Artikel

Test: Mizuno Wave Prodigy 2

Test: Mizuno Wave Prodigy 2

I denne artikel kan du læse vores løbeeksperts anmeldelse af den nye Wave Prodigy 2 fra Mizuno, der er designet til motionisten og den nye løber.

 

Denne artikel består af følgende afsnit. Du kan klikke på en af overskrifterne for at gå til den ønskede sektion.

- Hurtigt overblik over Mizuno Wave Prodigy 2

- Generelt om Mizuno Wave Prodigy 2

- Sammenligning med lignende Mizuno løbesko

- Tilfredshedsgaranti på Mizuno løbesko

- Konklusion

 

Mizuno Wave Prodigy 2 - Hurtigt overblik

Mizuno Wave Prodigy 2

Karakteristika: Neutral løbesko til daglig træning.

Sådan føles løbeskoen: Mizuno Wave Prodigy 2 er super behagelig fra første sekund, du tager den på. Den indvendige polstring er god, og den opdaterede overdel smyger sig lækkert omkring foden. Støddæmpningen føles blød under hælen og fastere under forfoden.

Vægt: 294 g. (str. 42)

Hældrop: 12 mm. (Hælhøjde: 31 mm. / Forfodshøjde: 19 mm.)

Pasform: Meget behagelig med normal bredde og normal/tætsiddende pasform ude ved tæerne.

Minder om: Mizuno Wave Rider, Asics GEL-Cumulus, Brooks Ghost, Saucony Ride.

Ændringer i forhold til forrige version: Mizuno Wave Prodigy 2 er i forhold til forrige version kraftigt forbedret på en række punkter. Den er nu bygget på stort set samme platform som Mizunos mest populære løbesko, Wave Rider. Og så er den udstyret med en helt ny overdel, der er blødere og mere åndbar end tidligere. Efter min mening er overdelen på Wave Prodigy 2 ikke alene bedre end overdelen på Wave Prodigy 1, den er også bedre end den vi finder på Wave Rider!

Anbefales til:

Mizuno Wave Prodigy 2 henvender sig primært til motionisten og den nye løber, som vil rigtig godt fra start. Mizuno rammer med denne sko fuldstændig plet på alle de karakteristika, du, som nyere løber, bør gå efter. Komforten er god, stabiliteten er tilpas afstemt, og støddæmpningen er perfekt til både de korte og de lidt længere løbeture i let/moderat tempo. Alt i alt en rigtig god løbesko, som med garanti vil passe langt de fleste løbere, og som du roligt kan se nærmere på, hvis du gerne vil i gang med at løbe. Her får du rigtig meget løbesko for pengene!

 

Køb Mizuno Wave Prodigy 2 her

 

Mizuno Wave Prodigy 2

 

Generelt om Mizuno Wave Prodigy 2

Hvis man kort skal beskrive Mizuno Wave Prodigy 2, så er det en Mizuno Wave Rider med en lidt fastere støddæmpning og en lækrere overdel.

 

Overdelen

Den nye overdel på Mizuno Wave Prodigy 2 er lavet i en Jacquard Mesh, som er blød og lækker og sidder godt til omkring foden. Den beskyttende tåkappe er (i modsætning til langt de fleste andre løbesko) limet på, hvilket giver en lækker finish uden generende syninger. Det samme gør sig gældende ved de stabiliserende strukturer omkring midtfoden, hvor antallet af syninger derfor er minimale.

 

Hælkappen

Hælkappen er ret stabil og støttende, som vi kender det fra Mizuno. Den indvendige polstring omkring hæl og achillessene er god, og hælkappens indvendige udformning er mere ”afrundet” end vi ser på fx Wave Ultima og Wave Rider, hvor den er mere ”spids”. Den afrundede hælkonstruktion er i øvrigt en tendens, vi også har set på de seneste løbesko fra Asics, Brooks og Saucony. Det skulle angiveligt medvirke til at forbedre holdbarheden.

 

Mizuno Wave Prodigy 2

 

Sålens opbygning

Mellemsålen er den vigtigste del af enhver løbesko, da det er opbygningen af denne, der har størst betydning for, hvordan skoen performer. Mange løbeskoproducenter har et ”signatur-materiale”, som de anvender i deres mellemsåler, og hvor Nike benytter ”Air” og Asics benytter ”Gel”, så benytter Mizuno ”Wave-teknologi” i alle deres løbesko. Du kan i nedenstående video se mere om, hvordan Wave-teknologien bidrager til støddæmpningen og stabiliteten i din løbesko:

 

 

Sammenligning med lignende Mizuno-modeller

Mizuno Wave Prodigy 2 er bygget på stort set samme platform som Mizuno Wave Rider og Mizuno Wave Ultima. De tre søstermodeller har mellemsåler og ydersåler, som er opbygget af de samme 4 komponenter:

- ”U4ic”-skum med moderat hårdhed i hele skoens længde.

- Mizunos blødeste materiale, ”U4icX”-skum, under hælen.

- Wave-plade indlejret mellem de to skum-typer.

- Ydersål i ekstremt slidstærkt X10-gummi.

 

Den største forskel mellem Wave Prodigy, Wave Rider og Wave Ultima ligger i udformningen af Wave-pladen og fordelingen af U4ic og U4icX i mellemsålen, hvilket giver skoene lidt forskellige karakteristika. Alle tre modeller har rigeligt med støddæmpning og giver en lækker ”smooth” fodafvikling, men de henvender sig til forskellige målgrupper og giver en lidt forskellig løbefølelse. Her er min anbefaling i forhold til hvilken sko du skal gå efter.

 

Mizuno Wave Ultima: Til dig der løber mange ugentlige kilometer.

Mizuno Wave Rider: Til dig der løber hurtigt over mange forskellige distancer.

Mizuno Wave Prodigy: Til dig der primært løber korte og mellemlange distancer i moderat tempo.

Alternativ:

Løber du rigtig mange ugentlige kilometer, eller ønsker du bare en sko med maksimal blødhed og komfort. Så er det Mizuno Wave Sky eller Mizuno WaveKnit S, som du skal gå efter. De har (i modsætning til de øvrige neutrale løbesko fra Mizuno) det bløde ”U4icX”-skum i hele sålens længde.

  

 Se alle Mizuno løbesko her

 

Mizuno Wave Prodigy 2

 

Et sikkert valg til hygge-motionisten og nybegynderen

Som jeg argumenterer for i artiklen, der går under titlen ”VALG AF LØBESKO TIL NYBEGYNDERE”, bør du som relativt uerfaren løber, eller én, der ikke har løbet i længere tid, gå efter en løbesko, som ligger lige omkring middel på en række parametre. Disse parametre inkluderer bl.a. mængde af støddæmpning og grad stabilitet - og her rammer Wave Prodigy 2 fra Mizuno virkelig plet! Kombinationen af den moderate støddæmpning og den fornuftige stabilitet gør Mizuno Wave Prodigy 2 til en oplagt sko for dig, der løber 1-3 gange om ugen og som typisk løber ture under 10 km.

 

Tilfredshedsgaranti: Prøv dine nye sko i op til 60 dage

Husk at vi til og med 31/12/2018 tilbyder 60 dages tilfredshedsgaranti på alle Mizuno løbesko, der er købt hos Løbeshop.dk. Det betyder, at du kan tage skoene i brug og prøve dem i op til 60 dage. Og hvis du mod forventning ikke er tilfreds, hjælper vi glædeligt med at finde et andet par løbesko, eller giver dig pengene tilbage. Så hvad venter du på?

Find dine nye løbesko fra Mizuno her, eller læs mere om vores Mizuno tilfredshedsgaranti her.

 

 Køb Mizuno Wave Prodigy 2 her

 

Mizuno Wave Prodigy 2

 

Konklusion: Mizuno Wave Prodigy 2

Den lækre komfort, den behageligt afstemte støddæmpning, den fornuftige stabilitet, og den fornuftige pris bør være en kombination, som får hygge-motionisten og den nye løber til at slikke sig om munden. Med Mizuno Wave Prodigy 2 får du virkelig meget løbesko for pengene.

 

Testen er udført af Jesper Petersen, fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk

Produkter relateret til dette indlæg