Babyjogger

varer
HERRE
HERRE

Køb din løbevogn til baby hos Løbeshop

Leder du efter en løbevogn, som gør det muligt at have dit barn med på løbeturen? Så har vi hos Løbeshop altid et stort udvalg af løbevogne i forskellige designs og brands.
Vi har både åbne- og lukkede løbe barnevogne, løbevogne til 2 børn samt forskelligt tilbehør til din løbevogn.
Det smarte ved løbevognen er, at den sørger for at kombinere en aktiv livsstil med kvalitetstid med børnene i den travle børnefamilie. På samme tid er de fleste børn vilde med at sidde i vognen, mens selve turen kræver overraskende lidt ekstra kræfter, hvis blot du har en god babyjogger.

Vælg en løbevogn til dine behov

For at få den bedste løbeoplevelse er det vigtigt at investere i en rigtig løbevogn frem for den almindelige barnevogn, da løbevogne er designet med ekstra god affjedring og specialdesignede hjul, hvilket højner komforten for både dig og dit barn.
På samme tid er en jogger lettere og mere fleksibel at manøvre rundt med, hvilket også er med til at øge sikkerheden på jeres løbetur.
Løbe barnevogne findes i dag i forskellige designs og i forskellige prisklasser og netop derfor er det vigtigt, at du vælger en til netop jeres behov.

Vær opmærksom på barnets alder

Fordi at sædet i en babyjogger ikke kan ligges ned som i en traditionel barnevogn, er det vigtigt at være klar over, at barnet minimum skal være 6 måneder for at kunne komme med på løbetur.
En nyfødt må under ingen omstændigheder tages med på løbetur, da barnet først skal have udviklet musklerne omkring nakken for at kunne holde sit hoved på plads.
Grundet den relativt høje fart på turen vil barnet nemlig altid komme til at bevæge sig en del i løbebarnevognen.

Hav styr på sikkerheden under løb med løbevogn

Når du løber med løbevogn, er barnets sikkerhed førsteprioritet, og derfor er det vigtigt, at du husker at udstyre løbe klapvognen med reflekser på både siderne, toppen og fronten for at gøre jer synlige i mørket.
På samme tid er det vigtigt at anvende det sikkerhedsforanstaltninger, der findes i løbevognen: Sørg altid for at barnet er ordentligt spændt fast og lås fronthjulets placering.
På samme tid er det en god idé at undgå at løbe på meget trafikerede ruter og husk desuden at bruge bremsen, når I holder pause.

Husk at tjekke vejret

Ud over sikkerheden er det vigtigt at huske på, at barnet sidder stille under hele turen, imens du løber afsted. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på vejret for at kunne pakke barnet på til forholdene.
Hvis du på samme tid er typen, der løber året rundt, er det vigtigt at investere i en løbevogn med kaleche for at undgå at barnet bliver ramt af sne og regn. Kalechen bidrager desuden også til at afskærme for solen på varmere dage, så barnet ikke ligger i direkte sol.

Få den bedste løbetur med løbevogn

For at give dig og dit barn den bedste løbetur er der et par forskellige overvejelser, du bør gøre dig, før I begiver jer afsted.
Først og fremmest giver en glad og tilfreds baby en langt mere gnidningsfri løbetur, hvilket gør det til en god idé at tage af sted, når barnet er mæt – og også gerne træt. En tur i løbe klapvognen sørger nemlig for at stimulere søvnen via bevægelserne. Hertil er det altid en god idé at vælge at løbe i mere stille nabolag for at undgå støj fra biler.
Ud over barnets velbefindende er det desuden også vigtigt, at du husker på det faktum, at en løbetur med løbevogn ALDRIG må sammenlignes med almindelige løbeture.
Løbevognen giver modstand og gør det hårdere at komme frem, og derfor skal du altså ikke forvente, at du kan løbe lige så hurtigt, som du kan uden.
For at få den bedste løbetur er det en god idé at undgå for meget bagage for at gøre vognen så let som muligt, at du vælger de kortere ture, da det er hårdt at skubbe en løbevogn foran sig i længden og at du så vidt muligt sørger for at undgå bakker, da en løbevogn gør bakker langt hårdere end de er i forvejen.

FAQ

Hvilken løbevogn er bedst?

Svaret på den bedste løbevogn er individuelt fra løber til løber. Dog har vi lavet en test af forskellige løbevogne, som kan give dig inspiration til, hvilken model der passer dine behov.

Hvilke babyjogger skal man vælge?

Når det kommer til valg af babyjogger, er der flere forskellige ting, du skal tage højde for. Først og fremmest er det vigtigt at overveje, hvor ofte du kommer til at bruge løbevognen, da de findes i mange forskellige prisklasser.
Derudover er det værd at overveje, om vognen skal bruges året rundt eller kun i de varmere måneder for at finde ud af, om du bør have en åben- eller lukket løbevogn.

Hvor gammel skal barnet være for at køre i løbevogn?

Dit barn skal minimum være 6-8 måneder, før det må køre med i løbevognen. Før denne alder er dets nakkemuskler ikke stærke nok til at modstå de rystelser, som vognen giver under løbeturen.

Kan barnet ligge ned i en løbevogn?

Forskellen på løbevognen og den almindelige barnevogn er bl.a., at man i løbevognen ikke kan lægge rygstykket ned. Dette skyldes, at det vil være ukomfortabelt for barnet at ligge fladt på ryggen under løbeturen grundet de rystelser, som løbevognen udsættes for.