BLACK WEEK ER I GANG - SE VORES TILBUD HER

×

Om Kim Petersen

Om Kim Petersen

Siden Kim i december 1997 startede med at løbetræne i en lokal løbeklub, har løb været en stor og vigtig del af hans liv. Som aktiv har Kim været mellemdistanceløber på eliteplan, og har desuden gennemført fire marathonløb. Det bedste af disse fire, blev løbet tilbage i år 2000, da målet om en tid under de 3 timer blev opnået. 

Fra 2003 til 2011 var Kim klubtræner i Odense Atletik, hvor han primært trænede elite-mellemdistanceløbere og lovende juniorløbere. Fra 2009 og frem til nu har han arbejdet med supermotionister og motionsløbere via personlige træningsforløb – primært på marathondistancen.

Kim er uddannet kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU. I løbet af de sidste 2½ år af uddannelsen blev fokus rettet mod løb og træningsfysiologi, hvilket dannede grobund for et speciale omkring træthed i forbindelse med marathonløb.

I 2013 lavede Kim løbesitet rekordjagt.dk, hvor formålet netop er at formidle forskning på en let forståelig måde, og omsætte denne viden til praktiske løbetips for alle løbere, der gerne vil forbedre deres træning og tider.  Derudover har Kim givet praktiske løbetips i magasiner og på websites som bl.a. Løbemagasinet, Aktiv Træning og nu Løbeshop.dk.

Som en lille sjov ting, så har Kim faktisk løbet officielle konkurrencer på alle olympiske løbedistancer uden hække. Dvs. 100m, 200m, 400m, 800m, 1500m, 5.000m, 10.000m og marathon!