Artikel

Test: New Balance FuelCell Rebel - Årets bedste hurtige løbesko?

Test: New Balance FuelCell Rebel - Årets bedste hurtige løbesko?

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Med deres nye, opdaterede FuelCell mellemsål springer New Balance helt frem i forreste række i kampen om den næste ”super foam”. Jeg har testet New Balance’s nyeste løbesko, New Balance FuelCell Rebel. Og med fare for at ”spoile” for meget, vil jeg blot sige, at den er blandt de absolut bedste sko, jeg nogensinde har testet!

 

Hvem er skoen til?

New Balance FuelCell Rebel er en hurtig tempo-/konkurrenceløbesko, der primært henvender sig til den trænede løber, som har god løbeteknik og god kropsstabilitet. Disse ”krav” sorterer ganske vist nogle løbere fra. Men passer profilen på dig, så får du med New Balance FuelCell Rebel altså en af de bedste løbesko, der (efter min mening) nogensinde er produceret. Den holdning uddyber jeg i resten af artiklen…

  

New Balance FuelCell Rebel test

  

New Balance FuelCell Rebel er skabt til alle løbeture, hvor der skal fart på: Intervalløb, tempoture og konkurrencer. Skoen er ekstremt let, meget hurtig og overraskende komfortabel. Jeg ville personligt ikke tøve med at anvende den på distancer helt op til maraton. Og selv på de langsomme restitutionsture føles den altså også rigtig godt – selvom den egentlig ikke burde gøre det, da den er optimeret til fart og er så let, som den er.

  

Køb NB FuelCell Rebel her

  

Vægtmæssigt ligger New Balance FuelCell Rebel på imponerende lave 206 gram i en str. US 9 (42,5)! Hældroppet på 6 mm gør skoen ideel til dig, der lander på midtfoden eller forfoden, men selvom du lander på hælen, kan du også sagtens løbe i New Balance FuelCell Rebel.

  

New Balance FuelCell Rebel test

   

 

Hvilke løbesko minder New Balance FuelCell Rebel om?

Jeg har efterhånden løbet i rigtig mange forskellige løbesko, men jeg har aldrig prøvet en sko, der føles helt som New Balance FuelCell Rebel. Den der kommer tættest på er formentlig en af mine favoritsko, Saucony Kinvara. Men FuelCell Rebel er lettere, blødere og mere fjedrende. Nike Epic React Flyknit 2 kommer også ret tæt på, men New Balance FuelCell Rebel føles meget hurtigere og mere ”smooth”.

Og så er der markant mere plads til tæerne i New Balance FuelCell Rebel sammenlignet med både Saucony Kinvara og Nike Epic React, så langt flere løbere vil kunne finde sig godt til rette i FuelCell Rebel.

 

New Balance FuelCell Rebel anmeldelse

 

  

Lillebror til elite-løbeskoen, New Balance 5280

New Balance FuelCell Rebel er bygget med udgangspunkt i de biomekaniske data og erfaringer, som New Balance gjorde sig i udviklingen af deres nye elite-løbesko FuelCell 5280 - måske den hurtigste landevejsløbesko i verden!

 

New Balance FuelCell 5280

  

Ja, Nike ZoomX Vaporfly Next% har også fået det prædikat, men den løbesko er tiltænkt marathonløbere. New Balance FuelCell 5280 er i stedet bygget med henblik på at løbe 1 mile (ca. 1,61 km) så hurtigt som muligt. 1 mile svarer i øvrigt til 5280 ”feet”, deraf navnet. New Balance FuelCell Rebel er tiltænkt mere ”normale” løbere. Den er knap så ekstrem i sin opbygning som 5280, og så har den mere komfort på længere distancer.

New Balance FuelCell 5280 lanceres globalt September 2019.

   

 

En revolutionerende mellemsål

Vi kan ikke komme uden om, at mellemsålen er den allermest betydningsfulde del af en løbesko. Det er i mellemsålen at ”the magic happens”, så at sige. Det er opbygningen af mellemsålen, der afgør, hvordan løbeskoen føles under foden, når du løber. Derfor har vi de seneste år set noget, der minder om en revolution indenfor mellemsålsteknologi i løbeskobranchen. Alle producenter af løbesko kæmper om at lave det materiale, der performer bedst og giver mest energi tilbage til løberen – det vi også kalder ”Energy Return”.

 

New Balance FuelCell Rebel mellemsål

 

Nike har ”ZoomX”, adidas har ”Boost” og Saucony har ”EVERUN” - for bare at nævne nogle stykker. Og det er altså disse materialer, som New Balance’s nyudviklede ”FuelCell” skal tage kampen op med.

New Balance lover, at ”FuelCell” har minimum 39% mere rebound, energy return, bounce (kald det hvad du vil) end ”REVlite”, som New Balance traditionelt bruger i deres hurtige konkurrence-løbesko, som fx New Balance 1400, New Balance 1500 og også New Balance 890.

 

Køb NB FuelCell Rebel her

 

New Balance FuelCell Rebel er ikke den første sko fra New Balance, der har en mellemsål ved navn ”FuelCell”. Sidste år prøvede jeg bl.a. den sko, der hedder New Balance FuelCell Impulse, men den sko føles MEGET, MEGET anderledes end den nye FuelCell Rebel. FuelCell Impulse er markant hårdere/fastere og det er absolut IKKE den samme mellemsål i de to sko.

Jeg ved ikke, hvad New Balance har ændret på FuelCell-materialet. Men jeg må bare konstatere, at det gør en kæmpe positiv forskel, og at den nye udgave af FuelCell er det første RIGTIGE super-materiale fra New Balance! Det er ekstremt let, det er meget blødt og fjedrende, og det føles bare utrolig godt under foden! Well done, New Balance!

 

New Balance FuelCell Rebel review

 

 

Hvorfor ser skoen så underlig ud?

”Hvad sker der for den ”vinge”, der stikker ud på siden af skoen?” - Det var min første reaktion, da repræsentanten fra New Balance for nogle måneder siden var forbi Løbeshop for at præsentere de kommende løbesko-modeller fra New Balance – herunder FuelCell Rebel.

 

New Balance FuelCell Rebel vinge

 

”Vingen” er et resultat af den tidligere nævnte designproces, og ifølge New Balance skulle den hjælpe med at dæmpe stødet fra underlaget og give en mere kontrolleret landing. Under designprocessen fandt New Balance desuden ud af, at lidt ekstra traktion (vejgreb) på fodens yderside optimerede løberens afsæt og dermed løbehastighed. Vingen får skoen sko til at se meget speciel ud, synes jeg, men den har altså en funktion.

Jeg har prøvet at filme mig selv på løbebånd iført New Balance FuelCell Rebel. Og ved højere hastigheder har jeg faktisk den allerførste kontakt med underlaget lige præcis der, hvor vingen er. Om den gør en konkret forskel, synes jeg er svært at vurdere, for når jeg løber, kan jeg ikke mærke, at vingen er der. Jeg tænker ikke over det.

 

New Balance FuelCell Rebel vinge

 

Jeg kan bare konstatere, at New Balance FuelCell Rebel føles helt fantastisk. Den er blød, smooth, livlig, hurtig og sjov at løbe i. Jeg kan vitterligt mærke, at der er masser af ”bounce” i den mellemsål! Det er ikke bare et marketing stunt, når New Balance siger, at den giver mere energi retur. Jeg kan mærke det.

Og så tror jeg i øvrigt ikke, jeg har oplevet så let en sko have så meget komfort.

 

New Balance FuelCell Rebel inderside

  

 

Overdel

Ligesom mellemsålen er overdelen på New Balance FuelCell Rebel også rigtig god. En af de bedste jeg har set på en løbesko.

Den forreste del af overdelen er lavet i en dobbelt jacquard mesh, som føles let og luftig. På siden af midtfoden er overdelen forstærket med såkaldte ”Trace Fiber” syninger, der sikrer et rigtig godt hold på foden. Udfordringen med disse strikkede ”one-piece” overdele kan nogen gange være, at de er FOR fleksible og ikke holder ret godt på foden. Det problem oplever jeg dog slet ikke i New Balance FuelCell Rebel. Den har godt styr på min fod.

 

New Balance FuelCell Rebel overdel

 

Bagerst har skoen en såkaldt ”bootie”-konstruktion, der føles ligesom en strømpe at træde ned i. Snørebåndene og hele den bagerste del af overdelen (faktisk alt det sorte på skoen) er en smule elastisk. Det gør, at foden har frihed til at bevæge sig en lille smule, selvom du strammer skoen rigtig godt til. Det er en genial feature. For undervejs i skridtafviklingen, når tæerne bøjes, kommer foden til at fylde en smule mere opad til inde i skoen. Her sikrer eftergiveligheden i overdelen, at foden kan bevæge sig uden at blive klemt eller føle sig indespærret.

 

New Balance FuelCell Rebel heel

  

Alt i alt sidder overdelen bare forrygende godt omkring min fod, og skridtafviklingen føles meget fri, glidende og uforstyrret – nærmest som om at skoen er en naturlig forlængelse af min krop. Jeg tænker slet ikke over, at jeg har den på.

 

New Balance FuelCell Rebel anmeldelse

  

  

God til brede fødder (og smalle)

Hvis du har brede fødder, og du vil have en hurtig tempo-/interval-/konkurrence-sko, så er der gode nyheder her. New Balance FuelCell Rebel er nemlig markant mere rummelig ude fortil end man typisk ser på en hurtig og let løbesko. Både i bredden og i højden er der mere plads. 

Og hvis du har smalle eller medium brede fødder, som jeg, så er New Balance FuelCell Rebel også skoen for dig. Skoen har et rigtig godt hold på midtfoden, og så gør det ikke noget, at der er ekstra god plads ude fortil. Den sidder bare utrolig godt på langt de fleste fodtyper.

 

New Balance FuelCell Rebel løbesko

  

 

Det negative

Som du nok kan regne ud på dette tidspunkt, er jeg meget begejstret for New Balance FuelCell Rebel. Det eneste negative jeg kan komme på er, at skoen godt kunne have haft noget mere stabilitet, så endnu flere løbere kunne få lov at opleve, hvor god en løbesko det er.

New Balance FuelCell Rebel kræver altså, at du har nogenlunde styr på din teknik, og at kroppen selv kan stabilisere, for der er ikke meget hjælp at hente i New Balance FuelCell Rebel.

 

New Balance FuelCell Rebel hæl

   

  

Konklusion

New Balance FuelCell Rebel er efter min mening måske den bedste løbesko fra New Balance til dato. Jeg vil faktisk gå så vidt, som at kalde den en af mine all-time favorit sko! Og helt sikkert "Årets Bedste Hurtige Løbesko".

Den er ekstremt let, den er hurtig, den er livlig, den har masser af ”bounce”, og så er den overraskende komfortabel. Hvis du vil opleve en ægte ”high rebound”-skum i en meget let indpakning, så er FuelCell Rebel et fremragende valg.

New Balance FuelCell Rebel karakteriseres som en race-sko, men du kan også godt bruge den til daglig træning. For selvom det er en let og hurtig sko, så har den tilstrækkelig komfort til, at du kan tage den ud på de lange ture (hvis du vel at mærke er en relativt erfaren løber med god teknik). Uanset om jeg skal løbe 400 meter intervaller eller jeg skal løbe maraton, så vil New Balance FuelCell Rebel i hvert fald være en af de første sko, jeg overvejer. Så alsidig og god er den.

Du kan vælge at gemme New Balance FuelCell Rebel til dine hurtige løbeture, som den er beregnet til. Men held og lykke med at lade den stå derhjemme, når du først har købt den. Jeg har lyst til at tage den på hver dag!

 

Køb NB FuelCell Rebel her

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.

  • Guide: Løberygsæk, væskevest eller løbebælte? - Sådan vælger du den bedste

    Vælg den rigtige løberygsæk, væskevest eller løbebælte til løb eller trailløb. Se hvilken model der opfylder dit behov og dine krav bedst.