Artikel

Test af ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond

Test af ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond

Løbesko, træningssko, sneaker - AlphaBOUNCE Beyond fra ADIDAS er skoen, der kan det hele! Vi har testet den spændende nyhed fra ADIDAS, og du kan læse vores vurdering lige her.

 

Løbeskoen til dig der dyrker andre sportsgrene end løb

ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond er en helt ny sko på markedet, som er skabt med det formål, at være en all-round sko, der kan det hele. Og den gør det godt!

AlphaBOUNCE Beyond er en oplagt sko til dig, der spiller fodbold, tennis, håndbold, basketball, badminton eller en anden sportsgren, som indebærer hurtige retningsskift - og hvor acceleration og power i afsættet er vigtige egenskaber i forhold til at præstere godt.

Hvor traditionelle løbesko er designet til at bringe dig fra A til B i en lige linie, er ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond designet til varieret træning. Den er god til alm. løb samt løb med retningsskift og accelerationer, men den er også glimrende til styrketræning og andre former for supplerende træning. Skoen er stabil og giver et eksplosivt afsæt, der gør den perfekt til alle sportsfolk, der ønsker en sko, som de kan bruge til udførelse af al den træning, der foregår uden for banen.

 

Køb adidas alphabounce beyond her

 

adidas alphabounce beyond løbesko

 

”RUN THE GAME!” med AlphaBOUNCE Beyond fra ADIDAS

Verdensstjerner som blandt andre tennisspiller, Caroline Wozniacki, og fodboldspiller, Gareth Bale, udfører deres basistræning iført ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond - det kan du se herunder.

 

 

Opbygning af ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond

Suveræn BOUNCE-mellemsål

Bounce”-mellemsålen i AlphaBOUNCE Beyond føles meget mere fast og hurtigtreagerende end det super bløde ”Boost”-materiale, som findes i mange andre modeller fra ADIDAS. Den fastere mellemsål føles helt perfekt, og den er tydeligvis optimeret til de aktiviteter, som skoen er designet til - alsidig træning med hurtige retningsskift.

Det bløde ”Boost”-materiale fungerer til sammenligning slet ikke til disse aktiviteter. Når man laver squat eller udfører hurtige retningsskift i en sko med ”Boost” i mellemsålen, føles det som om, man ”sejler rundt” på et ustabilt fundament. ”Boost” er simpelthen alt for blødt og ustabilt til den slags træning.

 

Skridsikker ydersål

Ydersålen består af en super skridsikker gummisål fra Continental, der yder maksimal traktion og greb i underlaget i alle retninger - og det er uanset om underlaget er tørt eller vådt.

Ydersålen er tilmed enormt bred, hvilket skaber en super stabil platform og et sikkert fundament uanset om du løber, løfter vægte eller noget helt tredje. AlphaBOUNCE Beyond kan det hele.

 

adidas alphabounce beyond løbesko

 

Behagelig hælkappe

Den ydre hælkappe yder god støtte på siderne af hælen, mens den bagtil er helt åben og meget fleksibel. Det gør pasformen utrolig behagelig.

 

Overdel i sømløs og åndbar mesh

Overdelen er blød, åndbar, og designet til at give et godt hold på foden. I modsætning til mange traditionelle løbesko er overdelen i AlphaBOUNCE Beyond særligt forstærket på begge sider, så den er meget ”side-til-side stabil”. Det giver et godt og sikkert hold på foden, når du skifter retning.

 

ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond som hverdagssneaker

ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond har en sok-lignende pasform, hvilket gør det nemt og hurtigt at få skoen af og på. Bruger du skoen, som din daglige sneaker, vil du elske, at du kan hoppe ind og ud af skoen uden først at skulle justere snørebåndene.

AlphaBOUNCE Beyond har et fedt, ungdommeligt og moderne design, og skoen har faktisk mange designmæssige lighedspunkter med den ultra-hypede ”ADIDAS Yeezy Boost”. Derudover er AlphaBOUNCE Beyond bare en fornøjelse at have på foden - en virkelig lækker og komfortabel sneaker, som du kan bruge dag ud og dag ind.

 

adidas alphabounce beyond løbesko

 

Køb adidas alphabounce beyond her

 

Konklusion

ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond er på mange måder en virkelig fed sko!

Her har du en sko, der er så alsidig, at du kan bruge den til alle dine daglige aktiviteter. Om du løber, træner i fitnesscenteret, går tur med hunden eller er på arbejde eller i skole - ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond er skabt til at følge dig overalt.

Og med en vejl. pris på bare 800 kr. får du virkelig meget sko for pengene!

Jeg kan kun give ADIDAS AlphaBOUNCE Beyond de bedste anbefalinger med på vejen.

 

Testen er udført af Jesper Petersen, fysioterapeut og løbeekspert, Løbeshop.dk

Produkter relateret til dette indlæg