HVIS DU SYNES VI FORTJENER DET, SÅ STEM PÅ LØBESHOP.DK SOM "BRUGERNES FAVORIT 2019" TIL E-HANDELSPRISEN.
×
Artikel

Ny pandelampe fra LED Lenser til træning i mørke

Den mørke tid har ramt Danmark og den forsætter jo nok lidt endnu… Som løber og cykelrytter skal man derfor tænke over trafiksynligt træningstøj og udstyr. Den nemmeste måde at blive mere synlig i trafikken, er ved at tage en refleksvest over træningstøjet. Problemet ved en refleksvest er at den kun gør dig mere synlig, og ikke giver dig mulighed for bedre orientering i mørkeomgivelser og på ujævnt underlag.

Der findes et hav af forskellige pandelamper fra bla. Petzl, Led Lenser og Gemini, som kan gøre det lettere at se i mørket. Skal du bare løbe 5-10 km i lokalområdet og have oplyst fortovet, stien eller cykelstien, så kan vi anbefale den nye LED Lenser NEO pandelampe.

 

Lillesøster i 16:8 format

LED Lenser familiens nye NEO lygte giver et bredt 16:8 synsfelt og lyser 90 lumen. Det bredde 16:8 format er næsten dobbelt så bredt som en standart lyskegle. Formatet lyser i en 150 graders vinkel, så man under en løbetur ikke behøver dreje hovedet for at orientere sig til siderne.

LED Lenser skriver at lysstyrken på 90 lumen rækker 10 meter frem. Men når man løber med lygten, føles det dog kun som 5-6 meter. Det er også rigeligt til at orientere sig, når man løber i et moderat tempo. Med NEO pandelampens lyskegle skal man heller ikke være nervøs for at blænde billister, da lyskeglen er vinklet nedad mod underlaget. Politiet siger dog at man skal tænke sig om og ikke lyse direkte på kørende billister, når man bruger pandelamper i trafikken.

 

Tre forskellige lysstyrker

Selvom NEO pandelampen har tre forskellige lysfunktioner (90 lm, 20 lm og 20 lm blink), så synes jeg det er rarest at have den på fuld power under løbetræning. Low Power funktionen er fin nok, hvis man står sammen med andre og snakker. NEO lygten kan også indstilles til kun at blinke, hvis man foretrækker det.

Pasformen og vægten på 89 gram (incl batterier) har LED Lenser ramt meget godt. NEO lygten hopper ikke på hovedet og føles ikke generende at løbe med. Pasformen justeres let med elastikbåndet.

En anden lille god ting ved NEO lygten er at den har en lille rød lampe bag på batteriboksen. Den røde lampe kan sættes til at blinke og sikrer at du bedre bliver set bagfra.

 

Led lenser neo lyskegle

 

NEO lygtens ene knap har flere funktioner: 

  • Tryk 1 x: tændt foran (Power) 
  • Tryk 2 x: tændt foran (Power), tændt bagved (blink) 
  • Tryk 3 x: tændt foran (Low Power), tændt bagved (blink) 
  • Tryk 4 x: tændt foran (blink), tændt bagved (blink)

Sikkerhedsmæssigt i trafikken kan NEO lygten ikke stå alene. Selvom den har et bredt lysformat, er det altid en god ide at have løbetøj på med tydelige reflekser.

 

Led Lenser features

 

Kort og godt LED Lenser Neo:

  • 1 High end power LED (Hvid)
  • 1 LED (rød)
  • Vægt inkl. Batterier 89 g.
  • Lysstyrke: 90 Lumen (Power), 20 lumen (Low Power) og 20 lumen (blink)
  • Brændetid 10 timer på “Power” og 40 timer på “Low Power”
  • Justerbart elastik pandebånd
  • Regntæt IPX4
  • Bruger 3 AAA batteri
 
LED Lenser findes i mange forskellige farver og der er sikkeret også en farve som passer til dig løbetøj.
 
  • Alternative løbekoncepter – Hvad er Mindful, Zen, Chi og Pose Running?

    Her præsenteres en række alternative løbekoncepter, hvor fokus i højere grad er på ”oplevelse” end på ”præstation”.

  • VIDEO: Saucony Kinvara 10 TEST – Let, hurtig og komfortabel løbesko

    Vores løbeekspert, Jesper, har testet den populære løbesko fra Saucony – se videoen her!

  • Løbsstrategi for halvmaraton og maraton - Sådan får du et godt løb

    Det kan ikke siges tilstrækkeligt ofte. Løbsstrategien er afgørende for et godt resultat og en god oplevelse - specielt på de længere distancer.

  • Løb: Fartleg på trails i skoven – Effektiv og sjov intervaltræning

    Er systematisk og struktureret intervaltræning ikke lige dig, men ønsker du stadig effekten af træningen, er der et godt alternativ - nemlig fartleg.