VILDE PRISER PÅ LØBESKO, LØBETØJ OG TILBEHØR - FIND JULENS BEDSTE TILBUD TIL LØBEREN HER
×
Artikel

Test af Miiego AL3 trådløse høretelefoner

Test af Miiego AL3 trådløse høretelefoner

Test af Miiego AL3 Bluetooth høretelefoner

- Øreklapper med stor lyd

I dag findes der masser af elektroniske dimser, som kan måle vores træning og motivere os til at træne mere. Men skal der virkelig smæk på træningen, synes jeg god musik er den bedste motivation. Rytmerne og stemningen fra musikken kan nemt motivere og få én til at yde lidt ekstra på løbeturen eller i fitnesscenteret. 

Det eneste problem ved at skulle have musik med på træningsturen er, at ledningen og høretelefonerne sjældent sidder rigtig og dermed bliver irriterende under træningen. Heldigvis har Bluetooth teknologien og de nyere smartphones, gjort det meget nemmere at træne med trådløse høretelefoner.

Danske Miiego er specialister i trådløse høretelefoner til sport. Deres produktsortiment er ikke så stort, til gengæld er der gjort ekstra meget ud af pasform, brugervenlighed og lydkvalitet.

 

Gennem de sidste par måneder har vi testet Miiego AL3 på løbeture, i fitnesscenteret og på spinningcyklen. Høretelefonerne fungerer ved at den musik, der afspilles på din smartphone, transporteres via Bluetooth, så du kan høre musik trådløst.

Miiego AL3 høretelefoner adskiller sig en del fra mange andre sportshøretelefoner, som ofte sidder inde i ørerne - de såkaldte earplugs. AL3 sidder uden på ørerne, som en slags hørebøffer og holdes på plads af en fleksibel plastik-wire om baghovedet.

 

En anderledes og behagelig pasform

Inden testperioden var jeg lidt skeptisk over for om Miiego’s AL3 høretelefoner ville sidde godt på ørerne, og om lyden var lige så god som i et par klassiske earplugs høretelefoner.

De fleste har nok prøvet at træne med et par tætsiddende earplugs hovedtelefoner, som sidder inde i øret. Earplugs lukker af for udefrakommende støj, så lyden bliver mere intens. Tit kan earplugs dog være svære at få til at sidde rigtigt, så de ikke virker irriterende og trykker på øret.

Den trykkende eller irriterende fornemmelse har jeg ikke oplevet med AL3. Selve høretelefoner er store, og de sidder meget komfortabelt på ørerne – også efter mange timers træning.

På løbeture, der jo omfatter mange stød for kroppen, sidder AL3 høretelefonerne godt fast på ørerne. Jeg har ikke oplevet at de glider ned eller af – heller ikke når man sveder meget.

En ulempe ved AL3 er, at den fleksible plastik-wire rundt om nakken ikke kan justeres. På midt hoved/øre sad den tilfældigvis godt, men en mulighed for finjustering havde været rart. Dog findes AL3 også i en mindre udgave til kvinder.

 

Lyden og rækkeviden i Miiego AL3

Lyden i AL3 er virkelig god, og specielt de dybe toner og rytmer kan man tydeligt høre. Lyden opleves ikke så indelukket og intens, som i et par earplugs, idet man kan fornemme omgivelserne og svag baggrundsstøj.

Set med positive briller, så er det virkelig rart at man kan fornemme baggrundsstøj fra fx trafik og andre mennesker omkring én. På den anden siden, så forsvinder noget af lydoplevelsen også.

Lydstyrken kan nemt reguleres på højre høretelefon. Man skal dog lige lære at kende forskel på ”skifte nummer” knapperne og volumen knapperne, da man jo ikke kan se dem mens man har høretelefonerne på.

AL3 høretelefoner fungerer rigtig godt til indendørs træning, for man kan nemt lægge mobiltelefonen fra sig uden at signalet går tabt. Bluetooth rækkeviden er altså ganske god, og man behøver ikke have telefonen på sig hele tiden. Lyden begynder dog at falde ud, når man bevæger sig mere end 10 meter væk fra telefonen.

Har man tendens til at svede meget, så er AL3 høretelefonerne heldigvis ”sweat proof”. Det vil sige at højttalerne er pakket ind, så de ikke bliver beskadiget af lidt fugt. 

 

>>> SE HELE UDVALG AF MIIEGO HØRETELEFONER HER

 

1-2-3 ud af kassen og i gang

Kom hurtigt i gang med AL3. Det er meget enkelt og hurtigt at parre og forbinde Miiego AL3 med din smartphone. Høretelefonerne og telefonen skal kun parres én gang, herefter er det bare at tænde høretelefonerne og Bluetooth på din smartphone – og så spiller det J

Sådan parrer du Miiego AL3 med din smartphone:

  1. Tænd Bluetooth på din smartphone
  2. Hold Miiego logoet ned i 7 sekunder indtil den blinker rødt og blåt
  3. Under Bluetooth indstillinger på din smartphone skal du vælge Miiego AL3. (hvis telefonen spørger efter en kode skal du bekræfte med 0000)

 

Miiego AL3 kan også forbindes til en computer med Bluetooth. Brug samme procedure, som til parring med en smartphone

Efter første Bluetooth parring mellem Miiego AL3 og din smartphone, tager det kun få sekunder at tilslutte dem. For at tænde Miiego AL3 skal du holde Miiego logoet på højre høretelefon nede i 2-3 sekunder. Herefter siger stemmen i høretelefonerne ”Power on”, og når høretelefonerne har fundet Bluetooth-enheden på din telefon siger den ”Bluetooth connected”.

 

Opsummering

Alt i alt er jeg positivt overrasket over pasformen og lydkvaliteten i Miiego AL3. Den fleksible plastik-wire rundt om nakken og de store bløde høretelefoner gør det virkelig komfortabelt at træne med AL3. Selvom baggrundsstøj godt kan forstyrre musikken lidt, så har den høje komfort og gode pasform gjort AL3 til mine nye favorit høretelefoner til sport. 

Test af miiego i snevejr

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".