Artikel

Test: Hoka One One Bondi 8 - Kongen af komfort

Hoka One One laver stadig den mest komfortable maksimalt støddæmpende løbesko på markedet. Med Bondi 8 har Hoka One One egentlig forbedret skoen på stort set alle områder, men uden at revolutionere noget. Den er blevet blødere og lettere, men den føles stadig som en Hoka Bondi.

Play
Hoka Bondi 8 Anmeldelse

Nu vil jeg fortælle dig en historie om, hvordan et lille løbeskosmærke startet i de franske alper fuldstændig ændrede måden, hvorpå vi løbere så på løbesko. Og for at gøre det, vil jeg tage dig tilbage til begyndelsen. Altså ikke helt Big Bang, Adam og Eva eller hvad du nu sværger til. Men begyndelsen for det på det tidspunkt lille løbeskosmærke, HOKA .

Hoka Bondi 8

På det tidspunkt var trenden, at løbesko skulle være så minimalistiske som muligt. Helst sko uden noget skum i mellemsålen, så man rigtig kunne mærke underlaget og komme tilbage til rødderne. Men HOKA One Ones grundlæggere havde en vision om noget helt andet. De ville have sko med masser af støddæmpning og brede mellemsåler, der kunne give stabilitet samtidig med, at de ville have det i en sko, der ikke vejede for meget.

Og så har vi ikke engang nævnt ”rockeren”, der hjælper dig fremad i fodafviklingen. Rockeren giver lidt samme effekt som en gyngestol, så når du læner dig fremad, vipper skoen med, og gør det lettere for dig at tage det næste skridt. Og på den måde blev HOKA One One skabt, og derefter gik der ikke længe inden den første HOKA Bondi kom ud.

Nu spoler vi hurtigt tiden frem til i dag. Her ser vi, at stort alle løbeskosmærker har en sko, der er kraftigt inspireret af HOKA One One Bondi. Men Bondien er stadig den originale – og med udgivelsen af den nye HOKA One One Bondi 8 cementerer HOKA, at de stadig er kongerne af komfort!

Nå, det var egentlig en voldsom lang intro blot for at fortælle, at HOKA er cheferne af komfort. Så nu videre til den rigtige anmeldelse!

Hoka Bondi 8 - Kongen af komfort med Kongeskibet Dannebrog Kasper Tillegaard

HOKA Bondi 8 – Lettere og mere afstemt!

HOKA One One Bondi 8 er en fremragende løbesko med maksimal støddæmpning! Jeg synes, at de har ændret de ting fra Bondi 7, som jeg ikke helt syntes fungerede, og så er skoen blevet lidt lettere og mere afstemt.

Mellemsålen på HOKA Bondi 8 har fået et helt nyt design, der gør den endnu blødere og mere smooth at løbe i. Det er stadig HOKAs typiske CMEVA-skum, men det er gjort lettere og blødere, ligesom skoens geometri også er blevet ændret, hvilket har forbedret løbeoplevelsen for mig.

Hoka Bondi 8

Jeg er ret hurtigt begyndt at kigge mod HOKA Bondi 8, hver gang jeg skal løbe en rolig tur. Den er virkelig blød og rar at løbe i. Jeg føler, at den beskytter mine ben helt vildt godt og når jeg bare skal ud at cruise er det perfekt for mig. Ja, den er bare virkelig rar at løbe i.

Kasper Tillegaard

HOKA Bondi 8 – En sko i balance

Overdelen rammer en rigtig fin blanding af polstret og åndbar. Jeg har testet skoen på et tidspunkt, hvor der faktisk har været sommer i Danmark, så alle mine ture i den er blevet løbet i varmere end 23 grader celcius. Selv om skoen er polstret og blød at få på, har det på intet tidspunkt føltes som om, at mine fødder har været ved at koge over. Det er faktisk ret flot, at HOKA One One med Bondi 8 har ramt den balance, for det er typisk rigtig svært, både at have en polstret og åndbar sko!

På ydersålen har HOKA One One lagt gummi på udvalgte slidstykker. Det giver skoen et godt greb til det, HOKA Bondi 8 er tiltænkt til, nemlig løb på asfalt og brede skovstier. Da der ikke er gummi på hele ydersålen, må der forventes en smule slid på mellemsålsmaterialet, men i HOKA Bondi 8 er der voldsomt meget af det, så der skal nok være masser af kilometer inden den bliver slidt ned.

Kasper Tillegaard

Alt i alt synes jeg, at HOKA Bondi 8 er en virkelig rar sko! Det er en som jeg helt sikkert vil komme til at bruge på en masse af mine rolige ture hen over efteråret. Jeg vil anbefale den til alle, der har brug for en enormt stødabsorberende sko til deres rolige ture. Hvis du er en tungere løber, vil den også kunne fungere rigtig godt for dig, da den både er enormt støddæmpende og har en stor og bred base, så du kan lande stabilt og sikkert.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

tag Tags: Hoka

Populære artikler