Artikel

Test: Nike Air Zoom Vomero 15 - Nikes mest polstrede træningssko i ny forklædning

Test: Nike Air Zoom Vomero 15 - Nikes mest polstrede træningssko i ny forklædning

Se Julie Elkær's profil Af Julie Elkær

 

Efter at have været undervejs i to år er Nikes Vomero-model endelig tilbage i en helt ny udgave: Nike Air Zoom Vomero 15.
En mængdetræningssko til den neutrale løber, som er blevet opdateret fra top til bund med bl.a. forbedret stødabsorbering og en mere robust ydersål.

 

Videoanmeldelse af Nike Air Zoom Vomero 15 

 

Maksimal polstring og støddæmpning

Nike Air Zoom Vomero er Nikes mest polstrede træningssko til den neutrale løber, og kan sammenlignes med modeller som ASICS Nimbus og New Balance 1080.
En sko som egner sig især godt til længere løbeture og en god model til løberen, der leder efter en sko med de nyeste teknologier fra Nike.
Vomero 15 har et drop på 10 mm og vejer 260 gram i min størrelse 40. Det kan virke af meget, men Vomero er designet til at yde maksimal komfort med maksimal polstring og støddæmpning – og ikke til at kunne løbe hurtigt. Og komfort - det får du altså masser af i denne sko.

 

Køb Vomero 15 her

 

Nike Air Zoom Vomero 15

 Nike Air Zoom Vomero 15

 

Nike Air Zoom Vomero 15

 

Vomero i helt ny forklædning

I forhold til Vomero 14 er Vomero 15 blevet totalt redesignet. 
Denne version har fået en mere polstret overdel, React-mellemsålen er blevet skiftet ud med en Zoom X-mellemsål, og ydersålen har fået tilføjet endnu mere gummi for at øge holdbarheden på skoen.
Som det ses på indersiden af den fastsyede pløs, består mellemsålen på Vomero 15 af tre forskellige komponenter:
I forfoden har skoen en stor Air Zoom-enhed, der er dobbelt så stor som den har været i tidligere Vomero-modeller. Denne skal bl.a. sikre øget komfort og mere stødabsorbering for hvert skridt, du tager.

 

  

Nyt mellemsålsmateriale

I hælområdet, i mellemsålens kerne, har Vomero 15 en fuld Zoom X-mellemsål samt et bærende SR-02-skum nederst, der sørger for at skabe ekstra holdbarhed og for at beskytte Zoom X-materialet, der ligger midt i mellemsålen.  
Selve skiftet fra React- til Zoom-X materialet i mellemsålen giver en mere blød og bouncy tur i forhold til Vomero 14. Et skift som jeg personligt selv er helt vild med, fordi at skoen er blevet meget blødere og mere energisk at løbe i i forhold til forrige version. På samme tid er dæmpningsfølelsen blevet klart forbedret.

 

 

Endnu mere gummi på ydersålen

Hele ydersålen på Vomero 15 er i denne version blevet dækket af tykt og slidstærkt High Abrasion gummimateriale, som er bygget til at holde og give skoen længere levetid.
Faktisk synes jeg efterhånden, at det er ret sjældent at se en sko med SÅ meget gummi, da de fleste forsøger at bruge så lidt som muligt for at spare på skoens samlede vægt. Men her har Nike altså valgt at give den gas for at bygge en sko, der virkelig holder – og det giver altså endnu flere kilometer i Vomero 15.

Selv ville jeg være overrasket, hvis denne sko ikke formår at holde mindst 1000 kilometer.
Selve trækkraften i ydersålen fungerer desuden også ganske godt i Vomero 15. Vær dog opmærksom på at den kan blive en smule glat at løbe i på våde overflader.

 

Nike Air Zoom Vomero 15

 

 

God og blød overdel

Når det kommer til skoens overdel, er Nike Vomero 15 en af de mest behagelige sko, jeg har haft på i lang tid.
Overdelen er lavet i et elastisk meshmateriale, der tilpasser sig foden og giver god bevægelsesfrihed til tæerne.
Selve insteppet i hælområdet er lavet i et blødt polstret materiale, der ligger sig godt ind til anklen og gør skoen mere behagelig at have på.
Mesh-materialet som overdelen er lavet i, er relativt tykt, som gør skoen en smule mindre åndbar og lidt varmere at løbe i end forrige version. Som vejret er lige nu, fungerer det fint, men dog kunne skoen godt blive ret varm at løb i til sommer.
Men ærligt talt synes jeg personligt selv, at det er en lille pris at betale, når skoen derudover er så behagelig og komfortabel at have på.

 

 

Øget stabilitet i hælområdet

Derudover er selve hælområdet er lavet i hårdt udvendigt plastik, som sørger for stabilitet og for at holde ens hæl på plads, så den undgår at glide ud til siderne under løb. En super god og støttende detalje, der gør skoen mere sikker at løbe i - især under længere løbeture, når musklerne bliver trætte.

 

  

Rummelig pasform

Størrelsesmæssigt ligger Vomero 15 i den store ende, da den er designet med masser af plads i tåboksen. Og i forhold til tidligere versioner virker den både længere og bredere, hvilket gør at den også passer til løbere med brede fødder.
Selv har jeg skoen i en størrelse 40, som jeg plejer, hvilket sagtens kunne have været et halvt nummer mindre. Vær derfor opmærksom på dette, hvis du selv skal ud og have et par.

 

  

En energisk og responsiv løbeoplevelse

Sammenlignet med andre maksimalt polstrede løbesko giver Vomero 15 en fastere fornemmelse at løbe i på grund af sin store Zoom Air-enhed i forfoden.
Personligt bruger jeg selv Vomero 15 som en løbesko til mine daglige løbeture. Den fungerer nemlig godt til flere forskellige formål:
Den har nok polstring til længere løbeture i roligt tempo, men er på samme tid også responsiv nok til løbeture i lidt højere tempo på kortere strækninger.

Trods den relative høje vægt giver Vomero 15 en utrolig komfortabel og energifuld tur.
Den er designet til at være behagelig, når du er afsted på længere ture – og det lever den virkelig op til.
Alt i alt en super god mængdetræningssko til dine længere løbeture, når du har brug for ekstra støddæmpning og ikke mindst komfort. 

 

Køb Vomero 15 her

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Efterårets og vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse lækre løbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.

  • De 6 bedste løbejakker til efterår og vinter til mænd og kvinder 2021

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efteråret og vinterens løbeture.

  • Garmin vívofit jr. 3 - Den perfekte aktivitetstracker til børn

    Læs vores anmeldelse af Garmin vívofit® jr. 3 her! Med dette ur får du et perfekt aktivitetsur til dit barn!

  • GUIDE: Opsætning af Stryd på Garmin ur og telefon

    Her kan du se hvordan du forbinde Stryd opsætning med dit Garmin ur og telefon.