Artikel

TEST: Under Armour HOVR Guardian 2 – stabil løbesko med high-tech feature i mellemsålen

TEST: Under Armour HOVR Guardian 2 – stabil løbesko med high-tech feature i mellemsålen

Se Laura Nijhuis' profil
 Af Laura Nijhuis

 

Med Under Armour HOVR Guardian 2 får du løbesko og tracking af din løbetur samlet på ét sted! Læs min anmeldelse af den højteknologiske løbesko her.

  

For mig har Under Armour længe været forbundet med god kvalitet og lækre materialer. Men da jeg hidtil kun har løbet i deres træningstøj, var det med en stor portion nysgerrighed, at jeg hoppede i et par af deres løbesko. 

 

FACTS

VÆGT: 288 g. (i str. EU 40)

HÆLDROP: 8 mm

MELLEMSÅL: UA HOVR foam

FEATURES: MapMyRun – Indbygget chip i mellemsålen der bl.a. kan estimere distance 

SKO TIL: Daglig træning

LØBESTIL: Moderat pronation

 

MASSER AF STABILITET

Guardian 2 er efterfølgeren til Under Armour’s første stabilitetssko af samme navn. Og som navnet ’Guardian’ antyder, får du super meget beskyttelse i denne løbesko. 

Mellemsålen består af Under Armour’s signatur materiale HOVR og skulle efter hensigten give en ’zero gravity feel’ for at bidrage til bedre returenergi og en mindre belastning ved landing. Mellemsålsmaterialet holdes sammen af et tyndt mesh net, der sørger for at holde på energien, der lægges i landingen og på den måde bidrager det til at nedsætte energitabet, når du løber.     

Er der noget, jeg særligt bider mærke i, når jeg løber i Under Armour HOVR Guardian 2, så er det netop, at skridtafviklingen føles hurtig og kontant uden tab af energi. På den måde er jeg hurtigt videre til næste skridt.

   

 

I udgangspunktet syntes jeg, at Under Armour HOVR Guardian 2 føltes lidt rigid og det bliver den også nødt til at være, for at kunne give den mængde stabilitet, som den moderat pronerende løber har brug for. 

Sammenlignet med nogle af de andre mængdetræningssko, jeg har testet, er Under Armour HOVR Guardian 2 mindre levende men mere kontrolleret. Du får langt henad vejen samme styring og stabilitet som i Asics GEL-Kayano 27, men i min optik er Guardian 2 fastere i sålen.

Jeg mærker tydeligt på mine løbeture, at der er tale om en stabilitetssko, for jeg føler mig godt ’låst fast’ i skoen og hvert et skridt føles utroligt kontrolleret. 

   

   

Har du tidligere løbet i Asics GEL-Kayano, vil du derfor få en tilsvarende løbeoplevelse i Under Armour HOVR Guardian 2 – men til en billigere pris!

Under Armour HOVR Guardian 2 vil fungere rigtig godt for dig, hvis du har tendens til at falde indad ved landing, har brug for den ekstra stabilitet og foretrækker en fast sål.  

Skoen gør sig godt både på asfalt, grusstier og på faste skovstier, fordi ydersålen er skridsikker og overdelen sidder så godt om foden, at du vil føle dig sikker selv på lidt løsere underlag. 

 

EN ROBUST LØBESKO

Under Armour HOVR Guardian 2 ligner i sit udtryk en klassisk løbesko, som jeg kendte dem for flere år siden. Skoen har en hård, ydre hælkappe og en godt polstret overdel, der forholdsvis tyk. 

 

under armour hovr guardian 2

 

Den ser umiddelbart ikke vildt åndbar ud, men jeg har ikke tænkt over, at den skulle være anderledes end så mange andre overdele. Man har da også lavet tværgående lufthuller fordelt over hele overdelen for at øge åndbarheden – noget som man ellers oftest kun ser på den forreste del af overdelen. 

 

under armour hovr guardian 2

 

Snøresystemet på Under Armour HOVR Guardian 2 minder mig allermest om Saucony’s ISO-modeller og det fungerer rigtig godt, fordi der er god plads til foden – også hvis man har en lidt højere vrist eller er lidt bredere om foden.  

Under Armour HOVR Guardian 2 har desuden en enormt slidstærk ydersål! Den minder lidt om ydersålen på Mizuno Wave Sky 4. Det er en fordel, fordi ydersålen derved bliver mere langtidsholdbar og tåler gentaget slid fra f.eks. asfalt. 

 

under armour hovr guardian 2

 

En ægte kritiker vil nok mene, at den solide ydersål tilfører Under Armour HOVR Guardian 2 unødvendig ekstra vægt, men jeg synes hverken at skoen har føltes tung eller klodset, når jeg har løbet i den. Faktisk vil jeg mene, at den kontante mellemsål gør op for den tyngde, der nu engang måtte ligge i ydersålen.  

 

INDBYGGET ACCELEROMETER I MELLEMSÅLEN

Pods i skoene er set før, men på ingen måde i så overlegen stil som i Under Armour’s løbesko. Den indbyggede chip kan hverken ses eller mærkes, men den åbner til gengæld en verden af data, som du ellers kun ville få ved hjælp af et GPS-ur. 

Det er faktisk smart, hvis du spørger mig! For de fleste af os har jo nok prøvet det der med, at GPS-uret er afladet lige når man vil ud at løbe. Drønirriterende – og så kan man jo ’bare’ lige tage sin telefon med på tur, men det er ikke ligefrem fordi, at smartphones er blevet mindre med tiden.

Ejer du ikke et GPS-ur eller føler du ikke helt, at dine løbeambitioner er på det niveau (endnu), så kan du med fordel investere i et par Under Armour løbesko med indbygget chip. 

Det eneste du skal gøre, er at hente Under Armour’s MapMyRun app og synkronisere dine Under Armour løbesko i app’en.

    

   

 

Derefter kan du løbe ud – med eller uden telefon. Efterfølgende kan du åbne app’en og din løbetur vil så automatisk blive synkroniseret og vist i app’en. 

Den indbyggede chip i skoen måler såvel distance, din skridtlængde, din pace (tempo), din hastighed m.m.

Jeg har for sammenligningens skyld testet MapMyRun teknologien i skoene samtidig med, at jeg har haft mit GPS-ur på armen. Målingerne fra chippen i skoen stemmer med undtagelse af ganske få afvigelser overens med målingerne på mit GPS-ur.

 

Hop ind og læs Camillas anmeldelse af Under Armour HOVR Infinite 2, hvis du er nysgerrig på en mere detaljeret og udførlig forklaring af MapMyRun funktionerne. Skoen er en anden – chip-teknologien er den samme! Læs mere her

 

HVAD EGNER UNDER ARMOUR HOVR GUARDIAN 2 SIG TIL

Denne løbesko vil egne sig godt til løbere med moderat til kraftig pronation, der ønsker en sko, der kan bruges på både korte og længere distancer. Under Armour HOVR Guardian 2 yder ligesom Asics GEL-Kayano en høj grad af støtte og stabilitet under hele turen. Hvis du netop godt kan lide fastheden i Kayano, og hvis du ønsker at prøve en tilsvarende løbesko, er Under Armour HOVR Guardian 2 det bedste valg for dig. 

 

 

Personligt har jeg ikke behov for den grad af stabilitet og fasthed, som Under Armour HOVR Guardian 2 tilbyder, men jeg kan uden tvivl se og mærke, hvordan pronerende løbere kan drage fordel af den luksuriøse støtte og det kontante afsæt. 

 

KONKLUSION

Under Armour HOVR Guardian 2 er en fremragende mængdetræningssko til den pronerende løber – men egner sig i mine øjne mest til løbere med moderat-kraftig pronation. Mellemsålen i Guardian 2 er nemlig virkelig styrende og stabil, hvilket er en fordel, hvis du har brug for eller ligefrem foretrækker ultimativ støtte og en kontrolleret skridtafvikling. Under Armour HOVR Guardian 2 føles stabilitetsmæssigt som Asics GEL-Kayano 27. Når det kommer til komforten, føles Guardian 2 en tand fastere end Kayano. Du får langt henad vejen samme luksus til en billigere pris!

 

under armour hovr guardian 2

 

Personligt løber jeg mest i neutrale løbesko, da jeg ikke har brug for den ekstra stabilitet Under Armour HOVR Guardian 2 tilbyder. Alligevel har jeg nydt godt af, at kunne ’læne mig tilbage’ og bare løbe af sted uden at bekymre mig om at lande forkert eller at vride om på foden.  

Under Armour HOVR Guardian 2 har en fast mellemsål og giver et minimalt energitab, når man løber i den. På den måde leverer skoen høj performance på hele turen. 

I tillæg er jeg imponeret over chip-teknologien i skoene. Det er vildt at forestille sig, at der findes et stykke teknologi i skoen, som kan måle data tilsvarende et GPS-ur, mens man løber og at målingerne tilmed er ret præcise. 

  

Køb Under Armour Guardian 2 her 

 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Test: Nike Zoom Structure 23 - alsidig stabilitets løbesko

    Her får du min anmeldelse af Nikes mest populære stabilitets løbesko, Nike Zoom Structure 23. Se videoen her. 

  • Vinterens 5 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 5 favoritter til både herrer og damer her.

  • Vinterløbetøj - Sådan klæder du dig på til vinterløb

    Det rigtige udstyr gør forskellen! Klæd dig på efter lag-på-lag princippet, og du er klar til løb i al slags vejr.

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.