Artikel

TEST: Infinity Massage Gun – massagepistol i lækker kvalitet til en skarp pris

TEST: Infinity Massage Gun – massagepistol i lækker kvalitet til en skarp pris

Om Laura
 Af Laura Nijhuis

 

Infinity Massage Gun er en multifunktionel massagepistol, der hjælper dig med at afspænde muskler og øger blodcirkulationen, hvilket både gavner din restitution og dit generelle velvære. Infinity Massage Gun er praktisk, alsidig og efter min mening bedst til prisen inden for sin kategori! Her får du min anmeldelse. 

 

VIDEOANMELDELSE AF INFINITY MASSAGE GUN

 

  

Køb Infinity Massage Gun her 

 

HVORDAN BIDRAGER INFINITY MASSAGE GUN TIL DIN RESTITUTION?

Massage guns (eller massagepistoler) er blevet voldsomt populære siden de første udgaver blev introduceret tilbage i 2008. 

En massage gun menes at have mange af de samme fordele som en dybvævsmassage, men modsat et besøg hos massøren, kan du med en Infinity Massage Gun få massage hvor og når det passer dig. Det er mindre tidskrævende end at skulle passe en massør-aftale ind i en ellers travl hverdag og det betaler sig i længden.  

Behandling med en massage gun handler ikke kun om at massere ømme muskler efter træning. Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at bruge en massage gun regelmæssigt, uanset om du træner eller ej. 

 

Blandt fordelene ved at bruge en massage gun er:

- skadeforebyggelse

- fremmer restitution

- smertelindring

- reducerer mælkesyre

- øger blod- og lymfecirkulation 

- aktiverer nervesystemet og muskler

- afhjælper muskelkramper og stivhed

- reducerer arvæv

- øger bevægelsesfriheden

 

Ovenstående er blot nogle af fordelene ved massage med en massagepistol. Fordelene opnås ikke nødvendigvis ved at massere en enkelt gang i ny og næ. Jeg har efterhånden opbygget mig en rutine, hvor jeg masserer mine ømme muskler 3-4 gange i ugen i 20-30 minutter ad gangen. 

 

INFINITY MASSAGE GUN I TEST

Mit førstehåndsindtryk af Infinity Massage Gun var rigtig godt! Massagepistolen har et flot og stilrent design, og den ligger godt i hånden takket være silikone-beklædningen, der giver et godt, fast greb. 

 

infinity massage gun

 

infinity massage gun

  

Infinity Massage Gun er med sin vægt på 908 g. (uden massagehoved) en smule lettere end de populære Theragun Pro og Flowlife Flowgun massagepistoler. Den føles dog tungere, end den umiddelbart ser ud – og det er kun positivt! Man får virkelig en fornemmelse af, at produktets tyngde skyldes en kraftfuld motor og et tilsvarende robust hylster. Infinity Massage Gun er ideel, fordi den er tung nok til at yde et pres på musklen og samtidig let nok at holde oppe ved massage af f.eks. underarmen eller foden. 

 

infinity massage gun

 

Du kan bruge Infinity Massage Gun både før og efter træning.

Jeg har primært anvendt Infinity Massage Gun til lår, lægmuskler og skuldre, da det er de muskler, jeg belaster mest og som er nemmest at massere selv. Jeg er ikke lykkedes med selv at massere min ryg eller lænd optimalt – MEN! - har man en hjælper ved sin side, er det en smal sag og tilmed behageligt bare at kunne slappe af mens andre gør arbejdet! 

 

infinity massage gun

 

infinity massage gun

 

SUPER ALSIDIGT MASSAGE-REDSKAB

Jeg har haft god gavn af at massere mine muskler inden træning, for at aktivere dem som en slags pre-opvarmning. 

Særligt på dage, hvor jeg kan føle mig træt og uoplagt i kroppen, kan Infinity Massage Gun virke opkvikkende. Vibrationerne fra massagehovedet sætter gang i aktiviteten i musklerne og for mig har det ligefrem virket præstationsfremmende i forhold til, hvis jeg blot var løbet af sted uden.  

Den bedste effekt i forhold til min løbetræning får jeg ved at massere mine lår og lægmuskler på mellemdage, hvor jeg ikke træner intensivt eller slet ikke træner. På den måde går mine muskler ikke helt ’i stå’, hvilket ellers er en hyppig årsag til stivhed og ømme muskler. 
 

infinity massage gun

  

HVORDAN VIRKER DET?

En massagepistol kan i udgangspunktet bruges af alle og det er derfor en let måde at tage sin restitution i egen hånd – også på farten. Har du ikke prøvet en massagepistol før, anbefaler jeg, at du forsøger dig med lav hastighed og massage af en muskelgruppe, du selv kan komme til. På den måde får du den bedste fornemmelse af, hvad en massagepistol er for en størrelse, og hvilke muskler det giver mening for lige netop dig at massere.

Nøglen til en succesfuld restitution og behandling med Infinity Massage Gun er at massere musklerne regelmæssigt. Du kan ikke nødvendigvis forvente mirakler efter én gang med Infinity Massage Gun – eller hvilken som helst anden massagepistol for den sags skyld. 

Det gælder om at bevæge massagepistolen henover musklen i rolige bevægelser og forskellige retninger. Du kan egentlig ikke gøre noget forkert, da kun du kan mærke, hvad der føles behageligt for dig. 

Har du som mig haft anspændte muskler over længere tid, tager det et par gange at få blødt musklerne op. Jeg har i hvert fald oplevet, at når først mine ømme muskler er blødt op, så giver det god mening for mig efterfølgende at give dem en mindre hård men mere regelmæssig behandling for at holde fleksibiliteten og bevægeligheden ved lige. 

Gør det ondt? Det kommer an på, hvor høj hastighed du bruger og hvor anspændt dine muskler er. Du har helt selv kontrollen over, hvor hårdt du presser musklen og hvor intens massagen bliver. 

Den klare fordel ved Infinity Massage Gun er uden tvivl, at behandlingen er meget mere målrettet og kan rettes mod en specifik muskel sammenlignet med f.eks. en massagepude eller foamroller.

 

STØJNIVEAU OG BATTERILEVETID

Infinity Massage Gun er yderst diskret, når det kommer til lyd og afgiver nærmere en stille brummen (fra vibrationerne) end en decideret lyd. Jeg har testet støjniveauet af Infinity Massage Gun ved at måle lyden i decibel. Her måler Infinity Massage Gun i gennemsnit omkring 75 decibel, hvilket er et flot resultat taget i betragtning, at de mindst støjende massagepistoler på markedet ligger nede omkring 70 decibel. Du tænker måske, at det er en mindre detalje, men jeg sætter pris på, at man fortsat kan høre fjernsynet, når man masserer og at man ikke er til gene for andre i husstanden. Spørger du mig, er det vigtigt, at en massagepistol hverken klirrer, skratter eller rasler ved brug. Det gør massageoplevelsen til en behagelig oplevelse og noget, man kan gøre sideløbende med andre aktiviteter.

 

 

Infinity Massage Gun er mindre støjende end Theragun Pro, og på nogenlunde samme støjniveau som Flowlife Flowgun.

 

Infinity Massage Gun har en batterilevetid på op til 8 timer afhængig af anvendt hastighed. Jeg har anvendt hele spektret af hastigheder, og for mig rækker batteriet ret langt, for jeg masserer sjældent meget længere end 20-30 minutter af gangen. Desuden foretrækker jeg personligt lav til medium hastighed for at massagen ikke bliver alt for intens – det gør naturligvis også, at batteriet ikke dør så hurtigt ud. 

 

infinity massage gun vs flowlife blowgun vs theragun pro

Nederst til venstre: Flowlife Flowgun, batterilevetid: op til 6 timer. Nederst til højre: Theragun Pro, batterilevetid: 2,5 timer. Øverst: Infinity Massage Gun, batterilevetid: 8 timer.

 

RUNDT OM INFINITY MASSAGE GUN

Infinity Massage Gun har 5 hastigheder målt på antallet af slag i minuttet. Den kan give op til 3.300 slag i minuttet, hvilket vil være rigeligt for langt de fleste.  

Du er selv med til at styre intensiteten af massagen ved hjælp af hastighed og valg af massagehoved.

Er du til blød wellness massage, skal du vælge de lave hastigheder, da de giver en mindre intens massage end de høje hastigheder. Personligt synes jeg, at de høje hastigheder er mere tålelige på større muskelgrupper som f.eks. lårmusklen end på små muskler, der ligger tæt opad en knogle. Det er der dog heldigvis råd for! 

Når du køber Infinity Massage Gun, får du 6 massagehoveder med i prisen. Massagehovederne retter sig mod forskellige områder på kroppen:

Det A-formede hoved bruges primært til at afspænde led og lokale smerter, f.eks. skinnebensbetændelse. Jeg foretrækker at bruge det A-formede massagehoved lige på grænsen mellem lægmusklen og skinnebenet, fordi hovedet er spidst og blødt med en meget lille overflade og derfor ikke kommer til at banke ubehageligt ind mod skinnebensknoglen. 

Det D-formede hoved er ideel til massage af musklerne omkring rygraden og kræver, at man er to for at få den optimale massage. 

Både det A- og D-formede hoved er desuden ideelle til massage af fodens underside. 

 

infinity massage gun attachments

 

Det T-formede hovedMIN PERSONLIGE FAVORIT! – det mest alsidige af massagehovederne. Det kan bruges til alle kroppens muskler og slår ikke ubehageligt mod musklen, da selve hovedet er fladt. Jeg bruger det T-formede massagehoved både på lægmusklen og på lårmusklen de dage, hvor jeg er meget øm og det kugleformede hoved bliver en tand for hårdt. 

Det Y-formede hoved egner sig til at afspænde muskler på begge sider af rygraden og til massage af overarme, underarme og læggen.  

Det kugleformede hoved er nok det mest kommercielt kendte massagehoved. Det er væsentligt større end de andre massagehoveder og kan derfor dække en større overflade. Det kugleformede hoved er særligt godt til at massere større muskelgrupper, f.eks. lår og baldemusklerne. 

Luftproppen er det eneste massagehoved, der egner sig til massage af knogler. Det kan bruges på alle kroppens knogler.  Jeg vil råde dig til at bruge dette massagehoved med omhu – det vil sige med lav hastighed. 

EKSPERTERNES VURDERING

Sideløbende med min egen test, har jeg også haft mine kollegaer til at prøve Infinity Massage Gun af. Har du brug for konkrete eksempler på, hvor og hvordan Infinity Massage Gun kan bruges, så se bare med her:

 

infinity massage gun

Camilla: "Mit favoritpunkt at bruge Infinity Massage Gun på, er, lænden. Efter graviditet, er min ryg og lænd desværre ikke ligeså stærk længere, så jeg bliver hurtigt meget øm i min lænd efter løb. Her hjælper 10 minutter med Infinity Massage Gun VIRKELIG. Det løsner op og efterlader mig frisk til næste løbetur!"

 

infinity massage gun

Jacob: "Infinity Massage Gun er for mig et perfekt redskab til at løsne op for mine muskler efter et hårdt træningspas. Jeg har af og til store spændinger i mine lægmuskler - så får de en ordentlig omgang med Infinity Massage Gun, som gør dem meget ømme, men dagen efter er de helt friske og klar til løb igen! Jeg kan ikke rigtig undvære den, hvis jeg gerne vil løbe det antal kilometer, som jeg sigter efter hver uge."

 

infinity massage gun

Jesper: "Jeg er vild med Infinity Massage Gun! Jeg bruger den til at massere mine ømme muskler efter en hård træning. Men jeg bruger den mindst lige så ofte til at “klargøre” mine ben inden en løbetur. Hvis jeg har trætte ben fra tidligere træninger, så kan en kort massage med Infinity Massage Gun “vække” musklerne og gøre, at jeg føler mig meget mere klar til at løbe. Det fungerer sindssygt godt for mig, at gøre det 10 minutter før jeg skal afsted på en løbetur."

 

KONKLUSION

Uanset om du er atlet, motionist eller er blevet anspændt af at sidde ved skrivebordet, så er Infinity Massage Gun en genial løsning, hvis du ikke har noget imod at tage massagen i egen hånd. 

Jeg er super begejstret for, at kunne give mig selv målrettet massage når og hvor jeg trænger til det. Det sparer mig for tid og på længere sigt også penge, fordi i princippet ikke behøver bestille tid hos en massør. 

Designet, vægten og ikke mindst det lave støjniveau gør Infinity Massage Gun til et produkt, der emmer af kvalitet. Personligt foretrækker jeg, at jeg fortsat kan se fjernsyn eller føre en samtale, mens jeg bruger massagepistolen, og der er Infinity Massage Gun bare genial! 

Sammenlignet med andre massagepistoler på markedet er Infinity Massage Gun efter min mening et fund til prisen! Nok er Theragun Pro den bedste massagepistol på markedet lige nu – særligt på grund af en stærk motor og et velovervejet ergonomisk håndtag. Til gengæld er Theragun Pro dobbelt så dyr som Infinity Massage Gun, og medmindre du er en vaskeægte tech-nørd, vil du nok ikke mærke den store forskel på de to. 

Infinity Massage Gun har et bredt udvalg af massagehoveder og forskellige hastigheder, som dækker mine behov og mere til, hvorfor jeg personligt ikke ser nogen grund til at investere i en dyrere model. 

Jeg synes, at Infinity Massage Gun er super praktisk, fordi jeg kan have den med mig overalt – på ferie, til træning eller med i sommerhuset. Jeg kan ikke komme i tanke om et mere alsidigt massage- og restitutionsredskab end en massage gun, der med sit tilbehør og sine funktioner kan massere stort set hele kroppen. 

 

Forkæl dig selv allerede i dag!

Køb Infinity Massage Gun her 

 

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers her:

Inspiration og artikler - klik her

 

Produkter relateret til dette indlæg

  • TEST: Saucony Ride 13 – en enestående løbesko uanset distance og tempo

    Saucony Ride 13 er den perfekte all-round løbesko til den neutrale løber, der løber langt som kort, hurtigt som langsomt. Læs hele anmeldelsen her.

  • De 4 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd & kvinder 2020

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.

  • Test: Nike Zoom Structure 23 - alsidig stabilitets løbesko

    Her får du min anmeldelse af Nikes mest populære stabilitets løbesko, Nike Zoom Structure 23. Se videoen her. 

  • Vinterens 5 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 5 favoritter til både herrer og damer her.