Artikel

Xterra Aarhus

Xterra – Hvad er det?  

Triatlonsporten er vokset markant de sidste par år i Danmark og vokser fortsat. Indtil nu har der været meget fokus på den ekstreme Ironman distance. Det er blevet meget populært at kaste sig ud i et langt træningsforløb for at kunne svømme 3,8 km i åbent vand, cykle 180 km på landevejen og løbe 42,2 km på fast underlag. Ironman konkurrencer bliver altid kørt på landevejscykler og afsluttet med en løbetur på asfalt. Udover tendensen til at dyrke ekstrem udholdenhedssport, så er der også flere som søger ud i terrænet, for samtidig at få en naturoplevelse.

 

Det var netop kombinationen af triatlon og naturoplever, som en flok atleter tilbage i 1996 startede, med en lille trail/off-road triatlonkonkurrence ved Maui på Hawaii. Her flyttede man den traditionelle triatlonkonkurrence ud i skovenes hårde terræn. I den mest kendte off-road triatlonkonkurrence skal deltagerne igennem 1500 meter åbentvands-svømning, 30 km mountainbike og 10 km trailløb. Dette er blevet til den klassiske ”Xterra”-distance. Xterra forsøger gennem sit slogan ”Live more” at opfordre folk til at leve livet gennem sport og naturoplevelser.

 

Xterra har før været kørt i Danmark, og er nu efter en årrækkes fravær tilbage for fuld styrke. Løbe- og coaching-virksomheden Running26 har startet Xterra-konceptet op igen og denne gang i hele Skandinavien. Den klassiske Xterra distance på 1500 meter svømning, 30 km mountainbike og 10 km trail løb bliver afholdt d. 31/8 ved Tisvilde Hegn på Sjælland (Xterra Denmark). Ligesom for Ironman bliver der hvert år konkurreret om det uofficielle verdensmesterskab i Xterra på Hawaii, og der vil i Xterra Denmark være kvalifikationspoint til VM i Xterra på Hawaii.

Xterra kommer også til Aarhus d. 14/9

 

Xterra Aarhus

14 dage efter Xterra Denmark bliver der også kørt offroad triatlon i Aarhus ved Moesgaard Strand. Konceptet med stævnet er at skabe en unik naturoplevelse for deltagerne, som et godt alternativ til de traditionelle stævner på asfalt. Derfor mener løbsarrangør Michael Ignatius Søgaard Glud, at de har fundet den perfekte ramme til Xterra Aarhus.

 

I Aarhus har deltagerne mulighed for at vælge mellem tre forskellige distancer:

XTERRA Performance: 500 m – 25 km – 7,5 km

XTERRA Endurance:  1,000 m – 50 km – 15 km

XTERRA Bike & Run: 25 km – 7,5 km 

 

Svømmeruten starter for begge distancer ved Moesgaard Strand ved Ishuset. Mountainbike ruten køres på en rundstrækning på 25 km i Marselisborg Skoven, hvor der vil blive kørt på tekniske single-tracks og brede grusstier. Den afsluttende løbetur går langs vandet ud igennem skoven.

 

Som deltager til XTERRA Aarhus får du mulighed for at prøve kræfter med fantastiske ruter, der er udvalgt og gennemtestet af tidligere topatleter og lokale klubber. Du får kuperet terræn med dybe slugter, snævre skovstier og frygtindgydende skrænter tæt ved havet. Ruterne vil udfordre dig både fysisk og teknisk, og samtidig byde på fantastiske naturoplevelser i det smukke område omkring Moesgaard Strand.

XTERRA Aarhus er både for professionelle, rutinerede motionister og begyndere. Derfor har du mulighed for at vælge Bike ’n’ Run, eller du kan prøve kræfter med en af de to triatlondistancer. 

 

Løbeshop.dk er sponsor på Xterra Aarhus og har masser af nye trail løbesko, triatlon tøj og våddragter på lager, så du kan blive klædt ordentligt på til dit Xterra. 

 

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.