VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Garmin Forerunner 225

Garmin Forerunner 225

PULSMÅLING/EKG I HÅNDLEDDET

Med Garmin 225 slipper du for den til tider irriterende pulsmåler om brystet. Pulsmålingen i Forerunner 225 sidder i en optisk pulssensor på bagsiden af uret og måler pulsen direkte i håndleddet. Garmin har indgået et samarbejde med Mio, som har udviklet den optiske pulssensor i uret. 

Den optiske pulssensor sender en lysstråle ned på huden og måler den mængde af lys, som bliver returneret. På den måde kan sensoren måle det udsving, der er i mængden af blod, som løber igennem håndledet under træningen. De lys-data som sensoren opfanger, bliver kalkuleret i uret og giver dig en korrekt pulsmåling. Uret måler ikke pulsen hele tiden: Sensoren vil automatisk slå til, når du starter en træning, eller hvis du vælger ”check puls”-funktionen. Hvis man skal bruge uret til cykling og monterer det på styret, så kan der tilsluttes et klassisk Garmin Softbelt pulsmåler til uret. 

For at lyssensoren ikke bliver påvirket af eksterne lyskilder, skal uret placeres over håndledsknoglen og sidde tæt til håndledet. På urets bagside har Garmin også sat en blød gummikant, som netop beskytter mod eksterne lyskilder. 

 

 

DISPLAY MED NYT DATAFELT

Garmin Forerunner 225 har et lækkert farvedisplay, hvor du har mulighed for at læse din puls på en overskuelig måde. Uret viser din pulszone ud fra en halvmåne af farver (et slags speedometer), det sættes op under indstillinger i uret eller på Garmin Connect hjemmesiden. 

Speedometeret er inddelt i forskellige farver, så uret lettere kan guide dig til at løbe i dine rigtige pulszoner, alt efter hvad din træning fokuserer på. På den måde er det nemmere at holde øje med om man presser kroppen for meget, eller skal give den mere gas til træning.

  • Grå = opvarmning
  • Blå = meget rolig træning
  • Grøn = aerob træning
  • Orange = tærskel træning
  • Rød = max puls

Når du tager uret ud af kassen, indstiller du det med din alder. Derved udregner Garmin 225 din max puls ved at trække din alder fra 220, hvilket giver din max puls. Du har dog også mulighed for at indstille din max-puls manuelt.

 

display forerunner 225

 

INDBYGGET BEVÆGELSESSENSOR

Bevægelsessensoren og accelerometer-teknologien fra Garmin Forerunner 220, har Garmin videreført i FR 225. Derved kan du let bruge uret på løbebånd, når der ikke er mulighed for GPS dækning. Ved hjælp af accelerometer-teknologien slipper du også for den ofte klodsede footpod i skoene. Hvis man alligevel ønsker at bruge footpod, kan den naturligvis tilkobles til uret.

Ulempen ved accelerometer-teknologien er, at den registrerer armens bevægelse og svingninger. Hvis man svinger unaturligt med armene, kan det derfor påvirke hastighed og distance lidt.

Forerunner 225 finder relativt hurtigt GPS-signal. Har man ikke tålmodighed til at vente de 5-10 sekunder, det tager - og i stedet trykker start med det samme, vil uret udregne hastighed og distance ud fra bevægelsessensoren, indtil GPS-signalet er fundet.

Et ekstra lille plus ved urets accelerometer er, at den også opsamler data om din løbekadence. Kadencen kan dog kun aflæses i Garmin Connect, men giver én et fint fingerpræg om, hvordan man løber.

 

NU MED 24/7 AKTIVITETSMÅLING

Garmin Forerunner 225 har også fået den populære funktion – aktivitetsmåling. Uret kan måle dine daglige skridt og omdanne dem til antal forbrændte kalorier. Uret registrerer også inaktivitet og kan fortælle dig, hvornår det er tid til at bevæge dig. Dette ved hjælp af vibrationer og meddelelser på skærmen. Garmins aktivitetsmåler udregner dit aktivitetsniveau og justerer det dynamisk ud fra gårsdagens aktiviteter. På den måde får du en mere personlig vejledning til at øge dit aktivitetsniveau, uden at du skal opnå fx 10.000 skridt hver dag.

DET SOCIALE UNIVERS

Med Garmin Forerunner 225 har du mulighed for at forbinde til Garmin Connect via din Pc/Mac og dele din træning. Du kan også hente Garmin Connect Mobile App ned på din smartphone og på den måde uploade din træning via Bluetooth smart (kræver iPhone 4S eller nyere, Android 4,3 eller nyere, (såsom Samsung S3)). Uret har også en livetracking-funktion, så din familie/venner kan tracke dig på nettet, når du er ude og træne eller løbe konkurrence. Det kræver, at du har din smartphone med dig - og at telefon og ur er forbundet via bluetooth.

SPECIFIKATIONER

  • Batteritid: 7-10 timer på GPS og EKG måling, 4 uger i watch-mode.
  • Dimensioner: 287 x 48 x 16 mm
  • Display: 180x180 pixel 25,4 mm diameter
  • Vægt: 54 gram
  • Vandtæt: 5 ATM
  • Batteri: Genopladeligt litium batteri

HVAD ER DER MED I KASSEN?

  • Garmin Forerunner 225
  • Oplader/datakabel
  • Lynstartvejledning

 

HVAD ADSKILLER FORERUNNER 225 FRA FORERUNNER 220 OG 620?

Garmin Forerunner minder på design og funktionalitet rigtig meget om Forerunner 220, dog er FR 225 lidt tykkere og vejer 54 g, hvilket er 13 gram mere end FR 220 på 41 gram.

Derudover har Garmin 225 optisk pulsmåling i uret samt aktivitetsmåling.

 

Garmin Forerunner 225

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".

  • Asics GEL-Nimbus 21 - Preview

    Om få uger lander den nye Asics GEL-Nimbus 21. På denne side vil du snart kunne læse en udførlig test!