Artikel

TEST: Asics EVORIDE – Let, ”rullende” og energibesparende løbesko

TEST: Asics EVORIDE – Let, ”rullende” og energibesparende løbesko

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Asics EVORIDE er den letteste og hurtigste løbesko i Asics’ innovative RIDE-serie. Jeg har testet nyheden, der nærmest ruller afsted af sig selv. Læs anmeldelsen og bliv bl.a. klogere på forskellene mellem Asics GLIDERIDE og EVORIDE samt skoenes unikke, kurvede design.

  

Asics EVORIDE er en søstersko til den populære Asics GLIDERIDE, som jeg fornyligt anmeldte og var meget begejstret for! Hvis du ikke har set anmeldelsen, kan du finde den her:

TEST: ASICS GLIDERIDE - DEN BEDSTE OG SJOVESTE LØBESKO FRA ASICS I MANGE ÅR

  

asics evoride test

  

Kendetegnende for begge løbesko i Asics’ nye RIDE-serie er, at de er udstyret med en stiv og meget kurvet forfod, som efter sigende bidrager til et mere effektivt løb. Det vilde design giver en meget ”rullende” fodafvikling frem mod afsættet fra jorden, som betyder, at musklerne i underbenet ikke skal arbejde helt så hårdt. Og det sparer altså energi, så du kan løbe længere/hurtigere ved samme indsats. Asics kalder det for GUIDESOLE Technology.

     

Køb Asics EVORIDE her 

    

 

Hvad er forskellen på Asics GLIDERIDE og Asics EVORIDE?

asics evoride vs. asics glideride

Øverst: Asics EVORIDE. Nederst: Asics GLIDERIDE.

asics evoride vs. asics glideride

Øverst: Asics EVORIDE. Nederst: Asics GLIDERIDE.

asics evoride vs. asics glideride

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Asics GLIDERIDE.

   

ASICS GLIDERIDE

Asics GLIDERIDE er tungere, mere støddæmpende og har et mere ekstremt ”rul” henover forfoden. Den er perfekt til daglig træning, lange rolige træningsture og længere konkurrencer. Typemæssigt er den som Asics GEL-Nimbus (en neutral og meget komfortabel mængdetræningssko), men GLIDERIDE føles markant hurtigere end Nimbus pga. den ekstreme rullende bevægelse.

  

asics evoride vs. asics glideride test

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Asics GLIDERIDE.

    

ASICS EVORIDE

Asics EVORIDE er lettere, hurtigere og ikke helt så ekstrem i sin kurvede opbygning som GLIDERIDE. Det er en meget alsidig løbesko, som er perfekt på de dage, hvor der skal mere fart på: Tempoture, intervaller og konkurrencer på alle distancer. Den er dog støddæmpende og komfortabel nok til, at de fleste vil kunne bruge den som deres primære, daglige mængdetræningssko, om end du får mere komfort og beskyttelse i Asics GLIDERIDE.

Typemæssigt vil jeg sige, at Asics EVORIDE føles som en blanding af Nike Pegasus 36, Nike Zoom Fly 3 og Saucony Kinvara 11.

Den har samme fasthed/følelse og beskyttelse under foden som Nike Pegasus 36. Den har den  samme rullende og hurtige fornemmelse som Nike Zoom Fly 3 – bare endnu mere rullende (men mindre rullende end GLIDERIDE). Og den har det samme lave drop og den samme lethed og ubesværethed som Saucony Kinvara 11.

Det er altså en meget stærk kombination, hvis du spørger mig!

 

asics evoride test

    

  

Mellemsål med GUIDESOLE Technology

Mellemsålen med GUIDESOLE Technology er uden tvivl det, der får Asics EVORIDE til at skille sig ud fra mængden.

På samme måde som i Asics GLIDERIDE er snuden på Asics EVORIDE placeret meget højt over jorden. Forfoden er enormt kurvet, og derfor hviler tæerne højt hævet over jorden sammenlignet med stort set alle andre løbesko. Herunder kan du se Asics EVORIDE i forhold til Nike Pegasus 36, Nike Zoom Fly 3, Saucony Kinvara 11 og Asics GLIDERIDE.

 

asics evoride vs. nike pegasus 36

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Nike Pegasus 36.

asics evoride vs. saucony kinvara 11

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Saucony Kinvara 11.

asics evoride vs. nike zoom fly 3

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Nike Zoom Fly 3..

asics evoride vs. asics glideride

Venstre: Asics EVORIDE. Højre: Asics GLIDERIDE.

  

Det er dette høje ”toe-spring” i kombination med den stive forfod, som giver skoen den rullende fornemmelse i afsætsfasen, som er meget unik.

For at få den fulde effekt af GUIDESOLE-teknologien og opleve det ”rul”, som der er i skoen, er det en fordel, hvis du lander på hælen eller midtfoden (hvilket over 90% af os gør). Skoen vil også kunne fungere til forfodsløbere, man får bare ikke helt den samme rullende fornemmelse.

  

asics evoride test

  

Asics EVORIDE har et forholdsvis lavt drop på 5 mm (forskel i hælhøjde i forhold til forfodshøjde). Og traditionelt set vil en løbesko med lavt drop øge belastningen på achillessenen og lægmusklerne i forhold til en løbesko med højt drop.

I både Asics GLIDERIDE og Asics EVORIDE oplever jeg dog nærmere det stik modsatte. I afsætsfasen sker der nemlig det, at det i højere grad er ”skoen der ruller”, fremfor at det er ”ankelledet som bøjer”. Ankelledet bevæger sig dermed ikke mod yderpositioner og musklerne på bagsiden af underbenet skal desuden udføre mindre excentrisk muskelarbejde, hvilket gør det mindre belastende. Og det kan jeg godt mærke. Altså at skoen føles mindre belastende for læg/achillessene.

 

asics evoride test

  

Jeg har løbet flere lange ture på over 20 km i både GLIDERIDE og EVORIDE, og det har ikke været omkring læg og achillessene, at jeg har følt den største træthed/ømhed. Sådan er det ellers normalt, når jeg løber langt i løbesko med hældrop under 6 mm.

   

   

Lækker pasform med en rummelig tåboks

Asics EVORIDE har en god pasform, hvor det første, jeg lægger mærke til, er den rummelige tåboks, hvor der er godt med luft. Ikke nødvendigvis i bredden hvor den er meget gennemsnitlig, men særligt over tæerne.

 

asics evoride test

   

Skoen er desuden meget polstret indvendigt. Pløsen, der ligger ovenpå på vristen lige under snørebåndene, er tyk og blød, og det samme er foringen omkring hælen. Alt i alt sidder den bare rigtig godt på foden.

  

asics evoride

    

Til info bruger jeg samme størrelse i Asics EVORIDE, som jeg gør i Asics GLIDERIDE og Asics GEL-Nimbus 22. Men både GLIDERIDE og EVORIDE er mere rummelige end Nimbus 22.

  

asics evoride test

  

  

Slidstærk ydersål

Ydersålen er belagt med ekstra slidstærk gummi på stort set hele sålen. Det vidner om, at Asics betragter EVORIDE som en mængdetræningssko snarere end en decideret temposko, hvor man ofte vil forsøge at spare på vægten, der hvor det er muligt. Saucony Kinvara 11 er et godt eksempel på dette. Asics EVORIDE er bygget til at kunne holde til daglig træning og dermed rigtig mange kilometer.

 

asics evoride test

 

Sammenligner vi ydersålerne på Nike Pegasus 36, Saucony Kinvara 11 og Asics EVORIDE, så minder EVORIDE således mere om den alsidige, solide og holdbare Nike Pegasus end om den lette og hurtige Saucony Kinvara, der mest af alt er en temposko.

 

asics evoride vs. nike pegasus 36 vs. saucony kinvara 11

Venstre: Nike Pegasus 36. Midten: Asics EVORIDE. Højre: Saucony Kinvara 11.

  

   

Samlet vurdering af Asics EVORIDE

Hvis du har set min anmeldelse af Asics GLIDERIDE, vil du vide, at jeg er kæmpe fan. Og efter at have testet Asics EVORIDE er jeg mindst lige så begejstret for den! Den kurvede GUIDESOLE giver en unik, rullende fornemmelse, som bare er helt fantastisk. Ganske vist er rullet ikke helt så ekstremt som i GLIDERIDE, men det er stadig nok til, at skoen hele tiden ”opfordrer mig” til at løbe hurtigere. Med Asics EVORIDE oplever jeg en lethed i mit løb, som er meget sjældent set. 

Jeg betragter Asics EVORIDE som en ”letvægtstræner”, der kan bruges på stort set alle løbeture. Så hvis du er på udkig efter en hurtig, alsidig løbesko med lavt drop, der fungerer til både mængdetræning og tempoture, så er Asics EVORIDE et forrygende bud på din næste løbesko!

  

Køb Asics EVORIDE her 

    

asics evoride rainbow

"Der er guld for enden af regnbuen."

   

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: NEW BALANCE FRESH FOAM BEACON V3 – SKOEN DER GØR LØB UBESVÆRET

    Her får du min anmeldelse af den nye Beacon V3 fra New Balance. Læs test-artiklen her.

  • TEST: New Balance FuelCell Propel V2 – En fast og effektiv sko til dine daglige ruter

    Mangler du en god og alsidig allround sko til en SUVERÆNT GOD pris? Så bør du prøve den nye FuelCell Propel V2 fra New Balance. 

  • TEST: HOKA ONE ONE CLIFTON EDGE - Utraditionel og fantastisk løbesko

    Jeg har testet Clifton Edge fra HOKA ONE ONE. En utraditionel løbesko. Læs anmeldelse her.

  • TEST: Hoka One One Clifton 7 - Komfort og støddæmpning i topklasse

    Hoka er netop kommet på gaden med deres Clifton 7, som har fået en ny og forbedret overdel. 
    Læs hele min anmeldelse af den her og bliv klogere på hvad den nye model kan.