Hurtige løbesko kan være lidt af en jungle at finde rundt i. De har alle sammen til formål at få dig til at kunne løbe hurtigt. Men de gør det på forskellig vis. Forskellige skummaterialer, nogle med carbonplader, nogle med nylonplader, nogle uden plader. Og så er der også forskel på, hvor meget komfort de giver og dermed også hvor høj/lav vægten af skoen er. I denne artikel vil vi fremhæve fem af vores favoritsko til tempotræning, så du kan finde din favorit til når det skal gå hurtigt!
Puma Deviate Nitro 2
Det her er en powersko! Der er PWRTAPE i overdelen til at holde din fod på plads og en PWRPlate (carbonplade) i mellemsålen til at skubbe dig frem og give stabilitet. Desuden er der Pumas mest powerfulde skum i mellemsålen, NitroElite. Puma Deviate Nitro 2 giver dig en af de lækreste følelser under foden, når du løber tempo i den. Skummet i mellemsålen og carbonpladen smelter rigtig flot sammen og den polstrede og vel ventilerende overdel giver dig den rette mængde komfort til en hurtig tempotur. En virkelig vellykket hurtig træningssko til dig, der gerne vil have en behageligt og polstret hurtig sko.
Topo Cyclone 2
Det her er faktisk virkelig spændende. Topo er en af meget få skoproducenter, der har sendt en sko med fuld pebax-mellemsål (pebax er det skummateriale som de fleste af de hurtigste løbesko bliver lavet af), men uden en carbonplade på gaden. Den er afsindigt let (190 gram i 42½/ US9) og livlig og energifyldt. Desuden er den lavet med alle Topos karakteristika som den fodformede pasform og det lave drop (5mm). Hvis du gerne vil have en hurtig sko med en lav vægt og uden en carbonplade, så tag et kig på Topo Cyclone 2.
Saucony Endorphin Speed 3
Der er en stor sandsynlighed for, at du allerede kender denne her. For det er en sko vi sælger rigtig mange af. Og det med god grund. Du får en superlækker mellemsål, der både er hurtig og behagelig. En nylonplade, der også skubber dig fremad. Sauconys SpeedRoll-teknologi, der hjælper dig frem på foden og lader dig rulle igennem fodafviklingen. Og så får du en klassisk og behagelig overdel. Hverken Lars eller Emil har mødt nogen, der har prøvet Endorphin Speed 3 og ikke kunnet lide den.
Asics Magic Speed 2
På en måde er Asics Magic Speed 2 vel den mest klassiske hurtige løbesko på listen. Og så alligevel ikke. For det er den sko, der har den mest faste mellemsål og giver dig den klassiske fornemmelse af fart. Men Asics har blandet moderne teknologier ind, der gør den ret interessant. Der er en carbonplade i fuld længde og Asics GuideSole teknologi, der skubber dig godt frem. Derudover er der det bouncy FFBlast+ skum, der også giver høj energireturnering.
Li-Ning Feidian Challenger
Det her er en meget hurtig temposko. Her er al fokus lagt i mellemsålen, og det kan mærkes. Skummet består udelukkende af pebax og der er lagt en carbonplade under den forreste 2/3 af skoen. Det er en sko med en afsindig høj energireturnering, hvilket gør den oplagt til alle de ture, hvor du skal ud at løbe hurtigt. Den er blød og afstemt. Og så får den dig til at løbe hurtigt!
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: