For mig var
tæt på perfekt – eller i hvert fald så perfekt, som en førsteudgave kan blive. Jeg ved, at ikke alle delte den opfattelse. Nogle syntes, overdelen sad for løst, mens andre fandt mellemsålen for blød og ustabil. Smag er subjektiv, men helt ærligt: det seneste år har jeg haft svært ved at vælge andre sko end den hurtige
eller den ekstra bløde
til mine daglige løbeture.
Og jeg er langt fra den eneste. De fleste løbere, jeg har talt med – både motionister og mere erfarne – fremhæver især komforten, affjedringen og den lette løbsoplevelse som noget helt særligt.
Hvordan tager man næste skridt, når første version allerede blev en kæmpe succes?
Normalt betyder version 2 kun mindre justeringer, da brands typisk arbejder i toårige udviklingscyklusser. Men med et nyt udviklingslaboratorium på Mizunos hovedkontor i Osaka er innovationshastigheden steget markant – og resultatet er en helt ny Mizuno Neo Vista 2 med bedre pasform i overdelen og en opdateret mellemsål med nyt skum.
Forbedret pasform – men stor i størrelsen
Overdelen er blevet redesignet fra bunden for at bevare komforten fra sidste år og samtidig give mere struktur. Den mest markante ændring er pasformen, som nu føles lidt større – især i tåboksen. Jeg måtte selv gå en halv størrelse ned (fra US 11 til 10.5) for at få en tæt og komfortabel pasform.
Materialet i overdelen består af en kombination af åndbart mesh, strukturerede sidepaneler og en elastisk strikket overdel henover foden. Det giver en blød og luftig følelse uden at gå for meget på kompromis med støtte og hold. Sammenlignet med den tidligere model føles overdelen tyndere, men med en anelse mere struktur omkring foden.
I den gamle model skulle jeg spænde snørebåndene meget stramt for at få den nødvendige støtte – hvilket ofte resulterede i en ubehagelig og sammenkrøllet pløs. Det problem er løst i . Snøresystemet giver nu en bedre og mere jævn støtte uden behov for at spænde voldsomt.
Samlet set føles pasformen mere forfinet: stadig blød og komfortabel, men med forbedret struktur og bedre åndbarhed. En klar opgradering.
Mere bounce med nyt skum!
Den største forskel mellem 2 og dens forgænger findes i mellemsålen. Konstruktionen med “skum – plade – skum” ligner den fra sidste år, men den nye hydrogen-infuserede Mizuno NXT-skum øverst gør en mærkbar forskel i både affjedring og blødhed. Neo Vista 2 føles blødere, mere fjedrende, hurtigere i afsættet – og generelt bare sjovere at løbe i.
Men her kommer det, som nogle måske vil se som en ulempe ved en så blød mellemsål. Neo Vista 2 er blødere end originalen, og har forsøgt at forbedre stabiliteten med en mere struktureret overdel og en lidt bredere ydersål. Når det er sagt, så er og bliver Mizuno Neo Vista 2 ikke en stabil sko. Det ville ændre hele idéen bag skoens popularitet.
Min anbefaling til løbere med behov for ekstra stabilitet er at vænne kroppen gradvist til skoen. Det er ofte nok til at få en god og tryg løbeoplevelse – også med et blødt og fjedrende setup. Så giv din krop tid! De fleste kan løbe i alle løbesko hvis de er tolmodige.
Super trainer!
Mizuno kalder Neo Vista 2 for en super trainer. Men hvad betyder det egentlig? Tænk på en sko, der kan lidt af det hele: Nok komfort til de lange ture, god dæmpning på trætte ben og tilstrækkelig respons, hvis du vil sætte tempoet op. En super trainer bygger bro mellem og – og det er præcis dét, Mizuno Neo Vista 2 gør.
Den er blød som en skumfidus på de dage, hvor du bare har brug for komfort. Den er let og ukompliceret at løbe langt i, og du kan også presse farten op uden at føle, at skoen holder dig tilbage.
For de fleste løbere kan Mizuno Neo Vista 2 være den ene sko, der klarer det hele. Jeg ville personligt ikke bruge den til race day – men det skyldes, at jeg har en lettere og hurtigere sko til det formål. Hvis du kun vil eje én eller to sko ad gangen, får du ekstremt meget ud af Neo Vista 2. Den er alsidig, komfortabel og – vigtigst af alt – den får dig til at smile, når du løber.
Ser du efter en anden løbesko?