Inspiration

230 km til fods gennem Laplands kolde og snedækkede vinterterræn

230 km til fods gennem Laplands kolde og snedækkede vinterterræn

Vores trailskribent Simon Grimstrup står overfor en løbeudfordring, som godt kan få tænderne til at klapre bare ved at høre om den!

 

”Sidste år kom dagstemperaturene ned tæt ved de -40 grader. Tror nok de målte -37 grader en af dagene. Så ja, det stiller krav til god påklædning, rigeligt mad og evnen til at holde sig i gang”, fortalte Simon inden han drog nordpå i torsdags – i god tid før løbet, som starter den 19. februar.

Løbet foregår i Lapland – og er et løb over 5 dage og på 230 km. Deltagerne skal selv bære deres mad og øvrige udstyr. Dog har løbsledelsen forbarmet sig og transporterer med snescooter deltagernes sovepose og et sæt varmt tøj. Hver etape afsluttes ved enten hytter eller ved lavoer, som deltagerne skal sove i.

De 50 løbere som deltager i dette års ICE ULTRA starter med en etape på 60 km på tirsdag. Og herefter er etaperne på hhv. 44 km, 42 km, 62 km og afsluttes med en etape som kaldes ”The Sprint” på 15 km lørdag den 24. februar.

Af særligt udstyr til et sådan type løb er snesko, som sikrer, at deltagerne ikke synker ned i sneen. Sporet som deltagerne skal løbe er dog kørt igennem med en snescooter, så sneen er lidt hårdere pakket end uden for sporet. 

 

 

beyond the ultimate ice ultra

Photo credit: Beyond The Ultimate

 

 

Sidste års vinder Damian Hall brugte ca. 27 timer på den kolde fornøjelse – og Simon har ikke planer om at slå den tid.

”Damian er en helt vildt dygtig løber og var i topform sidste år. Jeg læste hans løbsberetning og han har simpelthen givet den max gas – primært for at holde varmen! -Jeg håber ikke det bliver lige så koldt i år, selvom det gør sporene hårde og gode at løbe i, og at jeg egentlig godt kan lide ekstremerne. Koldt eller varmt!”, sagde Simon.

Løbet kan følges ”live” på Beyond the ultimates hjemmeside og der vil komme opdateringer på Simons Facebook side, som du finder ved at klikke her: Danishmountainrunner

Det skal lige tilføjes at Simon tog toget til Gällevare i torsdags. En tur på 25 timer, hvor Simon sikkert har haft god tid til at fornemme, hvor langt mod nord han er kommet. Simon har af hensyn til klimaet valgt flyrejser helt fra, men altså ikke de ekstreme løb!

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

  • Kundeservice og salg

    Til vores kundeserviceteam søger vi en dedikeret sælger med en enorm passion for løb. Du får en delt rolle, hvor du har dit udgangspunkt i kundeserviceteamet, men hvor du også skal have ansvaret for vores nyt butik, der åbner henover efteråret. Butikken åbner under samme tag som resten af virksomheden drives fra.

  • Sommerens 7 bedste løbeshorts til herrer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til herrer. Tjek dem ud lige her…

  • 7 af de bedste løbeshorts til damer 2019

    Vi har håndplukket 7 af de bedste løbeshorts og korte tights til damer. Tjek dem ud lige her…

  • TEST: Nike Air Zoom Pegasus 36 vs. Pegasus 35

    Var du vild med Pegasus 35, vil du elske den nye Pegasus 36! Vi har testet den seneste udgave af Nikes legendariske Pegasus.