Video

TEST: Hoka Clifton 9 – Lettere og mere støddæmpende!

Er Hoka Clifton ligeså god som alle siger?

Clifton er meget tæt på at være en legendarisk mængdetræningssko og nu her i 2023 har  Hoka lanceret deres niende udgave. Denne gang med mere støddæmpning og en lettere vægt end før. Men hvad synes en, der har prøvet stort set alle andre sko på markedet om denne blandt mange højt elskede neutrale løbesko?

Play

Lad mig starte med at forklare, hvorfor jeg aldrig har løbet i en Clifton: For mange år siden havde jeg fødderne i en Clifton 4, og det var ikke en god oplevelse. Det var som om, at der var noget der prikkede under min svang, og så kunne skoen være nok så let og blød.

Så er der gået fem år, og jeg har testet tæt på 100 forskellige sko siden. Men ikke en eneste Clifton. Så jeg blev ret begejstret, da jeg fandt ud af, at jeg skulle teste Hoka Clifton 9 og finde ud af, hvad al ståhejen handler om.

Og jeg blev da også ret begejstret, da jeg fik skoene på. For der var intet, der irriterede under min svang – derimod viste det sig faktisk, at støtten under svangen er en af mine favoritegenskaber ved Hoka Clifton 9.

Hoka Clifton 9 – Hvordan er den at løbe i?

Der er tre ord jeg synes beskriver Hoka Clifton 9. Det første er støddæmpende. Mellemsålen er let, blød og dejlig støddæmpende med en stackhøjde på 32-27 mm. Hældroppet er 5 mm, hvilket giver en meget blød fornemmelse under forfoden også.

Let er det andet ord, der springer op. Det er en let sko at løbe i, selvom den har 3mm mere skum under foden end dens forgænger. Rocker-geometrien er hovedattraktionen, for den får skoen til at føles rar og blød, når man løber roligt, men nogle små justeringer i hoften og en smule lænen forud gør det let at løbe hurtigt også.

Jeg har løbet alt fra lange rolige ture til 1km intervaller i Hoka Clifton 9, og det har været en fornøjelig oplevelse hver gang. Så jeg kan med ro i stemmen sige, at Hoka Clifton 9 er en fremragende all-round løbesko.

Det tredje ord, der beskriver Clifton 9 er kontrolleret. Måske lyder det kedeligt. Men den brede platforme, den stabile konstruktion om hælen og svangstøtten gør, at Hoka Clifton 9 er en rar mængdetræningssko, som jeg stoler på lader mig være i kontrol på alle typer af løbeture.

Jeg følte den lette støtte med det samme, og jeg var vild med det! Det føles som om Hoka Clifton 9 giver dig en blødt og rart kram fra alle sider.

Hoka Clifton 9 – Hvordan sidder den?

Alle de Hoka sko jeg har testet i de seneste to år hos Løbeshop har været løbesko, der har siddet fremragende. Og Clifton 9 er ingen undtagelse. Det virker som om Hoka har fuldstændig styr på, hvad de skal gøre for at lave komfortable pasforme.

Overdelen er delt i to dele. Dele der giver struktur skoen struktur, og tyndere dele, der giver åndbarhed. Pløsen er rar og polstret, men ikke for tynd. Det føles bare som en rar, moderne, men traditionel overdel.

Der er altid nogle subjektive pasforms-ting, der kan få en sko til at blive hadet eller elsket af den enkelte løber. For mig passer Hoka Clifton 9 som fod i hose. Pasformen omkring midten af foden er en my bredere, end jeg har haft i andre sko for nylig. Tåboksen er ikke vildt bred, men jeg har ikke oplevet nogle problemer med den. 

Overordnet set er pasformen rigtig rar og polstret på de længere ture. Jeg kan nemt spænde skoen skoen så den er komfortabel og få en god hællås. Men hvis jeg skulle løbe i bakket terræn ville jeg nok stramme snørrebåndene lidt mere for at være sikker på, at jeg ikke røg fremad i skoene.

Lever Hoka Clifton 9 op til hypen?

Absolut! Det er en af de bedste mængdetræningssko og for mig er det den bedste sko fra Hoka. Jeg kan godt lide bløde sko, når de også er responsive som alle de nye maraton-racesko. Men hvis en sko kun er blød, føles det som om, at man bare løber langsomt.

Clifton 9 er en smule mere responsiv og er lige i sweet spottet, hvor den ikke er for blød, men den stadig giver komfort og støddæmpning for at være en alsidig mængdetræningssko, der kan bruges på de fleste ture. Jeg synes klart, at den lever op til sin legendestatus og jeg vil ikke have kvaler med at anbefale den til alle løbere.

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

Populære artikler