Artikel

TEST: Mizuno WaveKnit S1 og R1

TEST: Mizuno WaveKnit S1 og R1

Mizunos bedste løbesko er nu blevet endnu bedre! Mizuno har skruet helt op for komforten og har opdateret deres bedst sælgende løbesko, Wave Rider, og den nyligt introducerede topmodel, Wave Sky, med en helt ny overdel! Vores løbeekspert har testet de to nyheder, og du får hans anmeldelse lige her.

 

Denne artikel består af følgende afsnit. Du kan klikke på en af overskrifterne for at gå til den ønskede sektion.

- Generelt om Mizuno WaveKnit

- Mizuno WaveKnit S1 - Overblik

- Mizuno WaveKnit R1 - Overblik

- Tilfredshedsgaranti på Mizuno løbesko

 

Generelt om Mizuno WaveKnit

Med WaveKnit S1 og WaveKnit R1 tager Mizuno komfort og præstation til et nyt niveau. Mizuno har taget en helt ny sømløs overdel og kombineret den med deres to bedste mellemsåler. Resultatet er to fantastisk lækre løbesko, som jeg uden tøven vil kalde de bedste løbesko i brandets mere end 100-årige historie!

Mizuno WaveKnit S1 er bygget på platformen af topmodellen til den neutrale løber, Wave Sky, mens Mizuno WaveKnit R1 er en videreudvikling af Mizuno’s bedst sælgende løbesko, Wave Rider. Fælles for de to nye WaveKnit-løbesko er den nye overdel, der måske ikke så overraskende går under navnet, WAVEKNIT.

 

Se Mizuno Waveknit løbesko her

 

Mizuno WaveKnit R1

WaveKnit-overdelen har følgende egenskaber:

- Naturlig sok-lignende pasform

- Sømløs - ingen generende syninger

- Stretch-materiale med dynamisk hold på foden

- Høj åndbarhed

- Lav vægt

 

Den nye WaveKnit-overdel er uden sammenligning den bedste overdel, vi hidtil har set fra Mizuno. Både Mizuno WaveKnit S1 og Mizuno WaveKnit R1 har en virkelig behagelig pasform, og man kan mærke, hvordan overdelen tilpasser sig fodens bevægelser og yder en dynamisk støtte.

Den eneste ulempe (hvis man kan tale om en ulempe) er, at den strikkede WaveKnit-overdel gør skoene en anelse mindre stabile. WaveKnit-overdelen giver et fornuftigt hold på foden, men den støtter ikke helt så meget, som de traditionelle overdele fra Mizuno.

Se mere om Mizuno's WaveKnit-teknologi her:

 

Mizuno WaveKnit S1 - Overblik

Mizuno Waveknit S1 test

Karakteristika: Neutral løbesko med luksus støddæmpning og maksimal komfort. Mængdetræningssko til længere ture i roligt tempo.

Sådan føles løbeskoen: WaveKnit S1 er en super blød og meget behagelig løbesko, som giver en lækker ”smooth” løbeoplevelse. WaveKnit S1 har en såkaldt ”L-shaped Cloud-Wave” i mellemsålen, der er med til at styre pronationshastigheden og gøre WaveKnit S1 til en ret stabil løbesko, selvom den karakteriseres som en neutral løbesko.

Vægt: 328 g. (Herre, str. 42,5), 278 g. (Dame, str. 38)

Hældrop: 10 mm. (Hæl: 32 mm. Forfod: 22 mm.)

Pasform: Dynamisk sok-lignende pasform med gennemsnitlig bredde og luft omkring tæerne.

Minder om: Mizuno Wave Sky, Asics GEL-Nimbus, New Balance 1080, Nike Vomero, Brooks Glycerin, Saucony Triumph ISO.

Ændringer i forhold til forrige version: Mizuno WaveKnit S1 er i princippet en ny model på markedet, men den har så mange fællestræk med Mizuno Wave Sky, at man godt kan tale om, at det er en ny version af denne sko. Den største forskel er den helt nye strikkede overdel, der i min verden er en stor forbedring i forhold til skoens komfort. 

Anbefales til: Mizuno bruger selv betegnelsen: ”Comfort like no other” om Mizuno WaveKnit S1. Og jeg er meget tilbøjelig til at give dem ret. For WaveKnit S1 er måske den mest komfortable løbesko, jeg har prøvet! Mizuno WaveKnit S1 er til dig, der tilbagelægger mange kilometer, eller dig, der bare vil have en løbesko med maksimal støddæmpning og en ultra, ultra komfortabel løbeoplevelse. Hvis komfort og støddæmpning er dine vigtigste kriterier, når du skal vælge løbesko, så vil Mizuno WaveKnit S1 nok være mit første og bedste bud på din nye løbesko!

 

Køb Mizuno Waveknit S1 her

 

Herunder ser du billeder af Mizuno WaveKnit S1:

Mizuno waveknit s1 test

Mizuno waveknit s1 test

Mizuno waveknit s1 test

 

Mizuno WaveKnit R1 - Overblik

Mizuno Waveknit r1 test

Karakteristika: En allround løbesko til den neutrale løber. Hurtig mængdetræningssko.

Sådan føles løbeskoen: WaveKnit R1 har en suverænt afstemt støddæmpning, hvor du får en blød og behagelig landing uden at gå på kompromis med det hurtige og effektfulde afsæt.

Vægt: 292 g. (Herre, str. 42,5), 253 g. (Dame, str. 38)

Hældrop: 12 mm. (Hæl: 30 mm. Forfod: 18 mm.)

Pasform: Dynamisk sok-lignende pasform med gennemsnitlig bredde omkring mellemfoden og godt med plads ude ved tæerne.

Minder om: Nike Air Zoom Pegasus, Saucony Ride.

Ændringer i forhold til forrige version: Mizuno WaveKnit R1 er en ny model på markedet, som er bygget på platformen af Mizuno’s mest populære løbesko, Wave Rider. WaveKnit R1 har den samme dynamiske løbefornemmelse under foden, som Mizuno Wave Rider 21 - der er bare skruet endnu mere op for komforten hele vejen rundt! Særligt den nye, strikkede og sømløse overdel gør en positiv forskel.

Anbefales til: Mizuno WaveKnit R1 er til dig, som ønsker en dynamisk løbesko, der kan bruges på alle løbeture. WaveKnit R1 er en af markedets absolutte top-sko inden for kategorien ”lette og hurtige mængdetræningssko”. Den perfekt afbalancerede støddæmpning i kombination med den lave vægt gør, at Mizuno WaveKnit R1 vil gøre det fremragende på både lange ture i roligt tempo såvel som de kortere ture, hvor du sætter farten op. Kort sagt: Vil du kun eje ét par løbesko, er du rigtig godt dækket ind med Mizuno WaveKnit R1 - den mest alsidige løbesko fra Mizuno!

 

Køb Mizuno Waveknit R1 her

 

Herunder ser du billeder af Mizuno WaveKnit R1:

Mizuno waveknit r1 test

Mizuno waveknit r1 test

Mizuno waveknit r1 test

  

Tilfredshedsgaranti på Mizuno løbesko 

Vidste du, at vi har 60 dages tilfredshedsgaranti på alle Mizuno løbesko? Hos Løbeshop.dk tror vi så meget på kvaliteten af Mizunos løbesko, at du som kunde hos os kan løbe i dine nye Mizuno løbesko i op til 60 dage - og hvis du ikke er tilfreds, kan du ombytte til et andet par eller få pengene tilbage. Læs evt. mere om Mizuno Tilfredshedsgaranti her.

 

Se alle Mizuno løbesko her

 

Af Jesper Petersen, fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk

Produkter relateret til dette indlæg