Artikel

Test af Bell Solar cykelhjelm

Test af Bell Solar cykelhjelm

Er din cykelhjem sikker?

Vi danskere cykler som aldrig før, og rigtig mange af os kører heldigvis med cykelhjelm - det er godt, for hjelmens formål er at beskytte hovedet mod stød, hvis du er uheldig at falde i trafikken eller i skoven. Alle cykelhjelmes materialer er designet til at stødabsorbere, når de rammes af en skarp eller hård genstand. Men det er ikke alle hjelme, der beskytter lige godt.

Forbrugerrådet har for nyligt lavet en stor test af 24 cykelhjelme i prislejet 249 kr. til 1.199 kr. I testen har de udsat cykelhjelmene for en række stresstest i et laboratorium, og set på hvordan hjelmene beskytter dit hoved, og hvordan deres pasform er.

Det vigtigste ved en cykelhjelm er, at den absorberer stødet eller slaget ved styrt, men det er også vigtig at cykelhjelmen har en god pasform og kan justeres til dit hoved. Hvis hjelmen ikke er justeret rigtigt til ved sidestropper og i nakken, giver hjelmen ikke den rigtige beskyttelse i forbindelse med et uheld.

 

Bell spænde

 

Når du juster hjelmen til i siderne, skal stropperne sidde ind til hovedet og passes til, så de samles under ørerne eller ved slutningen af kæben. Rigtig mange cykelhjelme kommer med et ind-spændings system i nakken. Sørg for at justere det til, så hjelmen sidder fast på hovedet, uden at den trykker hårdt på panden.

Komforten af hjelmen er også væsentlig for, om hjelmen er behagelig at køre med. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan hjelmen ventilerer. Hjelm-producenterne tester ofte hjelmene for hvor god luftgennemstrømningen er, og hvordan hovedet bliver nedkølet under fysisk aktivitet.

Har du været ude for et uheld, eller finder et brud i hjelmens konstruktion, er det en god ide at udskifte hjelmen, da den ikke vil beskytte dit hoved ordenligt, hvis uheldet skulle være ude.

 

Test af cykelhjelmene

I forbrugerrådets test var den billige Bell Solar-cykelhjelm blandt de tre bedste. Hjelmen fik den næstbedste betegnelse, ”God”, i sikkerhed, brug og samlet bedømmelse. Den samlede bedømmelse var helt oppe på 77 %.

Bell Solar har gode muligheder for justering af sidestropper og kan let tilpasse i nakken, så hjelmen sider rigtigt. På fronten af ventilationshullerne er der insektnet som beskyttelser mod at bier, fluer eller hvepse flyver ind i dit hår under kørsel.

 

Solar lufthuller

 

Vinderen i testen blev Specialized Chamonix, som fik 81 % i samlet score, men som også er lidt dyrere end Bell Solar.

På DR1’s forbrugerprogram ”Forbrugertesten” testede de også fem forskellige cykelhjelme, hvoraf både Bell Solar og Giro fik topkarakter for sikkerhed og beskyttelse.




  • Løbsrapport fra Great Dane Backyard Ultra 2019

    Læs Jesper Elfvings oplevelser fra et meget anderledes ultraløb, hvor kun én løber gennemfører!

  • Løb til arbejde med en løberygsæk - Sådan kommer du i gang

    Kombinér træning og transport og få mere tid i hverdagen. Læs her hvor nemt du kommer i gang.

  • Soar Running

    Vi byder velkommen til Soar Running. Et britisk niche brand, som laver high-performance løbetøj til dem, som vil have noget lidt andet end det man normalt finder i butikkerne.

  • Vi søger planner til vores indkøbsteam

    Vi søger en begejstret talknuser til vores indkøbsteam. Få ansvaret for indkøbsbudget og være med til at sikre omsætningshastigheden på vores webshops.