jobopslag

JOB: Økonomimedarbejder - Barselsvikariat (30 t/uge)

Vil du være en central del af økonomifunktionen i en ambitiøs eCommerce-virksomhed i vækst?

Vi søger en struktureret og selvstændig økonomimedarbejder til et vikariat, da én af vores dygtige økonomimedarbejdere skal på barsel i perioden juni 2026 til marts 2027.

Stillingen er på 30 timer, men vi er fleksible på dette punkt, hvis den rette kandidat har andre ønsker. Ønsket opstart er 1. maj 2026.

Om rollen

Du får en central rolle i vores økonomifunktion og vil arbejde tæt sammen med CFO og resten af teamet. Du får ansvar og indflydelse i en hverdag, hvor struktur, kvalitet og overblik er afgørende. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvarlig for, at månedsluk forløber struktureret og rettidigt og fungerer som koordinator på tværs af opgaver og interessenter.
  • Bogholderi og controlling af både debitor, kreditor, bank, betalinger og finans.
  • Lønadministration, herunder lønkørsel i Zenegy, refusion & ferieregnskab.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af rapporter og dashboards i Power BI.
  • Indberetning af moms og offentlige statistikker.

De daglige opgaver vil hovedsageligt foregå i Excel, Power Bi og Business Central, herunder Continia’s document capture.

Din profil

  • Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse.
  • Du sætter en ære i, at det stykke arbejde du leverer, er helt igennem i orden.
  • Trives med det analytiske – men primært har lyst til at have fingrene nede i tallene og sikre, at
  • bogholderiet er korrekt og afstemt i detaljen.
  • Du tidligere har arbejdet i et eller flere ERP-systemer, samt er godt kørende i Excel,  
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor der til tider kan være mange og forskelligartede bolde i luften.

Vi vil altid gerne gøre tingene lidt bedre i morgen end vi gør i dag, så derfor vil det også være et plus, hvis du kan spotte optimeringsmuligheder inden for finans/økonomiområdet.

Vi tilbyder

  • Et uformelt og positivt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar og fleksibilitet ift. egen planlægning af både opgaver og arbejdsdag
  • Frokostordning
  • Sociale arrangementer som julefrokost, sommerfest og fredagsbar
  • Fælles løbeture med kollegaerne i og udenfor normal arbejdstid
  • Betalt massage
  • Beliggenhed tæt på motorvej og offentlig transport

Lidt om os

Løbeshop / RunningXpert Group holder til i Hadsten med godt 70 ansatte. Vi tror på det gode ved løb og er specialister indenfor vores felt. Som navnet indikerer, er løb omdrejningspunktet for hele vores forretning.  

Vi er en virksomhed med solid vækst og store ambitioner om at være den foretrukne forhandler af løbegrej på det europæiske marked. 

Vi driver webshops i 15 europæiske lande og har fysisk butik i Danmark og Sverige. Løbeshop.dk er ejet af den svenske sportskoncern WS WeSports Group AB.

Lyder det som noget for dig?

Jobsamtaler afholdes løbende. Send dit CV og en kort ansøgning til [email protected].

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte CFO, Christoffer Juul, via mail: [email protected] eller telefon: 27 57 61 06.

Populære artikler