fra er det oplagte til løberen, der gerne vil have et løbeur, der kan tracke GPS og puls præcist, men ikke behøver en masse smartwatch features, og som gerne vil holde prisen nede. Pace 3 har førsteklasses GPS med mulighed for den nøjagtige ”Dual-Frequency”-teknologi, en håndledspulsmåler, der også måler SpO2 og en barometrisk højdemåler, så du får de bedste data.
Coros Pace 3 – Brugeroplevelse
er ligesom sin forgænger ret nem at bruge. Uret har kun to knapper, hvoraf den ene knap er en såkaldt ”Digital Crown”. Den knap kan drejer man og skifter på den måde op/ned i menu-punkterne, det er også den knap man bruger til at låse uret op med, hvis det er låst (det kan også indstilles til at man holder knappen nede i stedet for at dreje på den).
Det er rimelig simpelt at benytte de to knapper, og uret har heller ikke en kompliceret menu-struktur. Derfor synes jeg, at det fungerer rigtig godt med de blot to knapper. Man bruger også drejeknappen, når man skal skifte rundt mellem forskellige datafelter under en aktivitet. Jeg ved, at det er noget, der deler vandene, men jeg har ikke oplevet problemer med at jeg skal rulle på knappen for at få vist andre data, når jeg løber, heller ikke hvis jeg har handsker på om vinteren.
Derudover er uret faktisk udstyret med en touchskærm. Det er ikke noget man umiddelbart oplever, når man tager uret i brug, for det er som standard kun indstillet til at være til brug, når man bruger urets navigationsfunktion. Man kan dog indstille uret, så man også kan bruge touchfunktionen ved generel brug eller ved aktiviteter, så man kan skifte mellem datafelterne.
Coros Pace 3 – Til løb
Der er ikke nogen tvivl om, at Coros Pace 3 er et udpræget . Det er meget let på håndleddet (vejer kun 39g eller 30g afhængigt af om det er silikone- eller nylonrem), og det har alle de funktioner jeg har behov for som løber - og ikke mange flere funktioner end det. Jeg er selv glad for, at der er mulighed for at bruge ”Dual Frequency”-GPS-signal, da jeg oplever, at det giver mere præcis data, når man for eksempel løber et stort halvmaraton i en by, eller træner i skoven, hvor almindeligt GPS-signal har en tendens til at blive udfordret. I den tid jeg har testet uret (har både løbet flere konkurrencer og mange træninger i skoven), har jeg været rigtig fint tilfreds med min GPS-data, når jeg har haft ”Dual Frequency” slået til.
Derudover er uret udstyret med en opgraderet optisk pulsmåler, der også kan måle SpO2, altså blodets iltmætning. Allerede ved Pace 2 var jeg rigtig imponeret af den optiske pulsmåler, og Pace 3’s er bestemt ikke dårligere. Optiske pulsmålere har de fordele, at de ikke kræver ekstra udstyr, at der ikke sidder noget og irriterer noget sted – at de generelt bare er nemme og bekvemme. Ulemperne er, at de godt kan ”miste signal”, hvis du for eksempel fryser og dine blodkar trækker sig sammen, og at de ikke er lige så hurtige til at fornemme ændringer i pulsdata, eksempelvis ved intervalløb. Og hvis man ikke er vild med et klassisk pulsbælte, kan man kigge på , der skal sidde højere oppe på armen. Med den får man rigtig gode data – også til intervalløb.
Hvis man bevæger sig ud på eventyr, så er uret udstyret med en breadcrump-kort-funktion, der gør, at man via appen kan indtegne sin rute hjemmefra og lægge den over på uret. På uret får man ruten tegnet på en sort baggrund, og efter uret har fået en software-opdatering kan man også slå en alarm til, der får uret til at bippe, når man er tæt på at skulle dreje. Breadcrump-funktionen er ikke ligeså lækker som at have et rigtigt topografisk kort på uret, men det kan helt sikkert sørge for, at du løber den rigtige vej, når du er ude i ukendt terræn.
Derudover har uret en overskuelig og nem menu, hvor du kan blive guidet i forhold til træningsbelastning, restitutionstid, variation i træning osv. Jeg får hurtigt et overblik over de ting jeg har behov for at vide, og jeg synes, at det er rart, at det er let tilgængeligt og nemt at afkode. Desuden kommer uret med estimater på, hvor hurtigt du kan løbe forskellige distancer ud fra din træning. Du kan også lave fitness-test med uret, så du får et endnu mere præcist overblik.
Pace 3 har både trail-, indendørs- og baneløbsfunktion til at tracke dine løbeture.
Hvis du laver andet end blot at løbe, har Pace 3 også cykel-, svømme-, vandre- og cardiofunktion, så du kan holde øje med din træning.
Jeg synes, at det er et ur, der egner sig supergodt til løberne, og hvis man er på udkig efter et ur, der er simpelt at bruge og kan tracke alt man som løber har brug for, så er Coros Pace 3 et rigtig godt bud!