Video
adidas Solar Glide 5 er en sko, der fungerer for alle: Unge, gamle, hurtige og mindre hurtige – det er den perfekte træningspartner for alle. Ligegyldigt om du vil have en løbesko du kan bruge hver dag, eller du vil have en sko til de rolige ture med komfort og stødabsorbering. Og det bedste af det hele er, at den har fået en fornuftig pris.
Hele teamet har prøvet skoene, så jeg fandt på at spørge dem, hvad de synes om skoene, så du kan få så mange meninger om den som muligt.
adidas
Solar Glide 5
Udsolgt
adidas
Solar Glide 5
Udsolgt
ADIDAS Solar Glide 5 - En overdel med plads
Først, synes jeg, at det lige skal handle lidt om, hvor godt Solarglide 5 sidder på foden. Jeg kan uden bæven i stemmen sige, at her fejler skoen på ingen måde. Solar Glide 5 har en Primeblue overdel, der er en smule stivere og har mere hold end den mere eftergivende overdel på Ultraboost 22. Skoen har også en mærkbart bred tåboks, en relativt tyk og lang pløs og en to-delt hælkappe, der reducerer presset på akilles-området.
adidas Solarglide 5
Emil:
Solar Glide 5’s brede forfod passer mig virkelig godt. Jeg er vild med komfort og jeg synes, at Solarglide 5 er meget komfortabel! Den har plads, der hvor der skal være plads og den er stram og sikker, hvor den skal være stram og sikker.
Malte:
Jeg er enig med Emil i, at forfoden har mere plads, og jeg er enig med ham i, at det er en virkelig god ting. Jeg er vild med, hvordan adidas Solar Glide 5s overdel er formet og jeg elsker at have den på min fod.
Tine:
Jeg kan godt lide, hvordan Solarglide 5 passer rundt om min hæl om min mellemfod, men den er meget bred i forfoden, hvilket ikke nødvendigvis passer så godt til min fod. Det generer mig ikke rigtigt, og jeg tror, at mange vil elske en sko med lidt ekstra plads til tæerne.
Lars:
Den her sko er komfortabel på min fod, punktum. Jeg kan godt lide den ekstra plads til tæerne, men jeg tror, at folk, der godt kan lide, at skoen sidder tæt om tæerne vil føle den er lidt bred i forfoden.
Selv med tynde sokker synes jeg, at min hæl ligger meget sikkert i skoen og jeg har overhovedet ikke oplevet, at hælen har gledet rundt i skoen. Så for mig personligt fungerer pasformen på Solarglide 5 virkelig godt.
Overdelen på Solar Glide 5 er overraskende åndbar på trods af, at der også er en del struktur og polstring på pløsen, særligt sammenlignet med Ultraboost 22. Den er ikke så eftergivende i elastikken og det gør efter min mening adidas Solar Glide 5 til en mere alsidig sko, der virker til flere forskellige typer træninger.
adidas Solarglide 5
Der er en generel konsensus fra os her hos løbeshop.dk om, at det er virkelig behageligt at have adidas Solarglide 5 på. Tine er den eneste, der ikke er helt vild med den brede forfod, hvilket er helt naturligt, fordi hun har en smal fod.
En sko, der skifter dit fokus
adidas har opdateret Solar Glide 5 med et LEP 2.0 system, en plastik plade, der giver skoen den helt rigtige stivhed og sikrer, at mellemsålen er fleksibel. Mellemsålen er delt mellem to dele, med en kontrol-del på toppen og boble boost i bunden.
Ydersålen er Continemtal gummi, og det taler for sig selv. Det er solid, holdbart og med godt greb.
Emil:
Jeg synes, at Solar Glide 5 er behagelig at løbe i, fordi den føles blød uden at føles som om jeg synker ned i den. Den får mig rundt på en virkelig behagelig måde. Efter min mening er det bare den type sko man vil have på til en let og rolig tur.
Malte:
adidas Solar Glide 5 føles ukompliceret og uden distraktioner. Det kunne meget vel gå hen at blive min foretrukne sko til de rolige lange ture, og jeg kunne også let forestille mig at løbe intervaller i dem. Men så igen, jeg har adidas Takumi Sen 8 og den er bare sjovere at løbe intervaller i, så jeg holder nok fast i at løbe den type ture i en let og hurtig sko.
Tine:
Selvom pasformen ikke er helt perfekt til min fod, så nyder jeg at løbe i Solarglide 5. Det, at det er en komfortabel sko, der ikke er alt for blød gør det til en virkelig god all-round sko, der kan blive brugt både til langture og til en tempotur engang i mellem.
Lars:
Jeg er helt enig med Malte her. Ukompliceret er et godt ord til at beskrive denne sko og den følelse jeg får, når jeg løber i den. Mellemsålen giver en blød landing, der ikke er ultrablød eller en revolutionerende bouncy oplevelse.
Det virker cheesy at sige, men det er en sko, der bare fungerer! Følelsen i skoen gør muligvis ikke den mest nørdede ”jeg elsker bounce”-løber ophidset, men det er alligevel en sko, som alle på den her relativt nørdede arbejdsplads har virkelig positive indtryk af, efter at have løbet i den.
adidas Solarglide 5
Selvom adidas Solar Glide 5 måske ikke er helt så spændende som en let sko, er den fuldstendig perfekt til den helt almindelige træning og langturene, men den kan også håndtere de hurtigere hastigheder. Det er ikke vores foretrukne sko til fart, men det er en sko, der klarer arbejdet og får dig til at tænke på, hvor dejligt det er at være udendørs.
ADIDAS SolarGlide 5 guider dine skridt
adidas Solar Glide 5 er en neutral sko, men den har en del stabilitets features. Mellemsålen er bredere end man ofte ser, og det giver dig en god platform at lande på, hvilket bidrager til en følelse af stabilitet. Overdelen er fast og støttende, LEP 2.0 torsion systemet giver støtte til mellemsålen, og den strukturerede hælkappe giver stabilitet rundt om anklen og gør det til en ideel sko til dem, der gerne vil have mere stabilitet, men ikke vil have en pronationssko.
Emil:
Den brede sål giver mig et stort område at lande på og giver en følelse af stabilitet og sikkerhed. Den påvirker ikke den måde jeg løber på, faktisk føles Solar Glide 5 bare rar, og den får mig til ikke at tænke over, hvilken sko jeg løber i, og i stedet til at tænke på, hvor jeg løber.
Malte:
Som Emil nævnte, er platformen bredere, og det giver mig en lille smule ekstra stabilitet til mine ture. På grund af den stabilitet, skal jeg ikke fokusere på, hvordan jeg løber, når jeg løber i adidas Solarglide 5.
adidas Solarglide 5
Tine:
Det er en neutral sko, men den brede platform og den faste hæl giver skoen den lille smule ekstra stabilitet. Så jeg tror, at den kan blive brugt af folk, der normalt løber i en stabilitetssko. Stabiliteten påvirker ikke rigtig, hvordan jeg løber, så den føles stabil, men ikke indgribende på nogen måde.
Lars:
Som en løber, der tidligere løb i pronationssko, sætter jeg virkelig pris på, hvordan denne sko er lavet. Det er på ingen måde en solid sten, der tvinger dig til at bevæge din fod på en speciel måde. Det er bare en god blanding af features, der komplimentere hinanden på en måde, der gør, at du ikke tænker over dem.
adidas Solarglide 5 er ikke en sko med pronationsstøtte, men stabiliteten gør det til en sko, der vil egne sig for folk, der normalt løber i sko med pronationsstøtte, men gerne vil prøve en sko, der ikke styrer deres skridtafvikling så meget.
ADIDAS SolarGlide 5 er en sko til alle – også hvis du ikke løber
Vi har rigtig mange forskellige slags løbere her hos løbeshop.dk, men alle vil gerne sætte fødderne i adidas Solar Glide 5. Vi har hurtige og mindre hurtige løbere, neutrale eller løbere der foretrækker pronationssko, men vi er alle positivt stemte over Solar Glide 5 og dens egenskaber som en hverdagssko.
Og skoen egner sig ikke kun til løbere. adidas Solar Glide 5 er den perfekte sko til dem, der gerne vil have en komfortabel sko til at gå i. Hvis du skal på storbyferie eller bare vil have en stilet og komfortabel sko til at gå i, så er adidas Solar Glide 5 perfekt.
Fandt du ikke en favorit?
Se hele udvalget af løbesko her: