BESTIL INDEN TORSDAG KL. 15 OG FÅ LEVERET INDEN JUL - SE JULENS BEDSTE TILBUD HER
×
Artikel

Nike Odyssey React vs. Epic React Flyknit | Sammenligning

Nike Odyssey React vs. Epic React Flyknit | Sammenligning

Nikes nye mellemsålsmateriale, REACT, har været en af årets helt store nyheder på innovationsfronten. I denne artikel sammenligner vores løbeekspert de to mest populære Nike løbesko med REACT mellemsål, og gør dig klogere på hvilken model du skal vælge.

 

Nike Epic React Flyknit og Nike Odyssey React er begge udstyret med det revolutionerende REACT-skum. Inden vi går i krig med sammenligningen af de to løbesko kommer her en introduktion til, hvad der er så særligt ved dette REACT-materiale.

 

Nike REACT

Der er to begreber, som typisk bruges til at beskrive egenskaberne af det materiale, som benyttes i en løbeskos mellemsål. Det er støddæmpning og responsivitet.

Når man skruer op for støddæmpningen i en løbesko, betyder det traditionelt, at skoen føles blødere. Mens når man skruer op for responsiviteten, føles skoen fastere/hårdere. Responsivitet er et udtryk for mellemsålens evne til hurtigt at returnere til sit udgangspunkt (så man kan sætte effektivt af fra jorden).

Støddæmpning og Responsivitet opfattes dermed traditionelt, som to modstridende begreber. For når man skruer op for den ene, så går det ud over den anden.

Men det er netop dette, som den nye bølge af ”High-Energy-Return” løbesko forsøger at gøre op med. Mellemsålsmaterialerne i disse sko er nemlig et forsøg på at kombinere høj grad af støddæmpning og høj grad af responsivitet i det samme materiale! Det er det, der gør, at skoene føles bløde og hurtigtreagerende på samme tid. ”Fjedrende” og ”livlig” er nok de ord, jeg kan komme på, som bedst beskriver, hvordan de føles.

Nikes REACT-skum er et af disse materialer, mens Sauconys ”EVERUN”, Brooks’ ”DNA-AMP”, og adidas’ ”BOOST” er andre eksempler. Det, der primært adskiller Nike REACT fra konkurrenterne, er, at materialet er UFATTELIGT let! Det gør Nike i stand til at producere løbesko, som Nike Odyssey React og Nike Epic React Flyknit, der er meget støddæmpende, meget responsive OG meget lette på samme tid!

 

Køb Nike React løbesko her

 

I denne video kan du se mere om, hvad Nikes REACT skum kan:

 

Sammenligning - Nike Odyssey React vs. Nike Epic React Flyknit

Nike odyssey react flyknit vs Nike odyssey react

 

Generelt om Nike Odyssey React og Nike Epic React Flyknit

Nike Odyssey React og Nike Epic React Flyknit minder utroligt meget om hinanden - og de henvender sig til den samme målgruppe. Skoene kan med deres bløde og super komfortable REACT-støddæmpning bruges til alle distancer, men de gør sig bedst som mængdetræningssko til de længere ture i roligt tempo.

Odyssey React og Epic React Flyknit er helt uden sammenligning de letteste løbesko inden for mængdetræningskategorien, og den lave vægt gør da også, at du sagtens kan bruge dem på de hurtigere tempo-ture eller til intervalløb. Her får du bare ikke helt det samme eksplosive ”kick”, som du gør, hvis du fx løber i en Nike Zoom Fly, en Nike Air Zoom Elite eller en Nike Air Zoom Streak LT!

 

 

Nike Epic React Flyknit


Nike epic react flyknit


Nike epic react flyknit


Nike Epic React Flyknit er Nikes topmodel i den nye serie af løbesko med React-støddæmpning. Det er en neutral løbesko med overdådig, blød støddæmpning i en nærmest ubegribelig let indpakning! Der findes absolut ingen sko på markedet med en tilsvarende høj støddæmpning-til-vægt-ratio. Den er absurd let!

Nike Epic React Flyknit har en mellemsål bestående udelukkende af React, hvilket giver en super komfortabel og ”fjedrende” løbeoplevelse. Skoen føles først og fremmest blød. Men der er noget anderledes over den i forhold til andre sko, som også er meget bløde og støddæmpende, som fx Nike Vomero. Som nævnt tidligere i artiklen er det bedste ord, jeg kan komme på, at Epic React Flyknit virker langt mere ”livlig”.

Overdelen er lavet af en tynd, fleksibel og elastisk Flyknit-vævning, der former sig perfekt omkring foden uden at stramme. Den sidder virkelig godt på foden.

Epic React Flyknit er med sin bløde mellemsål og fleksible overdel ikke særlig stabil. Så hvis du typisk løber i støttende, stabile sko, bør du gå forsigtigt til værks, hvis du kaster dig over Nikes nye Bestseller.

 

Køb Nike Epic React Flyknit her

 

 

Nike Odyssey React


Nike odyssey react


Nike odyssey react


Navnet ”Odyssey” ringer måske en klokke hos garvede Nike-kendere? Men hvor Nike Odyssey tidligere var kendt som en af markedets mest stabile pronationsløbesko er den nye Nike Odyssey React NEUTRAL og markant anderledes end tidligere Nike Odyssey løbesko. Det undrer mig, at Nike ikke har valgt et helt nyt navn, da Nike Odyssey React og Nike Air Zoom Odyssey (som den tidligere Odyssey-model hed) absolut intet har med hinanden at gøre!

Nike Odyssey React kan betegnes som den mere budget-venlige og mere holdbare udgave af Nike Epic React Flyknit.

Mellemsålen i Odyssey React består ligesom hos Epic React Flyknit udelukkende af REACT-skum. Og den bløde, fjedrende og lækre løbeoplevelse er fuldstændig den samme, som man oplever i Epic React Flyknit!

Den største forskel på Nike Epic React Flyknit og Nike Odyssey React findes i overdelen. For at få Odyssey React ned i pris har man i stedet for den dyre Flyknit-overdel anvendt en mere traditionel mesh-overdel. Mesh-overdelen er blød og meget behagelig. Sammenlignet med Flyknit-overdelen på Epic React er den lidt tykkere og knap så elastisk. Og samtidig sidder den lidt tættere til foden. Til gengæld virker den langt mere slidstærk og holdbar end Flyknit-overdelen på Epic React.

Generelt er Odyssey React bare mere holdbar end Epic React Flyknit. Overdelen er mere slidstærk, og ydersålen er beklædt med ekstra slidstærk gummi på et meget større område af sålen, end vi ser hos Epic React Flyknit. Så man må forvente, at der går flere kilometer, før den skal skiftes ud.

På indersiden af mellemsålen i Odyssey React sidder en lille plastic-forstærkning, som tilsyneladende skal gøre Odyssey React lidt mere stabil end Epic React Flyknit. Jeg har meget svært ved at vurdere, om den måske er en anelse mere stabil? Men nogen rigtig stabil løbesko - det er Odyssey React i hvert fald ikke! Den er neutral ligesom Epic React Flyknit.

Hælkappen på Odyssey React er let støttende og godt polstret. Den sidder efter min mening mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end hælkappen på Epic React Flyknit, der er ultra tynd.

 

Køb Nike Odyssey React her

 

 

Konklusion

Er du på udkig efter en neutral, støddæmpende, komfortabel og let løbesko til dine ugentlige løbeture? Så kunne svaret på din søgen sagtens være enten Nike Odyssey React eller Nike Epic React Flyknit. Der findes pt. ingen andre sko på markedet, der leverer verdensklasse støddæmpning og komfort i så let en indpakning, som Nike gør med disse to modeller! Det er nærmest naturstridigt, at de kan være så lette og samtidig præstere så meget.

 

Hvilken skal jeg vælge?

Medmindre du er meget stor fan af den fleksible Flyknit-overdel på Epic React Flyknit, ville jeg personligt gå med Nike Odyssey React. Her får du den samme lækre løbeoplevelse som i Nike Epic React Flyknit, men i en indpakning der er mere stabil, mere slidstærk og mere holdbar. Og så er prisen lavere! Jeg synes personligt ikke, at Flyknit-overdelen i sig selv er nok til at retfærdiggøre den relativt store prisforskel. Så hvis jeg skulle vælge i dag, ville jeg hoppe i Nike Odyssey React - det er en fabelagtig løbesko!

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

 

Af Jesper Petersen, Fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk 

Produkter relateret til dette indlæg

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".