Artikel

Nyhed: 2 hurtige temposko fra Asics | DynaFlyte 3 vs. RoadHawk FF 2

Nyhed: 2 hurtige temposko fra Asics | DynaFlyte 3 vs. RoadHawk FF 2

I denne artikel stiller vi skarpt på 2 spændende nyheder fra Asics, der begge er perfekte som ”sko nr. 2” til dine tempoture, intervalløb og når der bare skal fart på!

 

Vores løbeekspert har set nærmere på Asics DynaFlyte 3 og Asics RoadHawk FF 2, som begge tilhører gruppen af lette og hurtige løbesko.

Ud fra specifikationerne virker skoene på papiret ret ens. Men forskellige materialer i mellemsålen og en markant forskellig pasform, får skoene til at føles alt andet end ens!

Læs videre for at se forskellene og bliv klædt på til at vælge den sko, der passer bedst til dig.

 

Sammenligning - Asics DynaFlyte 3 vs. Asics RoadHawk FF 2 

Asics dynaflyte 3 vs asics roadhawk ff 2

 

Asics DynaFlyte 3

Asics DynaFlyte 3 er en let, hurtig og super komfortabel løbesko til konkurrencer eller de hurtige træningsture.

Mellemsålen består af FlyteFoam Lyte, der er Asics’ letteste skum-materiale. På trods af den lave vægt er støddæmpningen blød og virkelig, virkelig behagelig. DynaFlyte 3 har desuden indbyggede GEL-puder i hælen for at gøre landingen endnu mere komfortabel.

Overdelen består af en ny Adapt Mesh, der er fleksibel, men samtidig giver et godt hold på foden. Pasformen er meget løs og ”afslappet”, og der er masser af plads til tæerne. Og her mener jeg altså VIRKELIG meget plads! Jeg har aldrig oplevet en tempo-løbesko være så rummelig. Har du meget smalle fødder, vil jeg faktisk vurdere, at den bliver for bred til at sidde rigtig godt på foden.

Indvendigt i skoen er hælkappen, indersålen og pløsen særdeles godt polstret, og her får du lidt mere komfort, end du gør i RoadHawk FF 2. Det er måske her, at du tydeligst fornemmer hvorfor DynaFlyte 3 i udgangspunktet er prissat højere end RoadHawk FF 2.

Ydersålen består af AHAR (Asics High Abrasion Rubber) gummi, der er utroligt slidstærkt og giver et rigtig godt vejgreb.

 

 

Køb Asics DynaFlyte 3 her

 

 

  

Asics RoadHawk FF 2

Asics RoadHawk FF 2 er ligesom DynaFlyte 3 en løbesko, der egner sig bedst til konkurrencer eller de hurtige træningsture.

Mellemsålen i Roadhawk FF 2 består af FlyteFoam Propel, der er et nyudviklet materiale, som har mere ”bounce back” og giver mere energi retur end traditionelle skum-materialer i løbesko. Det betyder, at RoadHawk FF 2 føles fastere, hurtigere og mere dynamisk end DynaFlyte 3. Man får lyst til at løbe hurtigt, når man har Asics RoadHawk FF 2 på fødderne!

Overdelen er mere klassisk opbygget og knap så fleksibel, som den vi finder på DynaFlyte 3. Og så er pasformen markant mere tætsiddende, uden dog at være alt for tætsiddende. Den sidder godt til, som man kender det fra langt de fleste tempo-/konkurrence-løbesko.

Selvom komforten i RoadHawk FF 2 ikke er helt på højde med DynaFlyte 3, så får du stadig en virkelig komfortabel løbesko. Skoen er ikke helt så let, som de hardcore konkurrence-sko på markedet, og derfor har det også været muligt for Asics at gøre skoen mere komfortabel end den gennemsnitlige race-sko.

Ydersålen består af samme type slidstærke AHAR-gummi, som vi finder på DynaFlyte 3.

 

 

Køb Asics RoadHawk FF 2 her

 

 

 

Asics dynaflyte 3 roadhawk ff 2 Asics DynaFlyte 3 og Asics RoadHawk FF 2

 

 

Hvilken skal jeg så vælge?

Begge sko er fremragende temposko, der vil være perfekte, som sko nr. 2 til de hurtigere løbeture.

Valget bør afgøres af, hvordan du gerne vil have, at løbeskoen skal føles!

 

Vælg Asics DynaFlyte 3, hvis du vil have:

- En løs pasform med masser af plads til tæerne.

- En blødere støddæmpning.

- En sko der er lidt mere stabil.

- En lidt mere komfortabel løbeoplevelse.

 

Vælg Asics RoadHawk FF 2, hvis du vil have:

- En mere tætsiddende pasform (uden at være alt for tætsiddende).

- En fastere støddæmpning med mere ”bounce back” og ”kick” i afsættet.

- En sko der føles hurtigere og mere dynamisk (på trods af den lidt højere vægt). 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

 

Af Jesper Petersen, Fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk

Produkter relateret til dette indlæg