Næst efter løbesko er måske den vigtigste del af din løbegarderobe – i hvert fald på de blæsende og kølige dage. Løbejakken er det yderste lag på overkroppen, og dens vigtigste opgave er at beskytte dig mod vejr og vind. Jakken fungerer med andre ord som dit skjold mod kulde og evt. regn og blæst.
For benene skal nok holde varmen – det er jo trods alt dem, som skal gøre det værste arbejde. Men hvis du fryser overkroppen, risikerer du at overbelaste benene, fordi du vil skynde dig hjem i varmen.
Og så er det trods alt noget sjovere at løbe, når man er varm og komfortabel på hele turen.
For eller ej?
Inden for alle kategorier af jakker finder du muligheden for forede og ikke-forede jakker. Her er det naturligvis nærliggende at tænke på, om du særligt føler dig kold eller varm i dit nuværende løbetøj.
Men det er også en god idé at tænker over, hvordan du kommer til at bruge jakkerne: En foret jakke kan klare sig uden alt for mange ekstra lag under, men mister noget alsidighed. De ikke-forede jakker kan, med de rette lag under, fungerer året rundt.
Husk det inderste lag
HUSK at en god løbejakke er meget lidt værd, hvis det du har indenunder, ikke er optimalt. Til forårets koldeste løbeture vil vi kraftigt anbefale, at du benytter en tætsiddende og svedtransporterende baselayer (basislag/skiundertrøje), som effektivt leder sveden væk fra huden, så du forbliver tør. Løber du i almindelige bomuldstrøjer eller lignende, bliver det med garanti en kold og klam fornøjelse – uanset hvor god din løbejakke er.
Her finder du vores store udvalg af basislag der vil være ideelle som inderste lag i samspil med en beskyttende løbejakke som yderste lag.
Vindtætte løbejakker
Den såkaldte windbreaker. Et legendarisk stykke beklædning, som alle løbere skal have i garderoben. Sammen med et par lange tights er det måske det mest karakteristiske for en løbe at tage på: Lidt stor i størrelsen og stiv i stoffet med ventilerende paneler under armene.
Simpelt men essentielt, da den fungerer hele året rundt: Sommerdagen, hvor regn har gjort dagen koldere end de andre; efterårsdagen, hvor mørket så småt trænger sig på, og jakken må udstyres med ekstra reflekser; vintermorgenen, hvor du finder tre lag mellem jakken og din hud; forårsdagen, hvor vinden kun lige er begyndt at lægge sig.
Grunden til at jakken er så alsidig er, at den netop "kun" er vindtæt. Jakken kan laves uden en vandtæt membran, som ville gøre jakken tættere og varmere. De vindtætte jakker er mere åndbare end de vandtætte, men hvis du sørger for at klæde dig på efter ovenstående tips, så kan de holde de fleste løbere varme selv gennem vinteren.
Jakkens største styrke bliver også en lille svaghed. At de netop er vindtætte og vandafvisende, gør jakkerne sårbare overfor regn. Og er du kuldskær, så er der mere varme at hente i næste kategori.
Vandtætte jakker
Den vandtætte jakke deler vandene: For nogle er de, det eneste der kan få dem afsted i vinterhalvåret, mens de for andre er som plastikposer uden åndbarhed. Om du er den ene eller anden, er svært at vide, men spørg måske dig selv om du primært fryser eller sveder under løb? Er du sidstnævnte med en vindtæt jakke, så er en vandtæt måske ikke nødvendigt.
Det er den dog, hvis du enten er blandt de førstnævnte, eller kender dig selv godt nok til, at du ved, du kommer afsted på løbetur, selvom det står ned i stænger.
På de dage er der ikke meget, som er federe end når du trækker hætten op over håret og måske gemmer dig bag en halsedisse.
Hører du til blandt de, som især sveder, og måske nærmere har brug for et afkølende yderste lag, så kan du med fordel overveje en løbevest.
Løbeveste
Vigtigheden af en varm overkrop kan ikke understreges nok: Du sørger for, at du kan styre dit tempo nemmere, og undgår forhåbentligt sygdom. Hvis det ikke er et problem for dig at holde varmen – måske snarere tværtimod – så overvej en vest.
Her får du muligheden for at hold tæt på varmen din krop genererer, samtidig med at du har et stort areal, i form af dine arme, som er delvist blottet og nemmere slipper varmen.
Vestene er ofte vind- og vandafvisende, da vandtætheden ikke er lige så væsentlig, eftersom manglen på ærmer ikke hjælper. De kan være mere eller mindre forede, hvilket igen gør dem mere eller mindre alsidige: En foret vest dur ikke om sommeren, mens en ikke-foret vest – med de rette lag under – fint kan fungere vinteren ud.
Vigtigst af alt er det dog naturligvis, at du bliver set i mørket. Sørg altid for at have refleksvest på, hvis du løber i mørke.
Fandt du ikke en favorit?
Eller se hele udvalget af løbetøj her:
Mere inspiration?
Find flere artikler i vores inspirationsunivers.