SPAR 30% PÅ ALT TØJ fra Asics og Salomon. Rabatten er allerede fratrukket den viste pris og gælder til 26.maj.Køb her.
×
Artikel

Test af 4 triatlon suits

Test af 4 triatlon suits

Løbeshop.dk’s hus-triatlet - Henrik har testet fire forskellige triatlon suits. I denne artkel sætter han fokus på forskelle mellem de forskellige mærker, og hvad du får ud af at vælge et suit eller heldragt, sommerens triatlon-træning og konkurrencer.

De fire dragter vi har testet er Zoot Performace Tri Team Suit, 2XU G.2 CompressionNewline triatlon suit, og ZeroD iSuit.

 

4 tri dragter 

SUIT UP! – Derfor skal du vælge en tri-dragt

Designet af et triatlon suit har nogle klare fordele frem for et to-delt (tights + tri-top) triatlon sæt.

Med en triatlon dragt får du mere komfort og bevægelsesfrihed omkring torsoen og specielt ved maven. En triatlon dragt har ingen belastende elastikkanter omkring maven og giver dig en aerodynamisk følelse at have på.

Skal du konkurrere under varme forhold, så er det også let at få ekstra luft til brystet, da de fleste triatlondragter har lynlås på fronten.

En heldragt holder også bedre pasformen, når du hurtigt hiver en våddragt af i skiftezonen. Derudover deler dragten sig ikke over lænden, så du undgår at blive solskoldet over lænden.

Lomme-placeringen på ryggen sidder mere ind over lænden, så gels, energibarer og andre småting ikke rasler under løbeturen.

 

Køb triatlon dragter her

 

Hvordan fungerer dragten i konkurrence? 

I konkurrence er det meget individuelt om triatleter foretrækker at have en heldragt eller et to-delt sæt på. På triatlondistancer, hvor det ikke er tilladt at svømme i våddragt, eks. når svømningen foregår indendørs eller i varmt havvand, så er heldragten ideel. Heldragten glider mere strømlinet i gennem vandet i forhold til et to delt sæt.

Når de professionelle kører den olympiske triatlon distance (1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb) kører de næsten altid i en heldragt. Vandet er ofte varmt, og derfor svømmer de ofte uden våddragt.

Den helt store ulempe ved en triatlon dragt er toiletbesøg. Skal du ofte på toilettet under lange konkurrencer, så er en triatlon dragt lidt besværlig at komme ind og ud af, når man er svedig og våd.

 

Zoot Performace Tri Team Suit

zoot tri dragt 

Zoot Performance Tri Team Suit er designet og udviklet af rigtige triatlon fanatikere på Hawaii. Det kan man tydeligt se på dragten vilde farver

Performace Tri Team Suit sidder særdeles godt og er dejlig komfortabel af have på. Dragten adskiller sig lidt fra de tre andre test-modeller, da den er mere åben omkring armhulen. Det giver en lidt større bevægelsesfrihed til skulderen, når man svømmer i den.

Zoot dragten har kun to store ryglommer over lænden, men de er meget rummelige og nemme at komme i. Under testen løb jeg med en iPhone 5 i lommen og den lå perfekt fikseret i lommen.

Zoot dragten har ligesom Newline et tyndt micro-fleeceskind, som giver lidt komfort på cykelturen. Det tynde micro-fleeceskind tørrer fantastisk hurtigt og man kan overhovedet ikke mærke det under løb.

Den bedste detalje ved Zoot´s triatlontøj er, at de anvender en speciel flat-lock syning, som er mere blød, elastisk og mindre generende end de fleste triatlontøj mærker.

Den eneste ulempe ved Performace Tri Team Suit er lynlåsen på fronten. Den kan godt genere lidt mod huden de første par gange man træner i dragten.

Samlet set får Zoot Performace Tri Team Suit 5 ud af 5 stjerner. Det er en virkelig god og funktionel dragt til prisen. 

 

2XU G.2 COMPRESSION TRI-SUIT

2XU tri dragt

2XU’s triatlon dragten har en flot finish og er lavet i mange tekniske materialer.

Designet med lynlåsen på fronten og tre ryglommer er lidt klassisk for en triatlon-dragt, men dragten har mange gode detaljer. Bl.a. en lynlås-beskytter på indersiden, så lynlåsen ikke generer brystet, og ben-afslutningen er med et bredt komfortabelt kantbånd uden silikone. 

Når man får dragten på, er det let at mærke, at der er tænkt meget over pasform og komfort. Dragten er lidt lang i benene, men det gør, at den sidder rigtig godt på cyklen. Over maven og hoften sidder den dejligt komfortabelt, det giver en god bevægelsesfrihed.

Puden har en fin tykkelse og giver masser af komfort på cyklen, men føles lidt kort foran, når man ligger ned i bøjlen.

2XU er kendt for deres kompression, og det nye 105D/CK materiales kompressionen i benene kan man let mærke. Det giver en god støtte, specielt på løbeture. Med den ekstra benlængde er man sikker på at få ordentlig støtte om hele lårmusklen. 

Overdelen sidder godt, men er lidt stram omkring åbningen til armene/brystet. Det er dog ikke noget som generer, når man er i gang med træning eller konkurrence.

På ryggen er der tre små åbne lommer. De er placeret lidt højt oppe på lænden og har hun plads til energiprodukter.

 

Samlet set får 2XU G.2 COMPRESSION TRI-SUIT 4 ud af 5 stjerner. Den er lidt dyr, men har også den bedste kompressions effekt.

 

NEWLINE TRIATLON SUIT

Newline tri dragt 

Enkel og klassisk triatlon-dragt. Newline er leverandør til det danske triatlon landshold, så denne dragts egenskaber er fin-tunet til triatlon konkurrencer.

Ligesom 2XU of Zoot dragterne sidder Newline triatlon suit også komfortabelt. En del af komforten kommer fra de store paneler, som dragten primært er lavet af.

Selvom dragten sidder godt, så føles kvaliteten ikke så god, som de tre andre dragter vi har testet.

Dragtens tre åbne lommer på ryggen er forskudt lidt i højden, hvor den store lomme er øverst. Det gør det lidt svært at komme i den store lomme, men når man ved hvor lommen sidder, er det ikke noget problem. De to små rum kan dog kun rumme små energi-gels på ca. 35 gram.

Den tynde skumpude kan overhovedet ikke mærkes på løbeturen, men den føles dog en anelse for tynd på cykelture over to timer. Der mangler den lidt ekstra komfort, hvis man kører på en hård sadel. 

 

Samlet set får NEWLINE TRIATLON SUIT 3 ud af 5 stjerner. Det er en fin begynder dragt til korte distance triatlon, men kvaliteten halter lidt i forholdt til de tre andre dragter.

 

ZEROD ISUIT

ZeroD tri dragt

ZeroD's Isuit triatlon dragt er lavet i deres eget specialfremstillede ”water wear weapon” (www) materiale, hvor trådene er vævet horisontalt og vertikalt for at give metervaren en ekstra god bevægelsesfrihed og støtte til musklerne. Det specielle ved www er, at den er vandafvisende og samtidig åndbar og meget hurtigt tørrende.

Puden adskiller sig lidt fra en traditionel triatlon-pude, da den har en indbygget gel zone. (Isuit dragten til kvinder har en specialdesignet dame-pude)  

ZeroD dragten er noget anderledes end de tre andre. Den er designet med en lang lynlås på ryggen, ligesom en våddragt. Det skulle give dragten en fordel, når man svømmer uden våddragt. Ligeledes suger metervaren water wear weapon næsten ikke vand og er ekstremt hurtigttørrende, når man kommer op af vandet.

De gode svømme egenskaber går dog lidt ud over størrelsen på ryglommerne, som ikke er særlig store. Men i stedet for har ZeroD lavet gel-lommer på hver side af lårene, så det er endnu hurtigere at komme til ens energi-gels på både løbe- og cykelturen.

På fronten er der en lille lynlås, som man kan åbne for at få ekstra ventilation på brystet. Men i forhold til de to andre dragter, får man masser af god ventilation til overkroppen fra de to store mesh-paneler, som sidder på hver sin side af maven.

Benlængden er lidt kort, men har silikonekant i bunden, så den ikke glider op.

Med lynlåsen i ryggen er dragten ikke så hurtig at komme i, men til gengæld giver det en endnu bedre komfort på brystet, og man lægger ikke mærke til at lynlåsen sidder på ryggen.  

  

Samlet set får ZEROD ISUIT 4 ud af 5 stjerner for de mange innovative detaljer og de gode pasform.  

  


 

Alt i alt har alle dragterne mange gode detaljer og kan bruges til alle typer triatlon distancer. Min favorit til lang-distance er dog Zoot Performace Tri Team Suit og til kort-/mellemdistance ville jeg vælge ZeroD iSuit

Produkter relateret til dette indlæg