Video

Test: To sko, én bane - Saucony Endorphin Pro 3 vs. New Balance SuperComp Elite v3

Begge sko er bouncy og hurtige, men hvilken passer din løbestil?

Både Saucony og New Balance har virkelig skubbet til grænserne for, hvad en marathon-racesko kan tilbyde, og nogle af de hurtigeste sko på markedet findes netop fra de to brands. Vi har testet begge sko, og vi var vilde med dem. Men for at give et bedre indblik i, hvad de to sko kan tilbyde, så tog vi dem begge med en tur på banen og testede dem for at finde ud af præcist, hvilket par du skal kigge efter. 

Video

Play

Hvis du tager et nærmere kig på de her to sko, så vil du hurtigt opdage, der er nogle ret store forskelle. Ja, de har begge en carbon-plade, de er skabt med henblik på fart, men der er nogle forskelle, der spiller en stor rolle i følelsen af at løbe i dem. 

De har ikke blot forskelligt skum i mellemsålen, selve konstruktionen af mellemsålen er også anderledes. Hvor du hos Saucony Endorphin Pro 3 får en helt lav vægt, så ligger SuperComp Elite v3 sig op af et mere komfortabelt aftryk. 

Saucony Endorphin Pro 3

Lad os starte med Saucony Endorphin Pro 3. Det er et fartmonster simpelthen. Den nye udgave, Pro 3, er der udelukkende forsøgt at skære ned på vægt og optimere responsiviteten. Saucony er lykkedes med at gøre deres PWRRUN PB skum både lettere, men også mere bouncy end før. 

Overdelen er lavet så let som den overhovedet kan. Saucony har endda lavet små lufthuller i pløsen for at skære så meget ned på vægten som det overhovedet kan lade sig gøre. De to nøgleord på Endorphin Pro 3 er minimalisme og åndbarhed. 

Hvis du sammenligner mellemsålshøjden på henholdsvis Endorphin Pro 3 og FuelCell SuperComp Elite v3 så vil du også se en forskel. Med 8mm drop og 20g lavere vægt, så vil Endorphin Pro 3 føles lettere og en anelse mere aggresiv. Speedroll teknologien hjælper også med at skubbe dig fremad i din fodafvikling. 

New Balance FuelCell SuperComp Elite v3

Hvor Saucony Endorphin Pro 3 fokuserer på lav vægt, så fokuserer New Balance FuelCell SuperComp Elite v3 på fart, komfort og bounce. De er begge superhurtige sko, men New Balance sko med FuelCell skum er betydeligt blødere, især i forfoden hvor der ligger en stor del af dette. Det her enormt bløde skum, FuelCell, det er utroligt behageligt at løbe i, men den her enorme blødhed kan næsten føles som om, vi synker lidt for langt ned i skummet.  

Overdelen på de to sko, er også markant anerledes. Du får stadig en letvægts overdel på FuelCell SuperComp Elite v3, men hvor du får en papirstynd overdel på Endorphin Pro 3, så er der lidt mere struktur på den i SuperComp Elite v3 - og det kan vi altså godt lide! Her bliver der kælet lidt mere for komforten og stabiliteten, og det supplerer rigtig godt den høje og bløde mellemsål. 

Overordnet set er New Balance FuelCell SuperComp Elite v3 en lynhurtig sko til dig, der ønsker en racesko med lidt mere komfort. 

 

Hvilken skal du vælge?

Så selvom man skulle tro, at de her to sko minder meget om hinanden, så var min oplevelse faktisk, at deres udtryk var ret forskelligt. Hvis du leder efter en sko der er så let og hurtigt som muligt, så kig mod Saucony Endorphin Pro 3. Hvis du derimod leder efter en racesko, hvor du både får fart, men lidt mere beskyttelse og komfort, så er det New Balance SuperComp Elite v3.

Uanset hvilken du vælger, så er du godt dækket ind til at løbe en hurtig marathontid i godt selskab med en uovertruffen racesko. 

Fandt du din favorit sko?

Se vores fulde udvalg af løbesko:

Løbesko

Populære artikler