Artikel

On Cloudflow – Få følelsen af at rulle afsted på skyer

On Cloudflow er hurtig og responsiv løbesko. Læs min subjektive holdning om løbeskoen her.

On er et helt nyt brand på vores website. Og samtidig, så har testen af disse On Cloudflow også været min første oplevelse i en løbesko fra ON Running. En perfekt sko til dig der gerne vil have fart på eller til dig som elsker en lidt mere responsiv løbesko. Se med her og se hvad jeg synes om disse hurtige sko fra ON.

      

ON er kendt for deres slogan ”Running on clouds” men om det er sådan det føles, at løbe på skyer, det ved jeg ikke, men det føles i hvert fald godt.

Jeg har sjældent følt en så rullende bevægelse, som når jeg løber i de her Cloudflow. Du kan også se på den noget specielle mellemsål der er i skoen, at der nærmest en bue under når den bare står stille. Så skoen er faktisk lavet til, at du lander på hælen og så bare ruller afsted.

Jeg er midtfods/forfods løber, så den har en lidt anden virkning på mig, men jeg får stadig den rullende følelse. Desværre ikke helt så meget som dem der laver en hællanding.

Lander du på hælen får du en blød landing og så ruller du frem på skoen og får en mere og mere fast og responsiv følelse i dit afsæt, men for en løber som jeg, så bliver landingen og afsættet meget mere fast! Så er du til en sko der er fast og hvor du får en fremragende følelse med underlaget, så er det denne Cloudflow fra ON, som du skal vælge.

On Cloudflow er en sko der dækker flere behov. For en løber som jeg selv, der løber mange kilometer i sko med noget højere stackheight, så er denne en sko jeg ville tage på til de hurtigere og kortere ture. Til gengæld kan det også godt være en klasse sko til dig der er vant til at løbe i sko der er mere responsive og faste. Her vil du sagtens kunne løbe lidt længere ture i On Cloudflow.

Skulle jeg lave en direkte sammenligning med en sko fra et andet brand, så er det Saucony Kinvara. De to sko minder meget om hinanden både i følelse og hvad skoen kan bruges til.

Du skal i det hele taget vælge denne sko, hvis du søger en let, hurtig og alsidig sko til de kortere eller hurtigere løbeture.

God tur!

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Populære artikler