Artikel

Guide: Vælg den bedste CamelBak løberygsæk til dig

CamelBak har længe været et velkendt mærke inden for væskesystemer. I årtier har de holdt væskebalancen vedlige hos cyklister, mountainbikere og vandrere. Deres indtog i løb kom derfor ikke som den helt store overraskelse. Her får du et overblik over hvilken taske, vest eller bælte, der passer til lige præcis dit løb.

 

Ved første øjekast er der ingen tvivl om, hvorfor CamelBak er så populært. Produkterne er utrolig gennemtænkt, og selvom jeg ikke før har løbet med CamelBak, kunne jeg allerede på første tur mærke, at de virkelig har tænkt over løberens behov. Behov som hvor meget tasken hopper, til tilgængelighed af lommerne og indretning af rum.

Video

Play
Camelbak Lineup

Ultra™ Belt 17 oz

CamelBak Ultra Belt 17oz

Ultra Belt 17oz er enormt alsidigt. Bæltet er udstyret med fem lommer, en stor foran og bagpå der er idéelt til CamelBaks bløde Quick Stow flasker. På den ene store lomme er fronten også udstyret med en lynlåslomme, som fungerer kanon-godt til pung og nøgle. De to net-sidelommer er som skabt til chews, druesukker, gel, eller små energibarer. Det betød, at jeg fik stor gavn af det på mine mellemlange ture, hvor jeg gerne ville have noget væske med.

Jeg var også positivt overrasket over pasformen bæltet. Som mange andre løbere, har jeg allergi over for alt, der kan være et irritationsmoment på løbeturen. Her viste bæltet sig at være, noget af det bedste jeg har prøvet indtil videre. God stabil pasform og et stramt fit uden at være irriterende.

Ultra Belt 17 oz

HERRE
HERRE
HERRE
HERRE

    Hvordan ville jeg bruge Ultra Belt 17 oz

    Bæltet er en super god løsning til de mellemlange løbeture, hvor du kun skal have det mest nødvendige med, såsom nøgler, mobil og en smule væske.

     

    Ultra™ Pro Vest 34 oz

    CamelBak Ultra Pro vest 34 oz

    Jeg var utrolig spændt på at prøve Ultra Pro Vest 34oz. CamelBak har selv skuret op for forventningerne med beskrivelsen “Vores mest feature-rige vest er lige blevet bedre”. Og jeg blev ikke skuffet. Foruden at have stropper til stave, er vesten også udstyret med stræklommer, steder jeg ikke troede man kunne have stræklommer. Blandt andet under armene og hele vejen langs ryggen. Der er derfor plads til både ekstra lag, men også grej som kort og kompas hvis du er ude, hvor kragerne for længst er vendt.

    På fronten fortsætter vesten med at trylle lommer frem. Øverst i venstre side, er vesten udstyret med en lukket lynlåslomme til din mobil, eller nøgler, og i den anden side er der en åben lomme til gel eller anden energi. CamelBak har valgt at inkludere to 500ml Quick Stow flasker i stedet for at udstyre vesten med en væskeblære, hvilket jeg er stor fan af.

    Quick Stow flaskerne er lokaliseret på fronten af vesten og er meget rare at løbe med. Det holder også den store ryglomme fri, og tillader den at blive utrolig modulær. Så næsten lige meget, hvor du griber på vesten, ender du med noget i hænderne. På trods af den store mængde plads føles vesten ikke invasiv under løb, og følger kroppen meget naturligt.

    Ultra Pro Vest 34 oz

    HERRE
    HERRE
    HERRE
    HERRE

      Hvordan ville jeg bruge Ultra Pro Vest 34 oz

      Jeg havde mest gavn af vesten på de løbeture, hvor ultrabæltet ikke kunne holde nok væske til at dække hele løbeturen. Jeg har førhen også haft gavn af en væskevest på trailløb hvor der er langt mellem depoterne. Her er Ultra Pro vesten virkelig i sit es, fordi vesten følger kroppen så naturligt, og den kun kommer med det mest nødvendige.  

      Vesten kan også bruges til andre formål. Hvis du eksempelvis øver dit energiindtag op til et stort løb, kan du bare pakke det hele i vesten. På meget varme sommerdage kan vesten, grundet ryglommen, godt blive ret varm at løbe med, men er vejret omskifteligt eller køligt så er den et fantastisk redskab.  

       

      Circuit Vest™ 50 oz

      CamelBak Circuit Vest 50oz

      Circuit Vest 50oz er bygget op omkring den 1.5 liters vandblære, der sidder i ryglommen. Modsat Ultra Pro vesten er der skruet ned for features for at give dig en minimalistisk vest, til det absolut højst nødvendige. Selvom der er skruet ned, er der stadig fire lommer i fronten, så du kan stadig have mobil, nøgler, energi og et par Quick Stow flasker, hvis det er nødvendigt. Men du får ikke samme muligheder for at fragte ekstra grej med. Der er blandt andet ikke stropper til stave, eller stræklommer på den, det kan dog løses ved at parre vesten med CamelBaks Ultra Belt.

      Så er der lange ture inkluderet i træningspasset, eller begynder du at flirte med maratondistancen kan Circuit vesten godt være en løsning til de lange træningspas, specielt hvis du, lige som mig, er lidt eventyrlysten. Vesten giver nemlig mulighed for at gennemføre lange trænings pas, uden at skulle være bekymret om opfyldning. Circuit vesten skal derfor ses som et tillæg til dit arsenal af væskesystemer.

      Hvordan ville jeg bruge Circuit Vest 50 oz

      Det er de færreste ture, der kræver 1.5 liters væske. Men hvis du skal løbe trail- og orienteringsløb med et minimalistisk setup, hvor der ikke er depoter eller anden hjælp, så er Circuit vesten et kig værd.

       

      Zephyr™ Vest 34 oz

      CamelBak Zephyr Vest

      Zephyr Vest ligger i et specielt mellemlag af CamelBak’s sortiment. Den minder om Ultra Pro vesten, men med en 12 liters rumopdelt lomme på ryggen er det nok mere en rygsæk end en vest. Ryglommen er nemlig opdelt sådan, at du i den ene lomme kan have en væskeblære og i den anden alt det grej, løbet kræver, om det er stave, regnjakke, et varmt lag.

      Inde i den store ryglomme, finder man også tre små stræklommer, til den energi der ikke kan være på fronten. På trods af den store mængde plads sidder vesten stadig meget kontant. Den gnider ikke, og er hurtig at få af og på, plus justeringsmulighederne på stropperne gør, at pasformen er meget modulær. Selv med de features har den en tom vægt på 200 gram.

      Zephyr Vest 34 oz

      HERRE
      HERRE
      HERRE
      HERRE

        Hvordan ville jeg bruge den

        Zephyr Vest er ideel til krævende omskiftelige trailløb, der kræver en stor mængde energi, og et ekstra varmt lag ud over regnjakken. Nogle trailløb kræver, at man har en vis mængde udstyr med for at må stille til start. Her er er Zephyr vesten en fantastisk løsning. Den kan også kombineres med CamelBaks Ultra Belt, så du selv på de lange ture ikke behøver en væskeblære.

         

        Octane™ 18 70 oz Hydration Pack

        CamelBak Octane 18 70oz

        Octane 18 70 oz Hydration Pack er den største positive overraskelse for mig på den her liste. Da jeg først fik tasken i hænderne, kunne jeg ikke rigtigt se, hvad jeg skulle bruge så stor en taske til i min træning. For at være helt fair så er tasken også udviklet til dem, som gerne vil udfordre vejr, terræn, og ikke mindst distance. Den er optimal til løberen, der kun ser muligheder og har grejet til at tackle alle slags forhold.

        Så inkluderer din grejliste pandelampe, ekstra strømper, to ekstra lag eller et førstehjælpssæt, så er Octane 18 en overvejelse værd. På fronten finder du stadig fem lommer til energi og Quick Stow flasker, og i ryggen en separat lomme til en 1.5 liters væskeblære. Foruden det er der også to stræklommer i hver side af tasken og en på ryggen, samt stropper til stave. Så det er sikkert at sige, at du ikke kommer til at mangle plads.

        Men du sidder måske, lige som mig, og tænker “Jeg er slet ikke ultraløber, så hvad i al verden skulle jeg bruge en 18 liters taske til.” Jo, 18 liter er helt perfekt til pendleren, som gerne et par gange om ugen bytter bilen, bussen eller cyklen ud med løbeskoene. Siden jeg fik tasken til test, har den boet på min ryg til og fra arbejde, både i bussen og med løbeskoene på. Det er den perfekte størrelse til, at jeg kan have arbejdstøjet og et håndklæde med, og stadig have en flaske vand og noget energi med i en af frontlommerne.

        Komforten var også enormt god. Jeg var slet ikke forstyrret af tasken, selvom den var pakket til bristepunktet. Tillæg de ni udvendige lommer, så kommer du ikke til at savne plads til din mobil, nøgler og pung.

        Hvordan ville jeg bruge Octane 18 70 oz Hydration Pack

        Tasken er optimal til ultraløberen, der virkelig udfordrer terrænet og i forhold, hvor det rigtige grej gør udslaget. Så løber du i ekstreme forhold og ekstreme distancer, så er Octane 18 helt sikkert vejen frem. Eller hvis du skal have nogle ekstra træningskilometer til og fra arbejde. Så er Octane 18 tasken til dig.

        Fandt du ikke en favorit?

        Se hele udvalget af rygsække her:

        RYGSÆKKE

        tag Tags: Review

        Populære artikler