Artikel

TEST: ASICS GEL-Kayano 29 – Den letteste og sjoveste Kayano nogensinde!

En sko der tilfører positiv energi til din løbetur og sjæl.

Hvis du hører til den kategori, der altid har løbet i ASICS GEL-Kayano, fordi den har så god støtte og stabilitet, så kan jeg glæde dig med, at det har den stadig.

Hvis du hører til den kategori, der godt kunne tænke sig en lidt lettere og mere bouncy sko, så kan jeg glæde dig med, at det har den nye ASICS GEL-Kayano 29 OGSÅ.

Play

 

ASICS GEL-Kayano 29 – er ASICS nyeste version af ASICS' klassiker, der har været på markedet i næsten 30 år!

Det er stadig en af verdens bedste og mest populære stabilitetsløbesko, der giver dig maksimal støtte på din løbetur.

ASICS GEL-Kayano har altid været en god sko, men min fordom er, at mange har prioritet den så højt, fordi den giver fænomenal støtte og support. Ikke fordi den har været specielt sjov at løbe i. Der er med andre ord blevet gået lidt på kompromis med både bounce, blødhed og den sjove løbeoplevelse, fordi man har haft meget brug for stabilitet. Men det er ASICS så småt ved at komme til livs.

 

ASICS GEL-Kayano 29 - Mellemsål

I denne 29. version har ASICS gjort skoen endnu lettere og endnu blødere. ASICS GEL-Kayano 29 er den letteste Kayano nogensinde. ASICS bevarer stabiliteten i skoen takket være deres IGS-teknologi. IGS står for Impact Guidance System, og er en række funktioner der tilsammen giver dig en optimal støtte og stabilitet i din fodafvikling.

Hælen er udstyret med en ekstern forstærkning, som for det første holder din hæl godt på plads, og så er den samtidig også med til at minimere anklens bevægelser.

I mellemsålen er der også placeret et lag LITETRUSS, som er en ret fast skum. LITETRUSS støtter primært på skoens inderside. Dette hjælper dig til ikke at falde indad i dine landinger.

ASICS GEL-Kayano 29 Foto: Malte Kirkebæk Weis

 

Disse to komponenter; hæl-forstærkningen og LITETRUSS er med til at give dig rigtig god stabilitet og støtte. Men imellem disse to komponenter og hele vejen igennem skoens mellemsål har man også placeret et godt lag FF Blast+, som er den samme type skum, vi også kender fra ASICS GEL-Nimbus 24.

Denne skum er både let og blød, og er altså med til at gøre løbeoplevelsen noget sjovere. Jeg synes, at det hele kommer til at føles sjovere og mere bouncy, end det har gjort før.

Skoen har en solid rocker, der virkelig vil have dig fremad. Der er i det hele taget mange tiltag, som enten gør skoen lettere eller sjovere, hvis du spørger mig.

ASICS GEL-Kayano 29 Foto: Malte Kirkebæk Weis

ASICS GEL-Kayano 29 - Overdel

Skoens overdel er lavet af ”Engineerd Stretch-Knit” – altså en strækbar overdel, som er lavet af minimum 50% genanvendte materialer. Det gør at skoen ikke føles sindssygt omklamrende. Det er en relativt smal sko til mine fødder, men jeg har ingen problemer, da overdelen er ret eftergivende. Hvis du har en bred fod, vil jeg anbefale at købe ASICS GEL-Kayano 29 Wide.

 

ASICS har med GEL-Kayano 29 virkelig lagt sig i selen for at give dig, en lettere, sjovere og mere bouncy løbeoplevelse, uden overhovedet at gå på kompromis med stabilitet og støtte. Og det er virkelig lykkes i denne nye version af ASICS GEL-Kayano.

 

 

Fandt du ikke en favorit?

Se hele udvalget af løbesko her:

LØBESKO

Populære artikler