Video

TEST: New Balance Fresh Foam Vongo V5

TEST: New Balance Fresh Foam Vongo V5

Af Lars Ivar Henriksen

 

New Balance har virkelig ramt den med New Balance 1080V11. Den er virkelig fed at løbe i. Derfor har jeg også været virkelig spændt på at løbe i den nye og stabile ”bror” – den nye New Balance Vongo V5.

 

VIDEO REVIEW

 

Vongo-linjen med skoene V1-V4 har hele tiden været en stabilitetssko med 4mm drop, en asymmetrisk mellemsål uden pronationskile. Rigtig mange har elsket de tidlige Vongo-modeller, men der var aldrig en reel erstatning for 1260 som New Balance ikke har fortsat med at lave. Sammenlignet med de tidligere modeller er New Balance Vongo V5 fuldstændig anderledes.

 

new balance vongo v5

 

Denne gang har New Balance fået inspiration fra både de gamle Vongo-modeller men også den udgåede 1260 og lavet en ny stabil mængdetrænigssko, der fuldstændig ændrer måde man laver stabilitetssko på, fordi den både er let og affjedrende.

Skoene har ikke længere 4mm hældrop, men har i stedet 8mm ligesom New Balance 1080 V11. For at være ærlig har New Balance været meget inspireret af den ekstremt populære 1080 V11 og det, synes jeg, er en rigtig god ting.

 

Gammelt og nyt i perfekt harmoni 

Vongo V5 har ligesom 1080 V11 fået en ny overdel, den fleksible Hypoknit overdel. Den har ekstra støtte midt på foden og en hælkappe, der er en smule mere struktureret – ligesom New Balance More V3.

Hælkappen er polstret og der er en relativt polstret pløs, hvilket tilsammen giver en meget komfortabelt fit midt på foden og en behagelig rummelig, og strækbar tåboks, så der er plads til at vrikke med tæerne.

 

new balance vongo v5

 

New Balance Vongo V5 er en af de allerbedste sko jeg nogensinde har haft på. Den følger og krammer min fod og blander de nye strækbare materialer med alt det, der har virket i de tidligere modeller. Der er ingen kompromiser – skoene virker bare.

 

En ny, ikke begrænsende, stabilitetssko

Vongo V5 har fået Fresh Foam X-skum i mellemsålen, og jeg synes, at det giver en behagelig og fjedrende tur. Præcis ligesom 1080V11 føles Vongo V5 let, responsiv og virkelig god at løbe i.

 

new balance vongo v5

 

Den største forskel på 1080V11 og Vongo V5 er pronationskilen og mere struktur under svangen. Det føles på ingen måde begrænsende eller stift, som det kan gøre i andre stabilitetssko. Fordi New Balance har bygget mellemsålen bredere på indersiden af skoene, har de kunnet slippe for at lægge en stor pronationskile ind. Egentligt har de bare gjort platformen bredere, og på den måde bliver skoene mere stabile. New Balance har gjort det samme med More V3, hvor man også får en fed løbefølelse samtidig med, at man få noget støtte.

Når jeg løber, er den mest bemærkelsesværdige forskel på 1080V11 og Vongo V5 blødheden under hælen. Jeg har hørt og set, at mange synes, at 1080V11 er for ustabil til at gå i. Det problem fikser Vongo V5, men på grund af det føles skoene ikke så fjedrende i hælområdet.

 

new balance vongo v5

 

Jeg har svært ved at finde en bedre stabilitetsmellemsål, der både giver stabilitet, blødhed og lethed i et. Jeg løber både i neutrale- og stabilitets-sko og jeg synes tit, at stabilitetssko kan føles en smule klodset. Sådan er det ikke i Vongo V5, her føles transitionen bare naturlig og som det skal være.

 

Ydersål lige som den skal være

Præcis som med New Balance 1080 V11 er der rigeligt med ydersål, hvilket sikrer, at skoene kommer til at holde i lang tid. Der er en lille smule blotlagt mellemsålsskum for at give en blødere følelse, men den strategiske placering af gummiet giver optimalt greb.

Jeg har aldrig haft noget dårligt at sige om gummiet under en New Balance sko, men grebet på Vongo V5 er ikke helt så godt som på More V3, men More V3 har også nærmest en trailydersål.

 

Fresh Foam X magien

Når det kommer til mængdetræningssko, er der efter min mening intet der slår Fresh Foam X. Det er let, holdbart og komfortabelt, og giver et dejligt affjedrende tråd på hele din løbetur. Både 1080V11 og Vongo V5 er meget alsidige sko. De har begge den rette mængde skum til at gøre dem sjove at løbe i og det er svært at sige nej til dem.

 

new balance vongo v5

 

Vongo V5 kan bruges til det hele, men hvis du vil have mere fart, vil jeg på det kraftigste anbefale New Balance Fuel Cell Prism Energystreak V2, som er en lettere tempo-sko, der giver dig mere stabilitet end de andre sko i det segment.

Efter min mening er Vongo V5 allerede en klassiker, og jeg elsker skoene!

 

 

Køb New Balance Fresh Foam Vongo V5 here 

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirations-univers lige her: 

Inspiration and artikler

Produkter relateret til dette indlæg

  • VIDEO: 3 gode grunde til at vælge Nike Air Zoom Structure 24

    Anmeldelse: Jeg har testet den populære Nike Air Zoom Structure 24 og her giver jeg dig 3 gode grunde til at du skal vælge netop denne sko! 

  • 5 råd til dig der vil undgå løbeskader

    Er du bange for at få en løbeskade? Eller har du prøvet det, måske flere gange, og vil gerne have hjælp til at undgå den næste? Så læs med her!

  • On Cloudflow – Få følelsen af at rulle afsted på skyer

    On Cloudflow er hurtig og responsiv løbesko. Læs min subjektive holdning om løbeskoen her.

  • Test: On Cloudultra - En stilet trail sko, der slår benene væk under dig!

    Efter at have gennemtestet On Cloudultra i de norske fjelde er jeg virkelig blevet positivt overrasket. Læs eller se anmeldelsen her og find ud af hvorfor!