Artikel

TEST: Brooks Ghost 15 – Løbeskoen til enhver lejlighed?

Brooks Ghost er landet i udgave 15. Find Max’ anmeldelse af skoen i artiklen.

Leder du efter en god allround-sko? Så er Brooks Ghost 15 et godt bud. Jeg har testet skoen, og her i artiklen kan du læse, hvad jeg synes om den nye model.

VIDEO: Brooks Ghost 15

Play
Brooks Ghost 15 Review

Første indtryk af Brooks Ghost 15

Det første, der faldt mig ind, da jeg tog Brooks Ghost 15 på, var en helt klassisk fornemmelse af en allround-sko: En god polstring omkring hæl og pløs giver en god komfort, hvilket understøttes af resten af overdelen, som også er blød og behagelig. Der er fin plads til tæerne, men stadig mulighed for at snøre skoen ind og få et fast hold om foden.

Mellemsålen på Brooks Ghost 15

Mellemsålen består af Brooks ’ ”DNA Loft v2”, som igen understøtter allround-egenskaberne. Mellemsålen er ikke superblød, men heller ikke hård – den lander midt imellem og giver komfort men samtidig tilpas responsivitet til, at skoen også klarer tempoløb og intervaller.

Vægten er også god for en allround-sko - den lander på hhv. 242 og 278 gram for kvinder (US 7 ½) og mænd (US 9).

Ydersålen på Brooks Ghost 15

En god allround sko skal i mine øjne ikke blot have en ydersål, der tilbyder et fint greb – der skal også være en god portion af det, så holdbarheden er i orden. Her kan Brooks Ghost 15 også sætte flueben – jeg har kun haft gode oplevelser med grebet, og der er også en god tykkelse på ydersålsmaterialet.

Gummiblandingen virker god, og lader til at have en god balance imellem greb og holdbarhed.

Opsummering for Brooks Ghost 15

Leder du efter en løbesko , som du gerne vil bruge til lidt af det hele? Brooks Ghost 15 lægger sig lige i midten af feltet; med en behagelig overdel og en komfortabel, men ikke for høj mellemsål, kan skoen give en rigtig fin løbeoplevelse, hvad end du gerne vil jogge en rolig tur, løbe langt eller løbe intervaller. Tilmed er der en god mængde ydersål, så du kan forvente mange gode km i skoen, før den er slidt op.

Populære artikler