Video

TEST: Saucony Endorphin Speed 3 - En øjeblikkelig klassiker

Forestil dig, at din drømmesko lige blev endnu bedre!

Det er ingen hemmelighed, at Endorphin Speed 1 og 2 har været mine favoritløbesko i de seneste år. Begge sko er så alsidige, hurtige og perfekte til både hurtige og rolige dage. Så da de ændrede hele mellemsålen på Saucony Endorphin Speed 3 blev jeg en smule nervøs for, om de havde fjernet magien fra skoen. Men kort sagt; det gjorde de overhovedet ikke. Den er fantastisk!

Play
Saucony Endorphin Speed 3

Tag ikke fejl. Der er store ændringer, men de fleste af dem, synes jeg, er rigtig gode tilføjelser til skoen, hvilket gør den endnu mere alsidig – både som en mængdetræningssko og en hurtig sko.

Forskellen mellem de to seneste versioner og Saucony Endorphin Speed 3 er hovedsageligt, at Saucony ville skabe en større forskel på Saucony Endorphin Speed 3 og Saucony Endorphin Pro 3 og springet er større end ved de tidligere udgaver. Nu er Saucony Endorphin 3 endnu lettere og mere specialiseret mod konkurrencer og Saucony Endorphin Speed 3 mere som en mængdetræningssko.

Det er dog værd at bemærke, at Saucony Endorphin Speed 3 har lavet denne transformation uden at blive tungere – faktisk har vores vejning sagt, at den er blevet et par gram lettere.

Det skulle være obligatorisk for alle løbere, der vil have det sjovt på landevejen at prøve Saucony Endorphin Speed 3.


Saucony Endorphin Speed 3

Saucony Endorphin Speed 3 – Mere af det gode!

Lad os hoppe direkte ned i alt det gode! Mellemsålen er blevet ændret med en blødere version af PWRRUN PB-skummet. Basen er blevet lidt bredere og sålen er blevet højere, ligesom der er kommet en ny fleksibel s-formet plastik plade. På skoens side kan du se vingerne fra pladen stikke ud, for at sikre, at du får nok stabilitet med den nye fleksible mellemsål.
Den smule kritik Endorphin Speed 1 og 2 har fået, har primært været, fordi den har manglet stabilitet. Men med den nye bredere base – særligt omkring hælen – og de nye vinger på pladen, får du mere stabilitet med den nye Saucony Endorphin Speed 3 , og det gør den til en bedre mulighed for rigtig mange mennesker, der har brug for noget stabilitet.

Når man tilføjer en lille smule mere stabilitet og lidt mere blødhed, får du en sko, der er endnu mere tilgivende på de lange ture, og du kan bruge som en let temposko eller mængdetræningssko. Men stabiliteten er meget subtil – det er stadig en neutral løbesko!

Saucony Endorphin Speed 3

Mellemsålen føles mærkbart blødere i hæle, og overordnet set er den en tand mere bouncy end tidligere. Visuelt kan du tydeligt se forskel på Endorphin Speed 2 og 3, specielt når du kigger på, hvor meget skum der er i hælen.
Den er blevet endnu bedre til de rolige restitutionsture, på grund af den bløde følelse, men det er når du sætter farten op, at den bliver rigtig sjov. Ved hurtigere hastigheder føles den let og effektiv og SPEEDROLL-teknologien i mellemsålen virker ligesom den skal og ruller mig ind i den næste skridtafvikling.

Det skulle være obligatorisk for alle løbere, der vil have det sjovt på landevejen at prøve Saucony Endorphin Speed 3. Store ord, jeg ved det, men Saucony er dem, der definerer, hvordan en letvægts mængdetrænings-/ temposko skal være.

Saucony Endorphin Speed 3

Saucony Endorphin Speed 3 – Typisk Saucony

Overdelen er en smule mere traditionel sammenlignet med det dobbeltlags mesh, der var på Saucony Endorphin Speed 2. Men overdelen er stadig lavet i et tyndt og åndbart mesh, som er let nok til en så hurtig sko. Der er masser af plads til en bredere mellemfod end min, og skoen kan også snøres ind til at passe en mere almindelig fod. Der har ikke været nogle udfordringer med at få skoen til at sidde som den skal, og skoen sidder bare godt fast fra første gang du tager den på!

Saucony ved bare, hvad de laver med de her lette sko. Man kan altid fjerne elementer, for at gøre en sko lettere, men jeg synes, at Saucony har fundet et godt kompromis, når det kommer til at have fokus på både vægt og komfort.

Saucony Endorphin Speed 3

Pløsen er semi-fastsyet og rimelig tynd, så den bliver siddende, når du løber, men den gør ikke skoen mindre åndbar. Og når vi taler om åndbarhed; jeg har ikke haft nogle udfordringer i den varme danske sommer. Jeg kan faktisk føle vinden ret meget på mine tæer, når jeg løber i Endorphin Speed 3.

Pasformen er tæt på at være perfekt til min fod. Jeg elsker især, hvordan min forfod har nok plads, uden at den føles klodset. Hvor nogle konkurrenter er begyndt at lave gennemsigtige overdele, der er mere stive og statiske, holder Saucony fast ved at lave klassiske og mere justerbare pasforme, ligesom jeg foretrækker det.

Saucony Endorphin Speed 3

Saucony Endorphin Speed 3 – Årets bedste sko?

Jeg synes, at den her sko gør alt, hvad den lover – og mere til! Jeg vil anbefale den til næsten alle løbere. Specielt, hvis du vil have en let og hurtig sko, der kan bruges til det hele.

Jeg elsker Saucony sko , men Saucony Endorphin Speed 3 står på sin helt egen piedestal for mig, og der skal godt nok komme nogle vanvittigt fede sko, hvis jeg ikke skal kåre den til årets bedste løbesko!

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

Populære artikler