Artikel

BLOG: Hvad kan vi lære af eliten? - Del 1

BLOG: Hvad kan vi lære af eliten? - Del 1

Eliteløberen, Jakob, træner mod hans hidtil hurtigste maraton. Men hvordan får han en hverdag med fuldtidsjob, transporttid, parforhold og løb til at hænge sammen? Og hvad kan vi, som almindelige motionister, lære herfra?

   

Jakob Gade er eliteløber og arbejder til daglig fuldtid i kundeservice hos Løbeshop.dk. Han løber markant flere kilometer og langt hurtigere tider end den gennemsnitlige danske løber. Men Jakob er også bare en helt almindelig mand.
 
Følg med de næste ti uger, hvor Jakob Gade vil give os et indblik i hans træning, daglige rutiner og kompromiser, og ikke mindst de tanker, der følger med, når han skal navigere mod sit personlige mål i en usikker corona-tid.
  
  

Del 1

I dette første indlæg kommer du til at lære Jakob Gade bedre at kende. Hvem er han? Hvor hurtigt løber han? Hvor meget træner han? Og hvad træner han mod? 

---

  

Hej alle sammen derude.

  

Dette er starten på et fast indslag her på vores hjemmeside, jeg vil ugentlig give jer et lille indblik i mit liv som løber, og hvordan jeg balancerer det med et job hos Løbeshop. Jeg vil forsøge at give et ærligt indblik i de tanker og følelser, der er på spil når jeg dedikerer mig til træningen og hverdagen i mit forsøg på at realisere det mål, jeg sætter mig.

  

Som overskriften indikerer, så vil mine første 10 indlæg omhandle min træning frem imod et forsøg på at knibe mig under 2t 25min på et marathon. I undrer jer måske over hvor dette marathon skal finde sted, det vil jeg komme nærmere ind på i et senere afsnit, da det ikke helt er på plads endnu.

  

For at give fortællingen mere perspektiv tænker jeg, det er relevant lige at give jer nogle korte facts omkring hvem jeg er som privat, professionel og ikke mindst løbenørd.

  

Facts om Jakob Gade  

Navn: Jakob Gade Pedersen                

Alder: 30                                                            

Bosat: Århus                                                                                     

Arbejde: Løbeshop                                                                                 

Civilstatus: Kæreste med Camilla                                                           

   

PR: 

  • 5K: 14:48 (Aalborg AM 20’)
  • 10K: 31:30 (Royal Run CPH 19’)
  • HM: 1:09:29 (CPH Half 18’)
  • M: 2:27 (NYC Marathon 19’)

  

Ekstra: 

    

Jakob Gade

     

Hvor er jeg nu og hvorfor sub 2:25? 

Som man af jer andre derude har jeg lidt under de mange aflyste løb, vi desværre har måtte opleve i 2020. Hvis vi sådan helt isoleret ser på det ud fra et træningsmæssigt synspunkt, så gavnede det nok min performance en anelse. Jeg tog mig i hvert fald for første gang tålmodighed til at lave et rigtig langt ryk med god træning, uden at forcere noget, og derfor heller ikke provokerede små eller store skader frem.

Dette betød, at jeg stod på startstregen i Aalborg midt Juli til et banestævne i den bedste form, jeg nogensinde havde været i - i hvert fald til en 5.000m. Det resulterede i en ny PR i tiden 14:48, en tid jeg var rigtig, rigtig stolt af. Dette resultat skabte naturligvis optimisme og en tro på, at jeg kunne knibe mig under 31min på 10.000m en lille måned senere i København, en optimisme der dog hurtigt fik ben at gå på - jeg ramte nemlig langt fra dagen den aften i København og endte et lille minut fra mit mål og var godt skuffet i dagene derefter.

Nu sidder jeg her, på sidste dagen i min ferie, og gør status på et noget anderledes 2020, både i arbejdsmæssig men også løbemæssig forstand. Jeg er startet på nyt job hos Løbeshop, og alle mine elskede landevejs løb er skiftet ud med bane løb. Jeg har en frisk 5.000m PR med i bagagen, men mit sidste race var en skuffelse. Så på trods af den gode oplevelse i Aalborg, så sidder jeg stadig med en fornemmelse af, at der er noget, der skal revancheres. Men hvornår og hvad - det vil jeg som sagt komme nærmere ind på i en af de kommende ugers indslag.

   

Kommentar til første uges træning

Denne uge er ikke helt repræsentativ for min typiske træningsuge. Jeg har haft min sidste ferieuge, og ovenpå 10 dages mere ustruktureret træning efter 10.000m løbet i København, havde jeg lyst til at bruge en del tid i mine løbesko samtidig med, at jeg startede lidt styrketræning op igen. Derfor der det en mere “tung” træningsuge, i kilometer mæssig forstand, men også med et sæt ben, der brokker sig lidt over den nystartede styrketræning (DOMS, av). Mit mål er, at jeg ligger på et uge gennemsnit omkring 140-150km. Jeg har erfaret, at det ca. er i det spænd, at jeg responderer bedst på træningen, samtidig med at jeg kan være 100% skarp på arbejdet.

  

Træningsoversigt

  • Mandag: Morgen: 17km jog i gns. tempo 4:33 - Eftermiddag: 11km jog i gns. 4:31
  •  
  • Tirsdag: Morgen: 11km jog i gns. 4:30 - Eftermiddag: 16,3K inkl 5x1200 (400-400-400)
  •  
  • Onsdag: Morgen: 18km jog i gns. 4:45 - Eftermiddag: 5,5km jog i gns. 4:45
  •  
  • Torsdag: Morgen: 13km jog i gns. 4:30 - Eftermiddag: 10km jog i gns: 4:20
  •  
  • Fredag: Morgen: 10,19km jog i gns. 4:26 - Eftermiddag: 11km jog i gns: 4:45
  •  
  • Lørdag: Morgen: 16,1km jog i gns 4:28 inkl 8x 100-200m strides
  •  
  • Søndag: Morgen: 25km inkl 3x4K a’ 3:19 - 3:24 - 3:25

  

Ialt: 164 KM inkl 2 kvalitets pas.

                                                                                       

Jeg vil lige hæfte nogle kommentarer til ugens træning. Overordnet set er jeg nogenlunde tilfreds med, hvordan ugen har spillet sig ud. Mængden har været rigtig god, men følelsen på de to kvalitetspas (tirsdag og søndag) var ikke noget at råbe hurra for. Det er der nok flere gode grunde til. Bl.a. det at jeg er startet op med lidt let styrketræning igen, plus at jeg har været lidt aggressiv ift. at øge kilometerantallet og løbe dobbelt ture, hvilket selvfølgelig også har påvirket restitutionen. Jeg har sovet middagslur HVER dag i denne uge, hvilket jo så fra i morgen er et overstået kapitel. I morgen er det tilbage på arbejde, det glæder jeg mig til, ligeså vel som jeg glæder mig til at finde tilbage til min struktur. Planen er, at jeg giver den gas de næste 8-9 uger, inden nedtrapningen skal sættes i gang. Mine uger vil byde på kvalitetstræning Tirsdag - Torsdag – Søndag, og de andre dage bliver ren restitutions jog.

   

Denne uges indslag skulle gerne fungere som en slags introduktion, mens jeg de kommende uger vil gå mere i dybden med de tanker og følelser, der er på spil undervejs i træningen.

   

Vi ses om en uge! :-)

God træning derude.

  

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

  

  • Blog: Hvad kan vi lære af eliten? - Del 4

    I dette indlæg kan du læse om, hvad man gør, når hjertet mangler i træningen. Knokler man videre? Stopper man op og tænker sig om? Er denne Corona tid hårdere for psyken end man forventer? Er det en lettelse, når man træffer en endegyldig beslutning? 

  • TEST: Under Armour HOVR Guardian 2 – stabil løbesko med high-tech feature i mellemsålen

    Under Armour HOVR Guardian 2 er en stabil løbesko til lden pronerende løber. Løbeskoen kan vha. en chip i sålen tracke din løbeur. Læs mere her!

  • Blog: Hvad kan vi lære af eliten? - Del 3

    I dette indlæg kan du læse om hverdagens puslespil . Hvordan får Jakob træningen til at hænge sammen med et fuldtidsjob, kæreste, familie og venner? Hvilke kompromiser han selv indgår og som hans omkreds skal acceptere? Om Jakobs drøm om maraton stadig er realistisk?

  • TEST: UNDER ARMOUR SONIC 3 – HURTIG, RESPONSIV OG DIN EGEN PERSONLIGE TRÆNER

    Jeg har testet Under Armour Sonic 3. En hurtig, responsiv løbesko som oven i købet kan være din egen personlige træner. Læs min anmeldelse her.