Artikel

Test: Nike Zoom Fly Flyknit – Den irriterende gode lillebror til Nike Vaporfly 4%

Test: Nike Zoom Fly Flyknit – Den irriterende gode lillebror til Nike Vaporfly 4%

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Jeg har testet Nike Zoom Fly Flyknit, der er i modsætning til ”storebror”, Nike Vaporfly 4% Flyknit, rent faktisk er til at betale for almindelige mennesker. Men hvor god er den? Det finder du ud af, hvis du læser anmeldelsen her…

 

Det er absolut ingen skam at være lillebror til den bedste og hurtigste langdistance racersko i verden – Nike Vaporfly 4% Flyknit. Faktisk har Nike Zoom Fly Flyknit absolut intet at skamme sig over, for den er langt mere holdbar, koster under det halve, og performance-mæssigt følger den med et godt stykke af vejen!

Der er overordnet set to grunde til hvorfor Nike Vaporfly 4% er så hurtig: Det lette og bouncy ZoomX-skum og den spændstige carbonfiber plade i mellemsålen.

Den første udgave af Nike Zoom Fly havde ingen af delene. Men den nye Nike Zoom Fly Flyknit, som jeg har testet, har nu ”arvet” den banebrydende carbonfiber plade fra Nike Vaporfly 4%...  

 

Køb Nike Zoom Fly Flyknit her

 

Nike zoom fly flyknit test

 

SÅLEN

Det er som nævnt i mellemsålen at ”the magic happens” så at sige. Og her har Nike Zoom Fly Flyknit, ligesom Vaporfly 4%, en indbygget carbonfiber plade i hele skoens længde, som giver skoen en enorm spændstighed og masser af ”snap” / ”kick” i afsættet. Det kræver forholdsvis stor kraft at bøje skoen med hænderne, hvis man er lige så tosset som jeg, og bruger tid på den slags. Men når der først presses 3-4 gange kropsvægt ned i sålen (som der gør i løbets afsætsfase), så bidrager den stive carbonfiber plade med et kraftigt ”svirp”, der sender løberen fremad.

I kombination med carbonfiber pladen har Nike Zoom Fly Flyknit REACT-skum i hele mellemsålen. Denne skum er blødere end ZoomX, som findes i Vaporfly 4%, og også lidt tungere. (Denne forskel i mellemsålsmaterialer er i øvrigt den største forskel på de to sko…) Men sammenlignet med stort set alle andre støddæmpningsmaterialer på markedet, så er REACT et af de absolut letteste materialer! Vi finder REACT i bl.a. Nike Epic React Flyknit og Nike Odyssey React Flyknit, og disse mængdetræningssko er netop blevet store salgs-succeser fordi de er UFATTELIGT lette i forhold til markedets øvrige løbesko til daglig træning.

 

Nike zoom fly flyknit sål

 

Sålen på Nike Zoom Fly Flyknit er overordnet set konstrueret på en unik måde, så det føles som om, du ”falder forover”. Det er lidt specielt i starten, men man vænner sig hurtigt til det.

Nike Zoom Fly Flyknit har derudover et aerodynamisk design, hvilket tydeligst ses på den bagerste del af mellemsålen, der går ud i en spids for at mindske slipstrømmen. Om det virker aner jeg ikke, men den ser hurtig ud! Og overordnet set må jeg bare sige, at Nike med deres Zoom Fly Flyknit virkelig har gjort alt, hvad de kan, for at få bæreren af skoen op i fart!

 

nike zoom fly flyknit

  

HOLDBARHED

Hvor ”storebror”, Nike Vaporfly 4%, forventes af have en (elendig) holdbarhed på helt ned til 100 km(!), så har Nike Zoom Fly Flyknit en noget længere levetid. Jeg har løbet omkring 100 km i den nu, og man kan begynde at ane lidt slid på ydersiden af hælen (se billedet herunder).

 

nike zoom fly flyknit slid

 

Men derudover ser den ud, som om den var ny, så der er helt sikkert mange, mange kilometer i den endnu.

Her kan du i øvrigt se, hvordan ydersålen er forstærket med ekstra slidstærk gummi under hele skoens forreste del samt på udvalgte steder bagtil.

 

Nike zoom fly flyknit ydersål

  

OVERDEL

Overdelen er lavet i Nikes lækre FLYKNIT. Den er skabt i én lang tråd, hvilket gør, at der ikke er en eneste syning på overdelen! Over tæerne og vristen er den meget elastisk, mens den på skoens sider er mere fast og støttende. Den unikke strik-konstruktion gør, at skoen føles som en sok, der smyger sig tæt til foden.

 

nike zoom fly flyknit overdel

 

FLYKNIT-konstruktionen er samtidig meget åndbar og ventilerende, så foden ikke koger over, selvom du løber lange distancer i varme omgivelser.

Skoens snude er mere afrundet end den er spids, og i kombination med den elastiske overdel giver dette godt med plads til forfoden og tæerne. 

 

Køb Nike Zoom Fly Flyknit her

 

NIKE ZOOM FLY FLYKNIT – SÅDAN ER DEN AT LØBE I

Nike Zoom Fly Flyknit er uden sammenligning den mest støddæmpende tempo-/konkurrencesko, jeg har prøvet! Den føles enormt hurtig, og indbyder virkelig til at løbe stærkt, men når du er træt og kommer ned i joggetempo, så føles den ekstremt blød, ”tilgivende” og vanvittigt komfortabel.

Jeg vil sige, at det nærmest er en 2-i-1 sko.

Midtfoden og forfoden (hvor man typisk lander, når man løber rigtig hurtigt) føles fast, responsiv og med masser af kick i afsættet! Omvendt føles den bagerste del af skoen ufatteligt blød og komfortabel. Jeg har ikke prøvet andre løbesko, der i lige så udpræget grad kan begge dele.

 

nike zoom fly flyknit anmeldelse

  

Jeg synes, denne ”dobbelt funktion” er ret genial. Det gør skoen meget mere alsidig end man umiddelbart skulle tro. Langt de fleste tempo-/konkurrence-løbesko er markant hårdere og mere kontante og dermed ikke egnede til at være den ”primære træningssko”.

Men Nike Zoom Fly Flyknit er langt mere skånsom for kroppen, og derfor kan den, foruden de hurtige ture, også sagtens bruges på de lange ture, hvor man bare cruiser derudaf i roligt tempo. Ja faktisk har jeg brugt på skoen på alle tænkelige løbeture, fra den lange, rolige søndagstur til de helt korte intervaller, og alt derimellem - og den klarer det hele virkelig godt. Så for mig fungerer Nike Zoom Fly Flyknit fantastisk godt som min allround, daglige Go-To-shoe.

 

nike zoom fly flyknit vs. nike vaporfly 4% flyknit

Venstre: Nike Zoom Fly Flyknit. Højre: Nike Vaporfly 4% Flyknit

  

ER NIKE ZOOM FLY FLYKNIT EN LØBESKO FOR MIG?

Det seneste år har mange elite-løbere valgt Nike Vaporfly 4%, som deres konkurrence-sko – og man forstår dem godt, for meget tyder på, at det simpelthen bare er den hurtigste langdistance-løbesko på markedet i øjeblikket. Er du én af dem, der i forvejen har Nike Vaporfly 4%? - så er Nike Zoom Fly Flyknit den helt oplagte træningssko!

Nike Vaporfly 4% har desværre en ekstremt dårlig holdbarhed, og så er den efter min mening alt for dyr til, at du skal bruge den til træning. Nike Zoom Fly Flyknit er den sko på markedet, der kommer tættest på Nike Vaporfly 4% i forhold til, hvordan den føles at løbe i, og derfor er den fuldstændig perfekt som daglig træningssko for elite-løberen eller den meget seriøse motionist.

For os andre dødelige, der hverken er eliteløbere eller super-motionister, så er Nike Zoom Fly Flyknit i mine øjne den perfekte konkurrence-sko til alt fra 5 km til marathon. Den er let, den er hurtig og så er den samtidig enormt ”tilgivende” og støddæmpende. Kombinationen af den spændstige carbonfiber plade og den bløde REACT-skum giver en helt unik løbeoplevelse, som du er nødt til at opleve.

Hos Løbeshop.dk koster Nike Zoom Fly Flyknit dags dato langt under det halve af Nike Vaporfly 4%. Bevares, du får ikke helt den samme ultimative performance. Men Nike Zoom Fly Flyknit kommer tilstrækkeligt tæt på til, at den vil være et fremragende valg for langt, langt de fleste løbere!

 

BONUS-INFO

Jeg får som oftest test-løbesko stillet til rådighed kvit og frit. Men da det ikke var muligt med Nike Zoom Fly Flyknit valgte jeg at købe den af egen lomme - simpelthen fordi den er så fed!! Nike Zoom Fly Flyknit er i øjeblikket stor-favorit til at blive mit valg, når jeg om få måneder skal løbe mit næste halvmarathon. Så god er den.

 

Nike Zoom Fly Flyknit findes i mange flotte farver og du finder den lige her til Danmarks skarpeste pris:

 

Køb Nike Zoom Fly Flyknit nu

Produkter relateret til dette indlæg

  • Kundeservice og salg

    Til vores kundeserviceteam søger vi en dedikeret sælger med en enorm passion for løb. Du får en delt rolle, hvor du har dit udgangspunkt i kundeserviceteamet, men hvor du også skal have ansvaret for vores nyt butik, der åbner henover efteråret. Butikken åbner under samme tag som resten af virksomheden drives fra.

  • Sommerens 7 bedste løbeshorts til herrer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til herrer. Tjek dem ud lige her…

  • 7 af de bedste løbeshorts til damer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til damer. Tjek dem ud lige her…

  • TEST: Nike Air Zoom Pegasus 36 vs. Pegasus 35

    Var du vild med Pegasus 35, vil du elske den nye Pegasus 36! Vi har testet den seneste udgave af Nikes legendariske Pegasus.