BESTIL INDEN TORSDAG KL. 15 OG FÅ LEVERET INDEN JUL - SE JULENS BEDSTE TILBUD HER
×
Artikel

Vestfolden Ultra Challenge - 50 miles

Vestfolden Ultra Challenge – en tøff dag på kontoret

Af: Lars Kirkegaard – 50 miles beretning

 

I mit forsøg på at skaffe mig de nu obligatoriske 8 UMTB-point, som det kræver for at ’kvalificere’ sig til Mont Blanc Ultra Trail 2015, blev Vestfolden Ultra Challenge 50 miles de første 2 point til det regnskab og samtidig min debut på over 54 km. Jeg havde ikke regnet med at det ville være en leg, men at jeg skulle komme til at have den første mental kamp allerede efter 13 km, havde jeg ikke regnet med. Jeg måtte derfor tidligt i løbet arbejdet ekstra meget mentalt, og bruge en masse energi på det, som jeg ellers gerne ville have gemt til efter de 50 km.

Vestfolden Ultra 3

Løbet

Som det fremgår af højdeprofilen, så skulle det jo se nogenlunde overkommeligt ud. Omkring 3000 højdemeter fordelt på 2 primære stigninger. Hvilket også var det jeg havde trænet efter.

Vestfolden ultra 5

Et par ture mellem 40 – 50 km. med omkring 1800 højdemeter. Ruten var lavet efter ud og hjem konceptet dvs. 41 km ud og 41 km hjem, rimelig simpelt og egentlig meget fedt, men også en enormt mental presbold på turen ud, oplevede jeg, fordi tanken om at skulle tilbage gennem dette strejfede mig fra tid til anden. Depot efter 18,4 og 30,2 og retur omkring 52 og 64. Derudover havde jeg helt fantastisk support i min bror som var taget med til Norge. Han mødte mig et par ekstra steder på turen for at tjekke op med mig, hvilken service og bror!

 

Ruten var markeret med sædvanlig markeringsbånd som skulle følges. Et par stykker blev beklagede sig over for dårlig markering, men jeg må sige at jeg synes den var helt i top på nær et sted hvor jeg lige fik et par ekstra 100 m. på en bakke, lidt surt, men jeg kunne jo bare have set mig lidt mere for. En del af ruten blev lavet om et par dage før pga. et stort cykelløb, så ruten blev derfor fra de 30 til 52 km. lagt gennem et meget mere teknisk område med enormt mange vandpassager og myr som at fødderne svuppede konstant og trak alt energien ud af dem samtidig med at pacet faldt drastisk til stor irritation. Min approach til løbet var at holde mig løbende på de første 50 km uden pauser også gennemfører under 12 timer. Det var en meget meget realistisk plan, men i min nedtrapningsperiode oplevede jeg nogle helt uforklarlige spændinger og stik fra mit venstre underben i forbindelse med løb, så de sidste 3 uger op til blev ikke så perfekte som håbet, og måtte derfor være realistisk omkring ikke at gøre en målsætning som kunne skuffe.  

 

Vestfolden Ultra 4

 

Overraskelser og erfaringer

Som jeg indledningsvist skrev blevet det noget hårde en forventet og jeg har draget mig nogle erfaringer som siger at en højdeprofil bare ikke siger alt. 2 ting gjorde udslaget. De små og enormt bratte stigninger på 100 m, som smadrer tempo og rytme. Dertil kommer underlag. Jeg ved godt at trail er trail, men et spor så teknisk var jeg simpelthen ikke forberedt nok på. Det var to ting som jeg fremover vil gøre meget for at træne direkte imod. Set i bagspejlet skulle jeg have sat mig mere ind i det, men de info og billeder der var smidt ind vidste kun gode skovveje, men 70 % var alt andet. Det gjorde at især på tilbage vejen at de mange kontante nedstigninger som skulle have været løb blev bremsetempo fordi benene var trække og jeg ikke ville risikere at snuble på de store sten som mange steder udgjorde et enormt teknisk underlag for mig. Vejrmæssigt var det virkelig også en oplevelse. Dagen forinden havde været enormt varm, hvilket resulterede i at luftfugtigheden på løbsdagen fra start kl. 8-12 var helt i top. Da solen efterfølgende havde forbrændt alt disen, blev det et fantastisk solskin og udsigten fra toppene var med til at give lidt tiltrængt energi, men varmt var det, lidt for varmt efter min smag. For at være sikker på at holde væskebalance på plads fik jeg drukket alt for meget for tidligt i løbet, det kombineret med en del nervøsitet pga. udfordringen omkring mit ben gjorde at jeg alt væske og ernæring efterfølgende var en kamp i sig selv med kvalmen, ikke en god oplevelse på det punkt. Så det der virkede var at køre gels, chomps, druesukker tabeletter og lakrids. Jeg brugte 12 gels, 2 pakker chomps, 2 pakker druesukker tabeletter og noget finsk lakrids. Dertil havde jeg i mit vand maltodextrin ca. 400 g. totalt også brugte jeg 6 elektrolyt tabeletter. Jeg tog en sandwich ved et depot, lidt cola og eller en sprite og det løse. Jeg havde håbet at kunne spise lidt flere energibar til at klare ’sulten’, men det fungerede ikke.

 

Mit øvrige setup spillede ellers rigtig godt. Jeg havde været i tvivl omkring sko, men startede i en Salomon XT S-lab og skiftede efter 64 km. til tørre strømper og Salomon Fellcross s-lab. Jeg har en tendens til pronation så derfor kører jeg XT S-lab som start og har derefter indlæg til Fellcross. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere greb på de våde sten i starten af løbet end XT S-lab gav mig, men jeg er ikke erfaren nok til at vide om noget kunne have hjulpet mig bedre her. Min taske en skin 10+3 også fra Salomon, ja ved godt det lige er lidt Salomon domineret, men er bare et sikkert valg, føler jeg, for en relativ nybegynder som mig. Jeg har ingen aktier eller noget. Jeg overvejede også Asics Gel Attack som sko eller en Ultimate Direction taske. Til opbevaring af væske havde jeg en 1,5 l. blære og 2 x 500 ml. soft flask, synes de spiller rigtig godt. Udover det fornødne basis førstehjælp udstyr og lidt vaseline havde jeg valgt at have løbestave med. Jeg føler det aflaster mine ben. Det er bare klodset at tage dem af og på tasken, og når der ikke var flere højdemeter kunne man måske have undværet dem, men jeg fortryder nu ikke mig valg at tage dem med.

 

Jeg er ikke en hurtig løber og har heller ikke ambitioner om at ligge til i toppen, men er dybt fascineret af en som Sondre som vinder løbet på 7t33m. Jeg må tage mig selv i ikke at lade mine 11t19m falme vedsiden af når jeg sidder efterfølgende og rationalisere. Da jeg kom i mål var der ikke meget mere at give af. Jeg var bare så lettet og dybt, dybt tilfreds med min indsats.

 

Sidst skal lyde en kæmpe tak til Tomas Pinås og alle omkring løbet. Det er fedt at der er ildsjæle som vil investere deres tid til glæde for 130 løbere. Alt klappede. Især deres GPS-tracking system var virkelig kanon. Reslutaterne kan ses her.


Vestfolden Ultra Trail 1

Jeg er brugt efter 50 miles og sidder lige og afrunder dagen med mig selv.

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".