Artikel

TEST: Nike Air Zoom Tempo Next% og Nike Air Zoom Alphafly Next% - Racesko til alle?

TEST: Nike Air Zoom Tempo Next% og Nike Air Zoom Alphafly Next% - Racesko til alle?

Om Camilla Af Camilla Christensen

   

Vil du gerne løbe hurtigere og vil du gerne have en løbesko, som hjælper dig 110%? En løbesko, som både gør træningen sjovere, humøret højere og selvtilliden tidoblet? Og et par løbesko, som rammer alle løbeniveauer?

Så har vi løbeskoene til dig - Nike Air Zoom Tempo Next% og Nike Air Zoom Alphafly Next%, som er blandt Nikes absolut bedste tempo-løbesko. To løbesko fremmer tempo, men som alligevel henvender sig til forskellige typer af løbere og med forskellige mål for øje.

            

Løbesko kun til eliteløberne – eller?

Måske kender du allerede løbeskoene og tænker ”så hurtig er jeg slet ikke” eller ”det kan da ikke være noget for mig”, så skal du blive hængende. For der har nemlig været rigtig meget hype om disse sko, som har sat dem op på en piedestal, hvor det nærmest kun er top eliteløbere og overvæsener, som kan bruge dem.

Jeg har prøvet begge modeller, og jeg må bare sige, at jeg virkelig synes det er en skam. For det er to forskellige løbesko, som alligevel er blevet sat i samme bås – til eliteløberne. Selvfølgelig er løbeskoene fantastiske til eliteløberne, fordi der er kælet for hver eneste detalje i skoene. Således den enkelte løber kan løbe hurtigere. Men den enkelte løber behøver jo ikke kun at være eliteløber; han eller hun kan lige så vel være motionist eller en øvet løber.

     

Nike Air Zoom Alphafly Next%

(Nike Air Zoom Alphafly Next%) 

      

Jeg vil naturligvis heller ikke lyve og bare sige, at begge modeller kan bruges af alle og af samme type løbere. For der er ingen tvivl om, at Nike Air Zoom Alphafly Next% er henvendt til eliteløberen eller supermotionisten, som har rigtig godt styr på løbeteknikken. Det er en sko, som stiller store krav til hele muskulaturen, løbeteknikken og niveauet. Det er ikke en sko, som alle vil kunne hoppe i og føle sig godt tilpas i.  

      

Nike Air Zoom Tempo Next%

(Nike Air Zoom Tempo Next%) 

     

Men der hvor jeg synes hypen omkring Nikes Next%-modeller er kørt lidt af sporet, er ift. Nike Air Zoom Tempo Next%. I min optik er det ikke en løbesko, som kun kan bruges af meget erfarne løbere. Det kan den også, men den kan i allerhøjeste grad også bruges af nybegyndere, motionister og let øvede løbere.

Lad os dykke lidt ned i forskellene på de her to modeller, og hvorfor du sagtens kan (og måske bør) overveje om særligt Tempo Next% skal være din næste hurtige løbesko.

      

Sammenligningstabel

Nike Air Zoom Tempo Next% vs. Nike Air Zoom Alphafly Next%

      

Nike Air Zoom Tempo Next% er for alle løbere, mens Alphafly Next% er for de få

Hvis du gerne vil føle dig hurtigere – og rent faktisk også løbe hurtigere - i din daglige træning og til races, så er Nike Air Zoom Tempo Next% en helt oplagt sko. Uanset om du har meget eller lidt løbeerfaring.

Jeg har selv testet skoen de sidste par uger, og selvom jeg har løbet hurtige tider på halvmaraton og maraton, så er min form og mit niveau noget helt andet nu (hvor jeg er gravid). Derfor kan jeg også med masser af sikkerhed i stemmen sige, at Nike Air Zoom Tempo Next% kan bruges af ALLE. Mens jeg vil fastholde at Alphafly Next% er den ultimative racesko for de meget erfarne løbere.

     

Nike Air Zoom Tempo Next%

         

Tempo Next% får alting til at føles helt rigtigt

Både Alphafly Next% og Tempo Next% er intet mindre end to helt fantastiske løbesko, som byder på masser af tempo kombineret med en enestående komfort. Alphafly Next% byder dog på ekstrem fart i en livlig indpakning, mens Tempo Next% byder på fart i en stabil indpakning.

Det gør Tempo Next% til en løbesko som alle vil nyde godt af. Hvad end dit hurtigste pace er 6:00, 5:30, 5:00, 4:30, 4:00 eller hurtigere.

Unikt for begge sko er, at de giver nogle helt klare fordele ift. at hjælpe én med at løbe mere effektivt, så man får den helt rigtige landing og afsæt. Jeg har løbet i rigtig mange forskellige og gode løbesko på det seneste, men alligevel så har jeg bare fået sådan en ”Ja da”-oplevelse på min løbeture i begge sko. De føles så ubeskrivelig fantastiske, når man løber afsted. Det hele føles bare helt rigtigt. Men i og med, at jeg er gravid, så er det pt. Tempo Next% som jeg er mest vild med, fordi kontrollen bare er langt bedre i den sko.  

            

Nike Air Zoom Alphafly Next%

   

En enestående løbsoplevelse med Tempo Next%

Tempo Next% er i min optik en ”one-of-a-kind” af en hverdags tempo- og racesko, mens Nike Alphafly Next% er en fuldstændig unik racesko.

Jeg har selv løbet mit hurtigste halvmaraton i Nike Alphafly Next%, som jeg var dybt, dybt imponeret over, men efter at have prøvet Tempo Next% er jeg blevet fuldstændig blæst bagover. Jeg har på ingen måder løbet min sidste tur i denne sko, tværtimod. Det her er en sko, som jeg vil finde frem flere gange om ugen – uanset om jeg er gravid eller ej.

               

Nike Air Zoom Alphafly Next%

     

Ultralette og åndbare overdele

Selvom mellemsålen er altafgørende for løbsoplevelsen, så synes jeg også overdelen er utrolig vigtig. Den skal sidde rigtigt og støtte det formål, som skoen er tiltænkt.

Overdelen på begge modeller består af en ultralet og sømløs overdel, hvor pløsen er integreret. Dvs. der sidder ikke en selvstændig pløs, som kan rykke sig en smule ved bevægelse. Men både i Tempo Next% og Alphafly Next% bliver pløsen 100% siddende, så snart jeg har snøret skoene.

Fælles for begge er, at overdelen giver en super god og behagelig komfort, både før, under og efter løbeturen.

     

Nike Air Zoom Tempo Next%

    

Men der hvor Tempo Next% adskiller sig fra Alphafly Next% er, at overdelen henover midtfoden har et ekstra indvendigt lag, som netop gør modellen mere støttende og stabiliserende. Jeg føler i hvert fald at Tempo Next% sidder endnu bedre på foden og hjælper med at holde min fod på plads. Desuden er hælkappen også forholdsvis stabil, hvilket bare sammen med den tætsmygende pasform medvirker til en øget stabilitetsfornemmelse.

 

En responsiv og stabil mellemsål i Tempo Next% - en ekstrem responsiv og livlig mellemsål i Alphafly Next%.

Mellemsålen er der, hvor skoene særligt adskiller sig fra hinanden – og hvor typen af løbere, som skoene kan bruges af, bliver opdelt.

Tempo Next% byder egentlig på meget den samme bouncy-oplevelse som Alphafly Next%, men den er bare ikke nær så blød og let som Alphafly Next%. Og det er netop her at skoene adskiller sig fra hinanden. 

    

Nike Air Zoom Tempo Next%

    

Mellemsålen i Tempo Next% består nemlig af Nikes mest responsive, lette og bløde ZoomX-skum i midt-/forfoden og det slidstærke og mere faste React-skum i hælen. Samt to Air Zoom Pods i forfoden, som bidrager til et super effektivt afsæt. Derudover ligger der også en gennemgående plastik plade (dvs. ikke carbon) i hele mellemsålen, som ligeledes hjælper med at skubbe én hurtigere frem.

Det lyder nok alt sammen meget voldsomt og som om det er alt for teknisk krævende, men det er det på ingen måder. Fordelen ved denne opbygning af mellemsålen er, at skoen både er super responsiv og virkelig hjælper en med at komme frem. Men jeg har også oplevet en komfortabel mellemsål, som netop er tilpas blød uden at være ekstremt livlig. Netop det fastere React-skum betyder, at det er væsentlig nemmere at kontrollere skoen, og dermed er Tempo Next% mere tilgivende og let for alle at bruge.

    

Nike Air Zoom Alphafly Next%

    

I modsætning til fx Alphafly, hvor der udelukkende ligger ZoomX skum i mellemsålen og to Air Zoom Pods, samt en gennemgående, stiv carbonplade, så har den udelukkende fokus på effektivitet, responsivitet og maksimal blødhed. Det er virkelig en sko, hvor jeg bliver skudt afsted i en vanvittig blød indpakning. Og det er selvfølgelig også virkelig fedt, men ZoomX-skummet betyder desværre også at holdbarheden ikke er særlig lang. Det er nemlig et materiale som hurtigt bliver slidt op. En tommelfingerregel for Alphafly’s holdbarhed er ca. 200km.

Hvorimod kombinationen af både ZoomX og React-skummet betyder at Tempo Next% kan holde til op mod 500km.

 

Tempo Next% har en slidstærk og holdbar ydersål ift. Alphafly Next%

Sidst, men ikke mindst, så har Tempo Next% også en fuld gummibelægning på hele ydersålen i modsætning til Alphafly Next% som kun har delvis gummi på ydersålen. Det betyder selvfølgelig at en smule vægt bliver tilføjet til Tempo Next%, men det gør også bare at skoen er mere slidstærk. Og nærmest endnu vigtigere, det giver et langt bedre greb på underlaget.

    

Nike Air Zoom Tempo Next%

    

På mine få løbeture og mit ene halvmaraton race i Alphafly Next% har jeg virkelig skullet være ekstremt opmærksom i sving, på strækninger med vådt underlag eller lignende. Den er så livlig og så svær at kontrollere, dvs. hvis man først glemmer at fokusere, så er det utrolig nemt at vrikke rundt.

Men samme oplevelser har jeg slet ikke haft med Tempo Next%. Den er meget nem at kontrollere og navigere i. Ingen grund til bekymring – overhovedet. Den står altså fast.

          

Hvilken sko skal du vælge – Tempo Next% eller Alphafly Next%?

Hvis du er en meget erfaren løber eller eliteløber, så vil jeg helt klart overveje en unik kombination med begge løbesko. Personligt (hvis ikke jeg var gravid) ville jeg bruge Tempo Next% som min træningssko og Alphafly Next% udelukkende til mine races fra 10km til maraton.

Ingen tvivl om at Alphafly er fuldstændig unik til race og jeg har til stadighed ikke fundet en sko, som overgår den. Den er livlig, den er vanvittig komfortabel over distancen, den er hurtig, den er let og den er effektiv.

        

Nike Air Zoom Alphafly Next%

     

Men i min træning ville jeg til hver en tid hive Tempo Next% frem, fordi den har så mange fællestræk med Alphafly Next%, men bare er mere beskyttende og stabil.   

    

Nike Air Zoom Tempo Next%

    

Men som gravid eller hvis du er nybegynder, motionist eller let øvet, så vil jeg sige at Tempo Next% vil være en fuldstændig outstanding løbesko. Du vil virkelig få nogle utrolig humørgivende løbeture, hvor du kommer flyvende hjem – både bogstaveligtalt og symbolsk. Den får det bedste frem i dig, fordi den både giver fart, beskyttelse, stabilitet og en god holdbarhed.

             

Køb Nike Alphafly Next% 

       

Køb Nike Tempo Next%

       

       

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler

        

Produkter relateret til dette indlæg

  • ANMELDELSE: Mizuno Wave Sky 5

    Mizuno Sky 5 er blevet helt omdannet til en blødere og lettere sko! 

  • De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

    Her finder du en oversigt over de bedste løbesko fra Nike. Du finder både neutrale løbesko, stabile løbesko og løbesko til tempo og konkurrence. Se mere her!

  • ANMELDELSE: Salomon Ultra Glide

    Salomon er teknisk, Salomon er hurtig og Salomon har normalt en tæt pasform. Det er altsammen korrekt. Men nu er Salomon også blevet blød og bekvem. Tjek Salomon Ultra Glide.

  • Årets bedste løbesko 2021

    Hvilke løbesko er de bedste? Her får du en oversigt over de løbesko, vi mener, har fortjent en plads på listen over de bedste løbesko i 2021.