Video

Test: New Balance Fresh Foam More Trail v3 - Mere at elske!

Det er som at løbe på puder

Play

Jeg kan tydeligt huske, da More-serien debuterede. Den første udgave var stor, men den var også meget stiv og kluntet at løbe i. Jeg prøvede skoen, og jeg var ikke vild med den. Men det ændrede sig, da New Balance udgav den tredje udgave, New Balance Fresh Foam More v3. Der fandt New Balance en opskrift, der virkede. Lige gyldigt om du løber på vej, trail eller et mix.

New Balance Fresh Foam More Trail v3 – Større er bedre?

Nå, det må være nok historietime for i dag. Fra nu af er al fokus på New Balance Fresh Foam More Trail v3. Som sædvanligt et langt navn fra New Balance. Men det er ikke det eneste, der er over the top ved denne nyudgivne trailsko.

More Trail v3 har virkelig meget skum. Både under dine fødder, men også på siderne for at give dine fødder mest mulig blødhed. Platformen er meget bred og det giver god stabilitet. Vibram-sålen har dybe snit og en form for mikro-tekstur i gummiblandingen, der giver ekstra godt greb på våde dage. Alle disse features får skoen til at føles som at have en Dakar rallybil på dine fødder – klar til alle typer underlag.

Overordnet set virker det bare. New Balance Fresh Foam More Trail v3 står godt fast på de fleste overflader og dens støddæmpning er nok til, at du sagtens kan bruge den på asfalt og skovstier.

New Balance Fresh Foam More Trail v3 – Fastere, men stadig blød!

More Trail v3 er kraftigt inspireret af New Balance Fresh Foam More v4. Den har det samme Fresh Foam X-materiale i mellemsålen, men der er en stor forskel; New Balance Fresh Foam More Trail v3 har to ”forskellige” skum i mellemsålen, der gør skoen bedre egnet til trail. For i More Trail v3 er der to lag Fresh Foam X, hvor det øverste er meget blødt, mens det nederste er fastere, hvilket gør at skoen egner sig mere til trail end den almindelige Fresh Foam More. Så vi er næsten tilbage til opskriften fra den allerførste Fresh Foam More, men denne gang virker det markant bedre.

Det er på ingen måder en fast sko, det er nok egentlig den blødeste trailsko jeg nogensinde har løbet i. Og den er fantastisk at løbe i, hvis du holder dig til de områder som skoen er bedst til.

New Balance Fresh Foam More Trail v3 – De største mangler

Størrelsen er både skoens største fordel, men det er også den største ulempe. For den enorme mængde skum under foden er det, der gør skoen så behagelig at løbe i. Men hvis du bevæger dig ud på mere teknisk terræn, bliver den lidt for livlig og uden nok kontakt med underlaget til min smag. Men hvis du skal løbe i flow i skov, er den fantastisk. Du kan se mere i videoen øverst, så ved du, hvad jeg snakker om!

Pasformen i New Balance More Trail v3 er perfekt til dem, der godt vil have god plads til de lange ture. Den holder godt fast midt på foden, men har lidt mere plads omkring din hæl og forfod, hvilket også er det, der udfordrer den på de tekniske stier. Der er en grund til at skomærkerne laver flere forskellige trailsko, og det er, at de forskellige sko egner sig til forskellige ting. New Balance Fresh Foam More Trail v3 er klart bedst til, når du løber på et mix af grus, asfalt og skovstier med flow og måske lidt nedløb her og der. Du skal bare ikke tro, at skoen er optimal til, hvis du løber ud af sporet.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Relevante produkter
  1. Gender Brand Product Name
    XXX,XX X.XXX,XX
  2. Gender Brand Product Name
    XXX,XX X.XXX,XX
  3. Gender Brand Product Name
    XXX,XX X.XXX,XX
  4. Gender Brand Product Name
    XXX,XX X.XXX,XX

Populære artikler

Gå til inspiration