Inspiration

TEST: GARMIN FORERUNNER 745 - Let og flot Triatlon-ur

TEST: GARMIN FORERUNNER 745 - Let og flot Triatlon-ur

Se Jacob Halle's profil Af Jacob Halle

 

Garmin Forerunner 745 er det perfekte pulsur til dig, der tager din træning seriøst, og som ønsker en masse god feedback omkring din træning. Det er et GPS-ur, som er lavet til løbere og triatleter. Det er samtidig det billigste ur med de nye tilføjelser "Baneløb" og "Forslag til træning".

  

FØRSTE INDTRYK

Jeg har været så heldig at få lov til at teste Garmin Forerunner 745 - den længe ventede efterfølger til Garmin Forerunner 735XT. Jeg er helt som forventet meget tilfreds med, hvad jeg har oplevet. Som altid med Garmin fungerer det helt perfekt. Det er brugervenligt, designet er flot og det har præcise målinger på de data, som præsenteres. Med dette ur har Garmin lanceret to helt nye funktioner, som er ”Baneløb” og ”Forslag til daglig træning”. De to funktioner vil jeg koncentrere mig lidt yderligere om i denne test.

Jeg har igennem de seneste år løbet med først Garmin Forerunner 245 og efterfølgende med Garmin Forerunner 945, som også er mit nuværende ur. Så jeg kendte i forvejen til mange af de funktioner, som er i et Garmin Forerunner af denne kaliber. Så de to nye funktioner var nogle, som jeg glædede mig lidt ekstra til at teste af – særligt fordi at jeg ofte løber intervaller på atletikbane.

De to nye funktioner er efterfølgende blevet implementeret i den seneste opdatering af Garmin Forerunner 945 og urene i Garmin Fenix 6-serien.

Yderligere, så er pasformen på dette ur også ekstremt behageligt. Det er lidt mindre end Garmin Forerunner 945 og endnu lettere, så uden tvivl et perfekt ur til dig med det lidt mindre håndled eller dig, som ikke ønsker et ur, der er alt for stort, men stadig har alt det indhold, som du skal bruge. Det har Garmin Forerunner 745.

  

Ekstra tilføjelser i forhold til 735XT

 - Baneløb profil
 - Forslag til dagens træning
 - ClimbPro
 - Mulighed for indbygget musik – fx fra Spotify (kræver Premium-abonnement)
 - Kontaktløs betaling – Garmin Pay
 - Pulse Ox
 - Ny Garmin Elevate sensor
 - Træningsmængde fokus
 - Dybere træningseffekt detaljer
 - Stress måling
 - Ny og forbedret restitutionstid måler
 - Body battery
 - Varme akklimatisering
 - Højde akklimatisering
 - Hændelsesregistrering
 - Ny Livetrack bane support
 - Support til Garmin Running Power
 - Sikkerhed- og opsporingsassistance
 - Bedre batterilevetid
 - Skifter fra GNSS til Sony GPS
 - Barometrisk højdemåler

  

DET LETTESTE TRIATLON UR

Garmin Forerunner 745 er til dato det letteste og mindste Triatlon ur fra Garmin. Det kan alle de ting, som man forventer af et puls-ur, som skal bruges til triatlon. Det er bare gjort endnu lettere og mindre. Perfekt når du skal svømme, skifte tøj osv. Garmin Forerunner 745 har en Triathlon funktion, som samler alle tre sportsgrene (Svømning, cykling og løb) i én samlet aktivitet. Det måler samtidig også dine tider i skiftezonen.

 

GENERELT OM GARMIN FORERUNNER 745

- Fysisk størrelse: 43,8 x 43,8 x 13,3 mm

- Display størrelse: 30,4 mm diameter

- Display opløsning: 240 x 240 pixel

- Vægt: 47 g

- Batterilevetid:

- Smartwatch-tilstand: Op til 7 dage

- GPS-tilstand med musik: op til 6 timer

- GPS-tilstand uden musik: op til 16 timer

- UltraTrac™ tilstand: op til 21 timer

- Vandtæthed: 5 ATM

- Indbygget hukommelse: 200 timers aktivitetsdata.

  

SAMMENLIGNING AF STØRRELSEN MELLEM GARMIN FORERUNNER 245/745/945

Med lanceringen Garmin Forerunner 745 er der nu kommet et super fedt GPS-ur i en perfekt størrelse, som ligger sig lige imellem de to søskende, Garmin Forerunner 245 og Garmin Forerunner 945. Her er det med Forerunner 945 som både den største og tungeste og Forerunner 245, som den mindste og letteste. 
Læs mere om sammenligningen af urene her og se billedet herunder.

  Garmin 745

Fra venstre: Garmin Forerunner 945, Garmin Forerunner 745, Garmin Forerunner 245 

  

GARMIN FORERUNNER 745 VS. GARMIN FORERUNNER  945

Der er selvfølgelig nogle forskelle på Garmins to bedste triatlon-ure, Garmin Forerunner 945 og Garmin Forerunner 745. Det ses på både prisen, den fysiske størrelse og de indbyggede funktioner. Batteritiden er først og fremmest længere på Garmin Forerunner 945, og mængden af data, som uret kan indeholde, er større. Der er fx plads til 1000 sange på 945’eren mod 500 sange på 745’eren. En anden forskel er også, at du fx har golffunktionen (og en række andre aktivitetsprofiler) på Garmin Forerunner 945, som ikke findes på Garmin Forerunner 745. Så er det Golf, du vil bruge uret til, så skal du kigge et andet sted. Der er bl.a. også indbyggede kort og ægte navigation i Garmin Forerunner 945, hvilket der ikke er i det lidt mindre Garmin Forerunner 745. Det er nogle af de større forskelle. Ønsker du yderligere viden, så se artiklen her.

  

OPSÆTNING AF NYT UR

Når du starter dit nye Garmin Forerunner 745 kan du koble det op med Garmin Connect og den vil overføre alle dine gamle data til dit nye ur. Har du ikke i forvejen et Garmin ur, så henter du app’en ”Garmin Connect” eller går ind på hjemmesiden for Garmin Connect og opretter en profil. Her indtaster du alle dine personlige oplysninger, så dit Garmin Forerunner 745 kan lave en så præcis måling af de statistikker, som den giver dig.

Med Garmin Connect app’en har du mulighed for at se meget mere statistik end hvad du kan direkte på uret.

Når du har tændt det og gerne vil i gang med at bruge de forskellige funktioner og se hvor god form du er i, så skal uret lige bruge lidt tid på at lære dig at kende. Det betyder, at den skal bruge i omegnen af 7 dage inklusiv en række træningspas til at måle forskellige data, før den kan komme med estimater af din nuværende form. Uret bruger dit formniveau, som udgangspunkt for de konkrete træningsanbefalinger, som uret kommer med. Mere om det senere.

Nu er du i gang, og så er det bare med at få løbet, cyklet, svømmet eller gået nogle ture, så uret kan lære dig endnu bedre at kende.

  

BANELØB

Er der noget jeg har glædet mig til ved dette ur, så var det den nye funktion ”Baneløb”. Derfor var det en af de første ting, som der skulle testes.

Det har altid været et tema for løbere, at ens GPS-ur måler en alt for lang distance, når man løber på en 400m atletikbane – og at man derfor kan tro, at man løber hurtigere, end man i virkeligheden gør. Derfor var jeg spændt på, om det endelig er blevet muligt at få en præcis måling med den nye Baneløb-funktion. Og det er det. Meget præcist endda.

 

Garmin 745

Her ser du forskellen på Garmin Forerunner 945 i almindelig løbefunktion og Garmin Forerunner 745 i Baneløbsfunktion. Begge blev sat op til intervaltræning der hed 5*1000m med 300m jog mellem hvert interval. Her skulle den samlede distance ramme 6200m og som du kan se, så ramte "baneløb-funktionen" (på Garmin Forerunner 745) 10m forkert, mens GPS'en i den almindelige "løb-funktion" (på Garmin Forerunner 945) ramte 110m forkert i sidste ende. Altså en meget præcis måling på Garmin Forerunner 745 i baneløb-mode.

  

Der er flere ting du kan gøre for at gøre denne måling så præcis som muligt.

1. Tænd for baneprofilen når du ankommer til atletikbanen.

2. Når du går ind på profilen ”baneløb”, så holder du den midterste knap til venstre nede og vælger indstillinger, og så vælger du hvilken bane du løber i.

3. Løb 3-4 omgange på banen, så uret får en helt præcis måling af, hvor du er. Du kan også bare starte lige på og hårdt. I så fald vil der muligvis være lidt forskel, men det har jeg selv gjort en del gange, og vi snakker en margin på plus/minus 4 meter, hvilket er meget acceptabelt.

4. Nu kan du gå i gang med at løbe.

Funktionen er ideel til de atleter, som løber konkurrence og starter i forskellige baner, her vil den stadig måle den distance, som du skal løbe og som du i sidste ende får din officielle løbetid på.

Du kan naturligvis stadig logge dine omgangstider manuelt, men denne nye Baneløb-funktion har for mig virket yderst troværdig, så jeg vil selv bruge denne fra nu af.

  

  

FORSLAG TIL TRÆNING – DAILY WORKOUT SUGGESTION

Denne funktion er spritny, og den er super spændende, især for den mindre trænede atlet, som måske ikke aner hvilken specifik form for træning, der bør udføres, for at komme i endnu bedre form.

Garmin Forerunner 745 bruger de første syv dage til at lære dig at kende og se hvor dit form-niveau ligger. Derefter begynder uret at komme med forslag til helt konkrete træningspas, som du kan følge. Disse forslag fås både til cykling og løb.

Du kan altid afvise et forslag og løbe ligesom du har lyst til.

   

   

Eks på forslag:

Når du trykker på ”løb” og vil sætte i gang, så vil uret komme med et forslag til et konkret træningspas, som du med fordel kan udføre den pågældende dag. Du kan så vælge at trykke ned og læse yderligere om, hvorfor dette pas er valgt til dig, og hvilket træningsudbytte det vil give dig. 
Du trykker så på startknappen og efterfølgende trykker du på ”start træningen”. Det er vigtigt, at du her ikke bare sætter i gang, men lige venter på at uret har fundet GPS, så træningen bliver helt præcis. Din træning går nu i gang, og der vil på uret komme et speedometer frem, som viser farverne Grøn og Rød. Det midterste er det grønne, og det er indenfor dette område, at du skal holde dig tempomæssigt. Kommer du udenfor disse områder vil uret vibrere, og hvis du har hovedtelefoner på, som er koblet op med uret, så vil du få besked af en stemme. Det gør, at du hele tiden vil ligge i det rigtige tempo eller i den rigtige pulszone.
Uret vil foreslå træningspas i forhold til, hvordan din træningsbelastning har været gennem den seneste tid. Har du fx haft et hårdt træningspas, vil den komme med forslag om hvile eller at løbe en let tur. 
Den kigger også på, hvordan dine seneste 4 ugers træning har været. Uret vurderer træningsudbyttet af hver enkelt løbetur og kategoriserer alle dine gennemførte træningspas, som enten Lav Aerob, Høj Aerob eller Anaerob. Og er du meget ensartet i din træning, så vil uret foreslå flere træningspas med den form for træning, som du er i underskud i. Jeg synes bestemt at dette er en super fed funktion. Var den en smule mere optimistisk i forhold til tider, så ville det være helt perfekt, men selve ideen er genial og en rigtig god måde at få din træning til at køre.

 

 Garmin 745

 

GARMIN PAY

Garmin Forerunner 745 har naturligvis Garmin Pay. Med Garmin Pay har du mulighed for at betale med dit ur, så du slipper for at pakke dine kort eller pung med hver gang du skal afsted. Du sætter dit kort op til uret og vælger en kode, som skal indtastes på uret, når du vil handle. Det er simpelt, nemt og rart altid at have penge ved hånden.

  Garmin 745  

GARMIN MUSIC

Med Garmin Music har du mulighed for at gemme op til 500 sange direkte på Garmin Forerunner 745. Det betyder også, at du slipper for at have din telefon med på din tur. Har du premium-abonnement på enten Deezer eller Spotify, så kan du overføre sange og playlister herfra direkte til uret. Du connecter bare dit ur med dine høretelefoner og så er det afsted på din løbe- eller cykeltur.
Læs mere her om hvordan du opsætter musik til dit ur her

 

Garmin 745   

SØVN REGISTRERING

Det er ikke kun ud fra dine træninger, at dit Garmin Forerunner 745 vurderer din fysiske forfatning. Den medtager også information fra din søvn. Så har du fået en god nats søvn, så registrerer den dette og det betyder så, at du har restitueret ekstra godt. Har du derimod haft en dårlig nats søvn eller været ude at feste det halve af natten, så vil det have effekt på dit såkaldte Body Battery. Dit Body Battery er en kombination af din puls, stress og hvad du har lavet af aktiviteter. Body Battery angives som en score fra 1-100 med 100 som helt opladet. Hvis dit Body Battery er lavt, så er det vigtigt at få hvilet eller dyrket noget motion, hvor du ikke presser kroppen ret meget – aktiv restitution. Gør du dette, så vil dit tal stige. Samtidig vil Garmin give dig de bedste tips til netop at få dit Body Battery til at stige

  body battery   

TRÆNINGSEFFEKT

Du kan efter hver træning se, hvilken effekt din træning har haft på din form. Har du trænet hårdt og løbet meget hurtigt, så vil den give dig en høj Anaerob score og vise, at du fx har påvirket din kondition i en positiv retning. Har du derimod løbet et roligt træningspas, så vil den give dig en høj score på din Aerobe indsats og så vise dig, at du har trænet din udholdenhed. Du kan med fordel gå ind og tjekke din træningsstatus og se, hvad du mangler og efterfølgende bygge din træning efter dette. Alternativt kan du blot følge dine Daily Suggested Workouts, da de jo netop er bygget og udvalgt på baggrund af din træningshistorik.

  

Garmin 745

  

RESTITUTIONSTID

Når du er færdig med et træningspas giver uret dig en restitutionstid, som er den tid din krop har brug for, før du igen kan gennemføre et hårdt træningspas. Læs; det er IKKE den tid, som du skal vente med at dyrke motion igen. Du skal bare skrue ned for tempoet og hårdheden af træningen, før du igen er klar til at presse kroppen.

  

Garmin 745    

BATTERILEVETID

Der sidder et rigtig godt batteri i Garmin Forerunner 745. Garmin siger, at uret holder strøm i op til 7 dage, hvis uret er i Smartwatch tilstand. Og med GPS´en tændt holder uret op til 16 timer uden musik. Med musik holder uret 6 timer, hvilket er rigeligt til de fleste løbeture og oftest også nok til at høre musik på et helt marathon. Du kan også sætte den i UltraTrac tilstand, som vil gøre indsamlingen af GPS-data mindre, hvilket vil give dig helt op til 21 timers batteritid. Denne funktion gør dog også dine målinger en smule mere upræcise.

   

GARMIN COACH

Garmin Forerunner 745 giver dig adgang til en masse træningsprogrammer fra Garmin. Disse træningsprogrammer er udviklet af professionelle trænere, og du kan finde programmer til den distance, som du ønsker at træne op til inde i Garmin Connect. Din træningsplan bliver individuelt tilpasset efter din form og hvilke målinger uret ellers har på dig. Med individuelt tilpasset menes der, at det løbetempo og de distancer, som programmet foreslår, er tilpasset præcist efter hvordan din dit aktuelle formniveau er. Det er super smart! Den vil så når du sætter i gang, sætte det pas i gang som programmet har lagt. 
Du kan yderligere gå ind i Garmin Connect og lave dit eget program og overføre det til dit ur.

 

  

OVERSIGT OVER AKTIVITETSPROFILER

LØBEPROFILER:

Løb, Indendørs løb, Løbebånd, Trailløb, Virtuelt Løb, Terrænløb og Baneløb

 

CYKELPROFILER

Cykling, Indendørs cykling, Mountainbike

 

SVØMMEPROFILER

Svømning i pool, Svømning i åbent vand, SwimRun

 

OUTDOORPROFILER

Vandring, Skiløb, Snowboarding, Klassisk Langrend, Skiløb i Vildmarken, Standup Paddleboarding, Roning, Kajak, Skøjteski.

 

FITNESS PROFILER

Styrketræning, Konditionstræning, Ellipsetræning, Gang op ad trapper, Yoga, Pilates, Indendørs Roning, Trappetræning.

 

HÅNDLEDSBASERET PULSMÅLER

Pulsen kan i Garmin Forerunner 745 måles i håndleddet, som mange af de andre Garmin modeller. Den giver et meget præcist billede af, hvordan din puls er under hvile og under træning. Den kan dog have problemer med at følge helt med, når du laver aktiviteter, hvor pulsen flyver hurtigt højt op og ned. Det er fx under korte og hårde intervaller. Her vil det være mere præcist, hvis du bruger et pulsbælte.

Se en sammenligning af Håndledspulsmåler vs. Pulsbælte her:

 TEST: Pulsmåling ved håndleddet vs. Pulsbælte

 

pulsmåling   

Garmin Forerunner 745 er kompatibelt med følgende pulsbælter og tilbehør.

    

KONKLUSION

Konklusionen på min test af Garmin Forerunner 745 er, at du får et superskarpt GPS-ur til både løb og triathlon (og andre sportsaktiviteter for den sags skyld). Det er det letteste og billigste Tri-ur fra Garmin, og så har det et fantastisk flot design. Det har fungeret perfekt til mine træningsture og det er helt klart et ur, som jeg ville blive fristet af, hvis jeg stod i en situation, hvor jeg skulle have et nyt pulsur. Det kan alt, hvad du som løber og triatlet har brug for.

 

God træning og held og lykke med dit nye Garmin ur.

Køb Forerunner 745 her 

     

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

  • De 5 bedste løbejakker til foråret til mænd og kvinder 2021

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem forårets løbeture.

  • De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

    Her finder du en oversigt over de bedste løbesko fra Nike. Du finder både neutrale løbesko, stabile løbesko og løbesko til tempo og konkurrence. Se mere her!

  • De bedste løbesko til den lange løbetur

    Her finder du de bedste løbesko til den lange løbetur og mange kilometer. Listen indeholder både neutrale og stabile løbesko. Se mere her.

  • TEST: ASICS EvoRide 2 - Når hver løbetur skal føles let, hurtig og rullende!

    Den letteste og hurtigste sko i Asics’ RIDE-serie er landet i en opdateret udgave. Læs her!