PGA. BLACK WEEK TRAVLHED KAN DER FOREKOMME EKSTRA LEVERINGSTID, MEN VI LØBER SÅ HURTIGT VI KAN.
×
Artikel

TEST: Havit i39 trådløse høretelefoner – Bedst til prisen

TEST: Havit i39 trådløse høretelefoner – Bedst til prisen

Mangler du et par trådløse høretelefoner til sport med virkelig god lyd? Så kan i39 fra Havit sagtens være svaret. Vores løbeekspert har testet dem, og du får hans anmeldelse lige her.

 

Havit gør det igen!

I min seneste anmeldelse af høretelefoner fik jeg sendt mange rosende ord efter Havit Earbuds, som du kan læse mere om her: Test af Havit Earbuds. Nu har Havit så præsteret endnu et sæt fremragende høretelefoner, som også fortjener at blive fremhævet. Havit i39 er navnet.

 

Køb Havit i39 høretelefoner her

 

Lyd der burde koste mere

Hvad kan man forvente af lydkvaliteten i et par ”billige høretelefoner”? ”Ikke meget” var nok min første tanke. Men ligesom det var tilfældet med Havit Earbuds, så overrasker Havit i39 meget, meget positivt. For de spiller altså godt. Jeg mener VIRKELIG godt! Lydkvaliteten er fuldt på højde med, hvad du forventer af et high-end produkt, men det er prisen ikke. Den er lav. Meget lav, hvis man tænker på, hvad man får for pengene.

Bassen er overraskende kraftfuld og vokalerne træder skarpt og tydeligt frem. Selv ved meget høj volumen lyder det rigtig godt. Medmindre man er seriøs feinschmecker, så bliver man altså ikke skuffet her.

Havit i39 høretelefonerne er pakket ind i et ”metalhus”, der giver et elegant look og en god fornemmelse af kvalitet, når du står med dem i hånden. Og så bidrager metalhuset også til den gode lyd. Metal er et stærkere og hårdere materiale end plastik, og det gør, at lyden simpelthen kan blive mere sprød og have mere ”punch”. Det er absolut ikke hver dag man ser in-ear hovedtelefoner med metal i denne prisklasse.

 

havit i39 høretelefoner

 

Sportsoptimeret pasform

Havit i39 høretelefonerne er perfekte til løb og sport. De er super lette (15 g.), og så er pasformen rigtig god. Havit i39 leveres med små silikone ørepropper i tre forskellige størrelser, ligesom der også medfølger vinger i tre forskellige størrelser. Så du har gode odds i forhold til at få dem til at sidde helt perfekt. Hos mig passede de med medium størrelse propper og vinger – præcis som de var, da jeg tog dem ud af æsken.

Jeg har ved andre høretelefoner oplevet, at den lille fjernbetjening, som sidder på ledningen, er forholdsvis tung, hvilket bevirker, at høretelefonerne hives ud af øret, når fjernbetjeningen hopper op og ned under løb. Det problem har man ikke med Havit i39, da fjernbetjeningen er ultra let. Og da ledningen mellem høretelefonerne samtidig er justerbar, så man kan stramme den til omkring nakken, er risikoen, for at høretelefonerne trækkes ud af øret, nærmest ikke tilstede. Jeg har nu løbet 10 ture med dem, og de falder altså ikke ud.

 

Nem opsætning og betjening

Opsætningen foregår super simpelt ved hjælp af Bluetooth (version 4.2). Fra slukket tilstand holder du blot den store startknap på fjernbetjeningen nede i 5 sekunder for at sætte høretelefonerne i ”parrings-mode”. Derefter kan du nemt finde den og vælge den på din smartphone eller hvilken enhed, du nu ønsker at afspille musik fra.

På fjernbetjeningen er det desuden meget nemt at skrue op eller ned for volumen eller skifte videre til din favorit sang. De små ”+” og ”-” symboler på fjernbetjeningen rager en smule ud fra fjernbetjeningen, så det er let at finde dem og let at mærke forskel på dem, selv når du løber i høj fart og er presset.

Der er dog noget intuitivt underligt i, at det er ”-”-knappen, som man bruger til at skifte til næste sang, mens ”+”-knappen starter sangen forfra eller skifter til forrige sang. Det betyder dog intet, når du lige har vænnet dig til, at det er omvendt i forhold til nærmest alle andre hovedtelefoner på markedet! Jeg nåede dog lige at tænke: ”Er de i stykker?”, da den ved tryk på ”+” ikke ville skifte til næste sang. Men det var de selvfølgelig ikke.

Havit i39 virker også med den digitale assistent, Siri, på iOS (iPhone). Man holder blot den store knap nede i ca. 1 sekund, så åbnes Siri.

 

havit i39 høretelefoner

 

Specifikationer og øvrige funktioner

Med en batteritid på op til 6 timer i afspilningsmode klarer Havit i39 selv de længste løbeture såsom marathon eller lignende. Når batteriet er ved at være fladt, bliver du mindet om, at du skal oplade dem, så snart det er muligt. En fuld opladning tager ca. 2 timer med det medfølgende ladekabel, hvilket er ganske overkommeligt.

Havit i39 er IPX5-vandtætte, hvilket betyder, at de uden problemer klarer en svedig træning eller en løbetur i regnvejr.

I fjernbetjeningen er der en indbygget mikrofon, så du kan besvare opkald direkte fra høretelefonerne uden at tage mobilen op af lommen.

Slutteligt er de to høretelefoner desuden magnetiske, så de kan bæres sikkert omkring nakken (som en halskæde), når du ikke lige bruger dem.

Se de øvrige produktspecifikationer for Havit i39 her.

 

Ulemper

Det eneste reelle minus, som jeg kan komme på, er, at der ikke medfølger en opbevaringsæske! Heldigvis gør magnet-funktionen og justeringsklemmen på ledningen, at ledningen ikke så let slår knuder og filtrer sammen, som man oplever med mange andre høretelefoner. Men en opbevaringsæske kunne nu alligevel have været meget god at have.

 

havit i39 høretelefoner

 

Konklusion

Havit i39 er et kæmpe scoop til prisen!

De er lette, de sidder godt, og så spiller de virkelig, virkelig godt. Langt bedre end man kan forvente af høretelefoner i den billige ende af skalaen. Til denne pris tvivler jeg seriøst på, at du kan finde tilsvarende god lyd andre steder…

Havit i39 er efter min mening et sikkert valg for dig, der mangler et par gode, trådløse høretelefoner til de ugentlige løbeture. Her kan man virkelig tale om value-for-money!

 

Køb Havit i39 høretelefoner her

 

Af Jesper Petersen, Løbeekspert, Løbeshop.dk

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • NYHED: Craft Fuseknit – Revolutionerende sportsbeklædning

    Med Fuseknit sætter Craft helt nye standarder for, hvor komfortabelt sportstøj kan være. Læs mere her.

  • Vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.

  • TEST: Havit i39 trådløse høretelefoner – Bedst til prisen

    Havit gør det igen! Kvalitetshøretelefoner til en uhørt lav pris. Læs anmeldelsen her…

  • De 8 bedste løbesko til efterårets og vinterens løbeture

    Når vejrforholdene er frygtelige, er disse sko din redning! Se de bedste løbesko til kulde, sne, is og våde veje her!