Artikel

Test: Lipati Cirrus LX1 Shorts – Løbeshorts med suverænt god pasform

Test: Lipati Cirrus LX1 Shorts – Løbeshorts med suverænt god pasform

Se Julie Elkær's profil Af Julie Elkær

 

Vi har fået det nye danske brand Lipati på shoppen. Og i denne forbindelse har jeg været så heldig at få lov at teste deres Cirrus LX1 Shorts, som jeg allerede nu kan afsløre, er blandt de bedste løbeshorts jeg har haft. Nogensinde.
Oplev hvorfor i hele min anmeldelse af de lækre shorts herunder.

 

Køb Lipati Cirrus Shorts her

 

Specifikationer

Aktivitet: Designet til løb – men også god til andre aktiviteter
Model: 2-in-1 shorts med indertight
Pasform: Skræddersyet pasform for maksimal komfort
Taljehøjde: Høj
Lommer: To åbne sidelommer, en baglomme med lynlås samt en skjult lomme i indertighten
Snøre i livet: Ja
Materiale: Shorts: 90% genanvendt polyester, 10% elastan. Indertight: 85% genanvendt polyester, 15% elastane

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

Gode løbeshorts hænger ikke på træerne

Hvis der er noget der er svært at opstøve, når det kommer til løbetøj, er det, ifølge mig, gode løbeshorts. For hvor er der bare stor forskel på design, længde, pasform og ikke mindst størrelser i løbeshorts.
Selv er jeg en ren størrelse small i shorts, hvilket BURDE resultere i, at jeg sikkert kunne vælge shorts ud fra denne størrelse hver gang, men det har altså flere gange vist sig ikke at passe.
Kun få gange har jeg fundet frem til shorts, der enten ikke har været for korte eller for lange i længden - eller for løse eller stramme bagpå. Og det har resulteret i, at jeg aldrig køber løbeshorts, før jeg har prøvet dem på først.
Måske har du oplevet samme problemstilling?

 

Design og pasform i top 

Det mest fantastiske ved Cirrus LX1 shortsene fra Lipati er, at ingen af de overstående problemstillinger er aktuelle her. For hold op hvor sidder de bare godt. Hele vejen rundt!
Cirrus-modellen er lavet med en let og kort indertight for at tilbyde let kompression og give god dækning, hvilket jeg synes fungerer super godt, da det giver en mere sikker fornemmelse at løbe med dem på. På samme tid er selve shorten lavet i en passende længde, der hverken bliver for kort eller for lang og som sikrer, at inderlårene ikke gnider mod hinanden under løb.
Derudover skinner det igennem, at brandet har brugt lang tid på at skabe et skræddersyet design for at give en flot og flatterende pasform.
Ofte kan løse shorts som denne model have tendens til at give en lidt tarvelig bagdels-facon, hvilket jeg især tænker, at mange piger kan nikke genkendende til. Men fordi at disse shorts er lavet med et bredt design nederst, som herefter bliver smallere op mod taljen, undgår man altså det lidt posede og uflatterende look, som ofte opstår i de lidt løsere løbeshorts.
Shortsene er desuden lavet med en smal elastikkant samt med justerbar snøre i livet som sikrer, at de bliver siddende, hvor de skal.
Faktisk har jeg intet dårligt at sige, når det kommer til pasformen, som på min krop sidder meget tæt på perfekt. Stort skulderklap til Lipatis designer!

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

Genanvendte materialer i let og åndbar kvalitet

Cirrus shortsene er lavet i et let og fleksibelt materiale, som sørger for at give god bevægelsesfrihed, når man løber. Stoffet er blødt og utrolig åndbart, hvilket gør, at shortsene tørrer lynhurtigt, når man har svedt i dem.

Kvaliteten af materialet er virkelig lækker og virker på samme tid rigtig stærk og holdbar. Man får virkelig kvalitet for penge her!

Derudover er shortsene lavet i genanvendt polyester, som er blevet udvundet af havplast og brugte metervarer for at skabe et bæredygtigt design i stedet for at gøre brug af planetens begrænsede ressourcer. Tilmed sørger Lipati for at sende udtjente produkter retur for at reparere dem eller genanvende dem i nye produkter for at formindske forbruget og forlænge levetiden. Og det er jo kun et stort plus, at man kan købe Lipatis produkter med god samvittighed.

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

Gode opbevaringsmuligheder

Ud over den gode pasform og de lækre materialer rummer Cirrus shortsene hele fire forskellige lommer: To åbne sidelommer, en baglomme med lynlås og en skjult lomme i på siden af indertighten.

Baglommen gør det muligt at medbringe mindre ejendele som fx kort og nøgler, mens den smarte lomme på siden af indertightsene er så stor, at den nemt kan rumme en stor telefon (jeg har selv en iPhone 11 Pro Max, som passer perfekt i lommen) eller en gel.
De åbne sidelommer har jeg ikke selv gjort brug af, men især mobillommen er jeg stor fan af, da den virkelig formår at holde min telefon fastgjort vha. det stramme elastiske materiale, så jeg slet ikke mærker den, når jeg løber. 
Jeg løber selv med mobilholder på armen for at have min telefon med på vejen, men med disse shorts får jeg altså mulighed for at lade holderen blive hjemme, hvilket kun har været med til at gøre mig endnu gladere for Cirrus shortsene.

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

lipati cirrusl x1 shorts

 

En ny favorit  

Siden jeg i starten af sommeren fik Lipatis Cirrus LX1 shorts på for første gang, har de været mit foretrukne par shorts i min løbegarderobe. Faktisk er de så gode, at jeg næsten ikke har løbet i andet, og derudover har jeg også flittigt brugt dem til hverdag, fordi de designmæssigt simpelthen bare står så skarpt.

På samme tid har de også været med til at gøre mine løbeture lettere, fordi at jeg har kunnet have alle mine nødvendigheder som nøgle, kort, energi og telefon med på min vej – uden at være nødsaget til at have løbebælte, mobilholder eller løbetaske på.
Leder du efter et par gode løbeshorts med fantastisk pasform, bæredygtigt design og ikke mindst slidstærke materialer, kan jeg derfor kun anbefale dig den her model. 

 

Køb Lipati Cirrus Shorts her

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • VIDEO: 3 gode grunde til at vælge Nike Air Zoom Structure 24

    Anmeldelse: Jeg har testet den populære Nike Air Zoom Structure 24 og her giver jeg dig 3 gode grunde til at du skal vælge netop denne sko! 

  • 5 råd til dig der vil undgå løbeskader

    Er du bange for at få en løbeskade? Eller har du prøvet det, måske flere gange, og vil gerne have hjælp til at undgå den næste? Så læs med her!

  • On Cloudflow – Få følelsen af at rulle afsted på skyer

    On Cloudflow er hurtig og responsiv løbesko. Læs min subjektive holdning om løbeskoen her.

  • Test: On Cloudultra - En stilet trail sko, der slår benene væk under dig!

    Efter at have gennemtestet On Cloudultra i de norske fjelde er jeg virkelig blevet positivt overrasket. Læs eller se anmeldelsen her og find ud af hvorfor!