VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Polar V800 Test - Multisport GPS-ur i stilrent design

Polar V800 design

 

Efter lang tids spænding og mange rygter er Polar nu endelig klar til at lancere et nyt flagskib inden for GPS pulsure til atleten, der både dyrker løb, cykling og svømning. V800 er det nyeste multisport-ur fra Polar, og det skal afløse de ellers populære Polar RS 800CX og Polar CS600CX. Polar V800 er spækket med mange nye funktioner og kommer i et helt nyt design. Polar V800 er udviklet i samarbejde med Ironman verdensmester fra 2013 - Frederik Van Lierde


Vi har de seneste uger testet og afprøvet mange af de nye funktioner i Polar V800 og brugt uret på forskellige træningspas i svømmehallen og på løbe- og cykelture.

 

Key features ved det nye Polar V800

  • Nyt design

  • Bluetooth Smart

  • Polar Flow platform

  • 24/7 aktivitetsmåling

  • Restitutionsmåling

  • Triatlonfunktion

  • Hurtig opfangelse af GPS signal

 

Nyt design

Designet på det nye Polar V800 er ændret markant i forhold til det tidligere RS 800CX. Uret er nu blevet mere enkelt og stilrent. Uret er fremstillet i en blanding af rustfrit stål, aluminium og polyurenthane gummi. Displayet er pakket ind i Gorilla Glass, som er ekstremt holdbart og stærkt. Designet og materialerne gør, at uret føles meget afbalanceret og behageligt at have på døgnet rundt. Uret har en god pasform og runding omkring håndledet, så selvom det vejer 72 gram, føles det meget naturligt at have på.

 

V800 uret er tiltænkt atleten, som både løber, cykler eller svømmer. Uret har også fået en smart triatlonfunktion, så man ved et enkelt tryk på uret under skiftezonen kan få vist skiftetiderne (transition, T1, T2). Disse tider kommer også med når man uploader træningsdata til sin Polar Flow profil.

 

Batteritiden på Polar V800 uret er på 13 timer med fuld GPS signal. Det er for de fleste tid nok til at kunne gennemføre en Ironman eller andre ekstreme sportsgrene. Hvis GPS signalet slås fra, kan uret holde batteri i op til 50 timer. For at lade uret op har Polar lavet en ny USB lade-klips, som sættes om uret. USB lade-klipsen bruges også til dataoverførsel til en computer. 

 

Optimeret GPS-forbindelse

De fleste, der har trænet med et GPS ur før, kender irritationen ved at uret ofte tager lang tid om at finde GPS-signal. Polar har optimeret GPS-forbindelsen, så uret husker dets seneste position i op til tre dage. Når man starter og slutter træningen samme sted hver gang, tager det kun 10-30 sek. for uret at finde satellitterne. Selv når man sidder inde i stuen kan uret let finde satellitforbindelse. Når uret søger efter satellitterne, kan man tydeligt se hvor mange procent det har loadet, det er en god indikator for, hvornår uret vil opnå GPS-forbindelse og være klar til start. 

 

I svømmehallen med Polar V800

En af de smarte og lækre funktioner ved uret er, at det via BlueTooth Smart (5kHz), kan registrere pulsmåling under vand. På den måde kan man efter et træningspas i svømmehallen eller i åbent vand analysere sin puls og sit kalorieforbrug. Med den nye software i november 2014, kan uret nu også måle distance ved svømning. Uret har også fået flere nye svømmefunktioner. Se alle de nye software opdateringer til polar v800 i dette blog indlæg

 

Uret er vandtæt ned til 30 meters dybde, hvorimod nogle af konkurrenternes ure er vandtæt ned til 50 meter.

 

V800 svømning

 

 

 

 

 



Ude på løbeturen

En rigtig god ting ved V800 er det tydelige display, som er utrolig nemt at aflæse i mørke eller når der løbes intervaller i højfart.

 

I forhold til Polar RS 800CX er det en skam, at Polar har flyttet startknappen om på højre side af V800. Startknappen er blevet lidt mere besværlig at betjene, hvis man løber mange intervaller. Men i stedet for at lave manuelle lab-tider, kan uret også sættes til at lave autolap-tider efter hver km eller mile.

Du kan dog indstille urets trykfølsomme skærm til at reagerer på et to-finger tryk. Ved at trykke en gang på skærmen registere uret din omgangstid. Opsætningen af urets "Bevægelse og feedback" sættes op under "Sports profil" på din polarflow profil.

 

Løber man meget på løbebånd kan det anbefales at tilkøbe en Polar skosensor for at få hastighed og distance med i træningsdataen. Med  skosensoren kan du også få vist din skridfrekvens.  

 

Polar V800 har også fået ”Track Back” funktion. Inden starten på løbeturen sættes et startpunkt og hvis man er faret vild eller bare vil hjem af samme vej, kan urets display vise dig vejen og retningen med en pil i displayet.

 

Det er også muligt at downloade en tidligere rute i ”Route Guidance inde på ens Polar Flow profil. Uret vil derefter give en et simpelt optegnet kort og en pil som viser retningen for, hvor man skal løbe hen. Det fungerer ganske godt, men er ikke lige som navigation på fx Garmin Edge 810 eller Edge 1000. 

 

Som standard løbefunktionen har man fire forskellige skærmdisplays at skifte imellem. Men inde under din Polar flow profil kan man også redigere skærmfunktionerne og customize dem til dit behov.

 

Sportprofil polar V800

Sportsprofiler i Polar Flow. Her kan profilerne rettes og der kan tilføjes flere. 

  

Cykling nu også med Bluetoth Smart

Når man har uret med ude på cyklen, er det mange af de samme funktioner fra løbeprofilen, der går igen. Hovedsagligt er pace ændret til km/t. I cykelprofilen har man også mulighed for at lave personlige skærmfunktioner inde på din Polar Flow profil.

 

Den nye barometriske højdemåler funger rigtig godt på cyklen. Højdemåleren kalibreres automatisk via GPS’en, men kender man den præcise højde, er det også muligt manuelt at kalibrere højdemåleren.

 

Det længe siden Polar har lavet en decideret cykelcomputer, men med den indbyggede Bluetooth Smart i V800 giver det endnu flere muligheder for cykelentusiasterne. I løbet af 2014 lancerer Polar også en Bluetooth Smart Speed og kadencesensor, som kan bruges sammen med V800.

 

Har man brug for lidt ekstra motivation til at holde farten oppe kan det anbefales at benytte urets ”Race/pace” funktion. Her kan man sætte en konstant hastighed, og uret vil hele tiden fortælle om man er foran eller bagefter. Race/pace sættes op inde på ens Polar Flow profil og downloades til urets favorit-kategori.

 

 

 

Polar V800 cykling

Styrholder til Polar V800

 

 

 

 

Træningsdata, analyse og test

Når man er færdig med en træning skal urets ”Back” knap holdes inde i 3 sek. Hvis man kun trykker på ”Back” en gang, pauses træningspasset blot. Når træningen genoptages eller fortsættes, skal man trykke på den røde ”Start”. Efter træningen kommer der et lille ”Summary” af træningsbelastningen, forventet restitutionstid, distance, hastighed og meget mere.

På analysedelen og med urets egne test adskiller V800 sig markant fra de tidligere multisport-ure fra Polar. Til Polar V800 er det gamle polarpersonaltrainer.com erstattet med den nye Polar Flow platform, som indtil nu kun har været tilkoblet Polar Loop bruger. Som noget nyt kan man også give sin træner adgang til ens træningsdata på Polar Flow profilen.

Har man brug for at indtaste træningsprogrammer og mål, kan de også overføres fra Polar Flow træningsdagbogen til V800 uret. På den måde bliver man mindet om din træning og skal ikke tænke over antal intervaller eller hastighed. Når træningspasset er indtastet i Polar Flow dagbogen og synkroniseret med uret kan man under ”Dagbog” se de planlagte træningspas.


Polar Flow

Udsnit af løbetræningspas i Polar Flow web profil

 

Efter et eller flere træningspas er det med den nye lader-klips og urets indbyggede BlueTooth blevet meget lettere at synkronisere træningsdata med ens online Polar bruger profil. For at synkronisere V800 med din profil skal man på en PC eller Mac bruge Polar FlowSync, men det kan også let gøres via Bluetooth til Polar Flow App på både Iphone og Android.

 

Polar Flow App

Udsnit af trænings data og daglig aktivitet fra Polar Flow App 

 

Med V800's Smart Coaching funktioner får man mange muligheder for at få indblik i din træning og lave små tests, som kan være med til at forbedre din træning. Nogle af de nye funktioner er træningsbelastning, restitutionstid, aktivitetsmåling, hoppetest og løbeindex.

 

 

Restitutionstid

En af de nye og bedste funktioner som V800 uret har fået er, at uret efter hvert træningspas viser træningsbelastningen og derudfra estimerer en restitutionstid. Det hjælper dig med at finde den perfekte balance mellem træning og restitution. På den måde kan man nemmere optimere ens træningsplanlægning. Går man med uret hele dagen, vil det avancerede accelerometer også registrere dine daglige aktiviteter og hvile.

 

Løbeindex

Sammen med belastningen af din træning kan V800, som noget nyt også give dig et løbeindex (RI). Det hjælper dig med at registrere din løbepræstation, både aerob udholdenhed og løbeøkonomi. Din RI-værdi beregnes efter hver løbetur, baseret på din puls og fart. V800 bruger højdekompenseret RI, når højdeinformation er slået til.

 

Hoppetest

Med Polar skosensor kan man som noget nyt også lave en ”hoppetest”, hvor man kan måle springstyrke og power. Polar skosensor forbindes via Bluetooth Smart til uret. Inde på din Polar Flow profil kan man let få et overblik over resultatet og forbedringerne af din springstyrke.

 

Fitness test

Polars Fitness Test findes i mange af deres pulsure, men med den nye Polar Flow profil får man nemmere et overblik over udviklingen i ens Fitness test. Uret laver en estimeret konditionstest ud fra pulsen. Man tager pulsmåleren på og starter konditionstesten og herefter skal man bare ligge stille på sofaen uden at blive forstyrret. Uret giver dig et tal mellem < 29 og > 56, som er et udtryk for din aktuelle form.

 

 

 

....

Summary Polar V800

Restitutions status

 

Polar skosensor

Polar footpod skosensor

 

Når man er inde under sin Polar Flow profil har Polar lavet en lille sjov feature, hvor man kan genopleve sin træning. Herinde samles ens træning i en lille film med pulsdata, billeder, rutekort og meget mere.

 

Samlet set er Polar V800 et super fedt ur til multisport-atleten, der vil have et flot designet ur med mange muligheder for personlige indstillinger og træningsdata-nørderi.

Det nye Polar V800 firmware er blevet opdaterbart for at forøge funktioner og skabe merværdi over tid. Det er et stort plus, som andre Polar produkter har manglet. I November 2014 kom der en opdateringer til svømmefunktioner, indendørsløb (accelerometerbaseret GPS), mobilfunktioner (musikstyring og livedeling) og meget mere

Kom hurtigt i gang med Polar V800 via Polars quick guide. Her under kan man bla. finde maualen til V800 og downloade Polar Flow App'en

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".

  • Asics GEL-Nimbus 21 - Preview

    Om få uger lander den nye Asics GEL-Nimbus 21. På denne side vil du snart kunne læse en udførlig test!