Inspiration

JOB: Spansk freelance oversætter søges

JOB: Spansk freelance oversætter søges

Vi mangler et par dygtige freelance oversættere til Løbeshop.dk's oversætter-team. Er du knivskarp til både spansk og dansk? Kan du sætte kommaer uden problemer? Så er det måske dig, vi mangler på vores team!

  

Jobbet

Lyder frihed under ansvar som sød musik i dine øre?

Som freelance oversætter for Løbeshop.dk sidder du hjemme og arbejder. Så om du oversætter bedst om natten eller med benene oppe og musik i ørerne, det blander vi os ikke i - så længe de tekster du leverer, er i topkvalitet.

Det er vigtigt for os, at de tekster vi sender ud til vores mange subscribers og kunder, er både velskrevne og fejlfri. Derfor forventer vi, at du er omhyggelig med at oversætte alt korrekt og at du overholder dine deadlines.

Vi forventer også, at hvis vi f.eks. har leget med et ordsprog på dansk, som ikke giver mening på spansk, så kommer du med ændringsforslag, så det passer ind i det spanske sprog.

Du bliver vores spanske specialist og vi skal kunne stole blindt på dig og dit arbejde. Dermed ikke sagt, at stikprøver ikke kan forekomme for at sikre kvaliteten.    

Du vil både få oversættelsesopgaver i form af artikler, anmeldelser, produkttests, produktbeskrivelser, mailtekster og tekster til vores sociale medier.

Kontakten med os vil primært forgå digitalt.

Da vi har flere oversættere, er du selv med til at præge din arbejdsuge.

Det hedder nemlig først til mølle, når opgaverne bliver frigivet.
Dette er ikke en fuldtidsstilling. Du kan sagtens have andet arbejde eller studie ved siden af.  


Du

- Er bosat i Danmark
- Har egen computer med adgang til nettet
- Kan fejlfrit oversætte danske tekster til spansk
- Er grammatisk stærk
- Er struktureret og kan arbejde hjemmefra
- Er pligtopfyldende og kan overholde deadlines
- Er fleksibel og lettilgængelig
- Er detaljeorienteret og tager ansvar for dit arbejde

   

Passer ovenstående på dig? Så skynd dig at sende din ansøgning til:

lan@loebeshop.dk

    

Ansøgningsprocessen

Oversæt denne tekst: (Dokument til oversættelse)

Vedhæft den oversatte tekst og send den til lan@loebeshop.dk sammen med dit CV og din ansøgning.

Skriv "Spansk oversætter" i emnefeltet.

   

OBS: Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og vi ansætter løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

   

Spørgsmål?

Var der noget, du ikke fik svar på eller noget, der undrer dig? Så kontakt vores marketingkoordinator, Laura, på lan@loebeshop.dk 

  

Om Løbeshop.dk

Løbeshop.dk ApS er en familieejet virksomhed med godt 50 ansatte.
Vi tror på det gode ved løb og er specialister indenfor vores felt.

Vi er 100% digitale og sælger i dag alt inden for løbeudstyr til løbere i Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland, Holland, Irland, Polen, Italien og Østrig. Inden årets udgang er flere lande tilføjet til listen. 

  • ANMELDELSE: Mizuno Wave Sky 5

    Mizuno Sky 5 er blevet helt omdannet til en blødere og lettere sko! 

  • De bedste Nike løbesko 2021 – Find din favorit her!

    Her finder du en oversigt over de bedste løbesko fra Nike. Du finder både neutrale løbesko, stabile løbesko og løbesko til tempo og konkurrence. Se mere her!

  • ANMELDELSE: Salomon Ultra Glide

    Salomon er teknisk, Salomon er hurtig og Salomon har normalt en tæt pasform. Det er altsammen korrekt. Men nu er Salomon også blevet blød og bekvem. Tjek Salomon Ultra Glide.

  • Årets bedste løbesko 2021

    Hvilke løbesko er de bedste? Her får du en oversigt over de løbesko, vi mener, har fortjent en plads på listen over de bedste løbesko i 2021.