Inspiration

TEST: UNDER ARMOUR SONIC 3 – HURTIG, RESPONSIV OG DIN EGEN PERSONLIGE TRÆNER

TEST: UNDER ARMOUR SONIC 3 – HURTIG, RESPONSIV OG DIN EGEN PERSONLIGE TRÆNER

Se Jacob Halle's profil
 Af Jacob Halle

  

Under Armour HOVR Sonic 3. En hurtig temposko med en meget responsiv mellemsål. Kæmpe plus er at løbeskoen kan blive din egen personlige træner. Glem alt om tid og ur. Din sko måler næsten det hele og du får alt data, når du uploader derhjemme.

 

Under Armour er for mange et meget kendt mærke for deres fitness del, men måske knap så kendte for deres løbesko, sådan var det i hvert fald for mig. Derfor var det også nyt for mig at skulle løbe i en Under Armour løbesko. Man glæder sig dog altid, når det er et stort og velanset mærke, som kommer med løbesko, da det som oftest betyder kvalitet.

Der var flere ting ved denne sko som jeg glædede mig til, men mest af alt var det nok den smarte teknologi, som der ligger i skoen (den har en indbygget chip). Hele dette ”smart-shoe”-koncept er bygget op omkring app’en MapMyRun, og det har været en stor del af Under Armours løbekategori i noget tid. Jeg har hørt om det mange gange, men dog aldrig testet det på egen hånd. Det største spørgsmål ved sådan en teknologi, hvor alt bliver målt fra dine sko, er præcisionen af de data, som man får ind. Her må jeg bare sige, at den rammer overraskende godt, og du får ovenikøbet en masse spændende data, som jeg aldrig har brugt før. F.eks hvor du lander på din fod og din skridtlængde.

Denne MapMyRun-feature er ikke kun perfekt til dig, der ønsker mange data fra dine løbeture og kan lide at nørde løs. Det er efter min mening især perfekt til dig, som bare vil løbe en tur uden at blive stresset af uret hele tiden og bare hellere vil løbe på fornemmelsen, nyde naturen, tænke over tingene og bare afstresse, men måske stadig gerne vil se om der er fremgang at spore i formen efter træningen. Det er vel altid sjovt at se, om der er plads til lidt ekstra mad og drikke efterfølgende. ;-)

 

 

 

OVERDEL

Under Armour HOVR Sonic 3 har en mikrotråds-overdel, som er hurtigt tørrende, hvis du sveder en del (det gør jeg nemlig), eller hvis det regner. Overdelsmaterialet er ekstremt tyndt og super let. Den sidder godt omkring foden, og du føler dig sikker i dit løb. En af de mere specielle ting ved overdelen er skoens tunge. Den sidder fast til sålen med et bredt elastikbånd og giver dig en følelse af at sætte foden ned i strømpe, hvor du egentlig ikke behøver at snøre snørebåndene for at den sidder, som den skal. Hælkappen er fast og hård, men indeni har man lagt en lille pude, som gør at det giver en blød følelse til hælen.

 

 under armour hovr Sonic 3

 

MELLEMSÅL

Materialet på mellemsålen i denne Under Armour HOVR Sonic 3 er deres HOVR skum. Det er stødabsorberende, men du har stadig en klar følelse af underlaget under dig. Det, som Under Armour gør med deres mellemsål, er, at de lægger et net omkring deres HOVR skum materiale. Dette gør, at når man trykker HOVR skummet, så ”rejser” det sig endnu hurtigere til sit normale udgangspunkt, hvilket giver en endnu større energireturnering i hvert skridt, du tager.

  

under armour hovr Sonic 3

   

YDERSÅL

Under skoen er der lagt to forskellige slags gummi. Foran har man det man kalder for ”Blown Rubber”. Dette er lidt blødere end det materiale, som de har brugt i hælen. Her ham man lagt noget ekstra slidstærkt gummi på for at absorbere jordkontakten bedre og forlænge holdbarheden. Det er ikke noget man mærker noget til på sin løbetur.

  

 under armour hovr Sonic 3

  

MapMyRun – Chip i skoen

Det her er simpelthen fedt! I skoen ligger der, som nævnt, en chip, som måler en masse data fra din løbetur. Alt fra skridtlængde til jordkontakt til pace. Det er genialt og overraskende præcist! Ønsker du en mere detaljeret gennemgang af dette, så læs her min dygtige kollega Camilla´s forklaring HER

 

 

 

HVORDAN ER DEN SÅ AT LØBE I FOR MIG

Jeg har, som nævnt i mange af mine foregående artikler været meget glad for de blødere løbesko med høj stack-height og ekstremt bløde mellemsålsmaterialer. Så at komme over i denne sko var jeg en smule bekymret for. Det blev hurtigt gjort til skamme for jeg har faktisk virkelig savnet noget mere kontakt med underlaget, som jeg tidligere i min ”løbekarriere” har haft med modeller som ADIDAS Adizero Adios og ADIDAS Adizero Boston. Derfor er denne sko, for mig, virkelig fed at løbe hurtige og korte intervaller i. Jeg ved, at den er lavet til længere tempopas, men for mig har den virkelig været god til de kortere løbepas og så er det virkelig bare fedt med de data, som den måler undervejs.

  

under armour hovr Sonic 3

  

På de længere ture har jeg personligt behov for lidt mere blødhed og lidt mere komfort. Men kan du godt lide følelsen af en lidt fastere sko, så vil du sagtens kunne løbe de fleste af dine ture i Under Armour HOVR Sonic 3. Særligt hvis du aldrig løber længere end 10 km ad gangen. Skoen giver en hurtig og responsiv fornemmelse uden dog at miste sin komfort. Du får et effektivt afsæt af den kraft som du ligger i skridtene, hvilket hjælper dig fremad. Tror også at denne form for sko stadig har en fremtid på et marked med efterhånden mange løbesko med meget høj stackheight og blødhed. Tror det er sundt med denne mere naturlige løbestil i din træning. 

 

Køb Under Armour HOVR Sonic 3 her 

  

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

 

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Nike Zoom Structure 23 - alsidig stabilitets løbesko

    Her får du min anmeldelse af Nikes mest populære stabilitets løbesko, Nike Zoom Structure 23. Se videoen her. 

  • Vinterens 5 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 5 favoritter til både herrer og damer her.

  • Vinterløbetøj - Sådan klæder du dig på til vinterløb

    Det rigtige udstyr gør forskellen! Klæd dig på efter lag-på-lag princippet, og du er klar til løb i al slags vejr.

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.