Artikel

TEST: Salomon Speedcross 5 vs. Speedcross 4 - Sikke en opgradering!

TEST: Salomon Speedcross 5 vs. Speedcross 4 - Sikke en opgradering!

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Jeg har testet Salomon Speedcross 5, og i denne artikel får du bl.a. sammenligningen med Speedcross 4. Se forskellene og læs artiklen her.

 

På verdensplan er Salomon Speedcross den mest solgte trailsko af alle. Og den er så populær, at mange endda har valgt at bruge den som hverdags- og fritidssko!

Men bruger du den rigtigt, altså som den er designet til, så får du en fremragende trail løbesko til løbeturene væk fra asfalten, der kan tackle stort set alle underlag, du vil møde på din vej.

Speedcross-serien er kendetegnet ved god beskyttelse, god komfort og et fremragende greb i underlaget. Og det bliver der ikke ændret ved med lanceringen af Salomon Speedcross 5. Så trofaste fans af serien vil ikke blive skuffede. Tværtimod er Salomon Speedcross 5, efter min mening, uden sammenligning den bedste sko i den legendariske Speedcross-serie.

I denne artikel får du min anmeldelse af Salomon Speedcross 5. Og undervejs vil jeg sammenligne med forgængeren, Salomon Speedcross 4, for at tydeliggøre forskellene.

  

Køb Salomon Speedcross 5 her 

  

salomon speedcross 5 vs. speedcross 4 review

Øverst: Salomon Speedcross 4. Nederst: Salomon Speedcross 5.

   

 

Et godt førstehåndsindtryk

Med det samme man pakker Salomon Speedcross 5 ud af æsken, er man ikke i tvivl: Alt ved den her sko oser bare luksus. Den er super elegant at se på, og når man står med den i hænderne, så kan man bare fornemme, at det er et produkt i aller-, allerhøjeste kvalitet! Materialevalget, designet, finish’en. Det hele spiller bare. 

Jeg har testet Salomon Speedcross 5 i Salomons røde signatur-farve. Og visuelt, synes jeg, den er super fed.

 

salomon speedcross 5 test

    

  

Endnu bedre greb i underlaget

En af de vigtigste parametre, som en trailsko bør måles på, er uden tvivl dens evne til at sikre et stabilt fodfæste, når du løber i blødt, ujævnt og udfordrende terræn. For det er jo ligesom det, der primært adskiller en trailsko fra en landevejssko.

Grebet i Salomon Speedcross 4 er rigtig godt, og jeg har personligt aldrig savnet MERE greb i den sko. Men det har vi så alligevel fået i Salomon Speedcross 5… 

 

salomon speedcross 5 vs. speedcross 4

Venstre: Salomon Speedcross 4. Højre: Salomon Speedcross 5.

  

Ydersålen i Speedcross 5 er opdateret på flere punkter, og den er nu blandt de mest aggressive, du overhovedet kan finde på markedet. Først og fremmest er knopperne blevet bredere og et par millimeter længere. Og så er placeringen af de enkelte knopper optimeret, så de griber bedre fat, og så der er mindre risiko for, at mudder og skidt ”pakker sig” mellem knopperne. Udover den her enormt aggressive knopstruktur, så er selve gummiblandingen i sig selv blevet meget, meget ”klistrende”. Meget mere klistrende end i Speedcross 4! Så Salomon har virkelig strammet sig an for at sikre, at du står godt fast på nærmest alle tænkelige typer af underlag.

Jeg løber ofte i det kuperede landskab omkring Himmelbjerget, så jeg har haft rig mulighed for at teste skoen på både stigninger og nedløb. Og med vinterens våde vejr har det heller ikke været svært at finde massive mudderpøle, som jeg kunne ræse igennem.

  

salomon speedcross 5 test mudder

  

Alt i alt er jeg vanvittigt imponeret over den traktion og det greb, som Speedcross 5 yder. Den bider sig virkelig fast i underlaget, og det er i hvert fald ikke skoenes skyld, at nogle af bakkerne kan være hårde at komme over. På nedløbene har jeg følt mig fuldstændig i kontrol, og jeg har stolet nok på skoenes greb til, at jeg bare har kunnet give den fuld gas.

  

salomon speedcross 5 trailsko

  

Selvom knopperne ser meget voldsomme ud, så kan man sagtens bruge skoen på hårdere underlag. På almindelige skovstier/grusstier fungerer den glimrende, og jeg har ad flere omgange løbet kortere stræk på asfalt - 1-3 km til og fra skoven. Og det kan man altså sagtens. Længere ture på asfalt er som sådan heller ikke noget problem (om end der vil være bedre alternativer til denne form for løb). Det største issue med hensyn til meget løb på asfalt er imidlertid, at knopperne under sålen formentlig vil slides noget hurtigere, end du er interesseret i. 

 

salomon speedcross 5 test

  

Mellemsålen, altså alt det som ligger mellem ydersålen (med knopperne) og selve foden inde i skoen, er overordnet set blevet lidt blødere. Det bidrager til, at skoen i mine øjne føles mere komfortabel. Selvom Speedcross 5 har en temmelig tyk sål (30 mm under hæl, 20 mm under forfod), så skal du ikke forvente helt samme blødhed og komfort, som i en mængdetræningssko til landevejen. Salomon Speedcross 5 er skabt til løb i det blødere terræn og derfor har man ikke brug for helt så meget støddæmpning, som på hårdt underlag (asfalt). Men blandt trail løbeskoene helt generelt, der er Salomon Speedcross 5 blandt de mest komfortable.

   

salomon speedcross 5 test jesper

   

  

Opdateret hæl

I hælområdet er der ligeledes sket store ændringer. Den eksterne ”hælkappe”, der strækker sig hele vejen rundt om hælen går i Speedcross 5 markant højere op omkring hælen. Det skaber nærmest en ”vugge” eller en ”skål” omkring hælen, som giver et godt og meget stabilt hold på den bagerste del af foden. 

 

salomon speedcross 5 vs. speedcross 4

Venstre: Salomon Speedcross 4. Højre: Salomon Speedcross 5.

  

Med det samme jeg træder ned i Speedcross 5, kan jeg mærke, at hælen ligesom bliver støttet fra alle sider. Det er faktisk en meget rar fornemmelse – og det giver en følelse af, at jeg står sikkert fast.

Indvendigt omkring hæl og achillessene er Speedcross 5 behageligt polstret. Og den føles en anelse blødere end Speedcross 4.

 

salomon speedcross 5 anmeldelse

  

  

En stabil trailsko

I Speedcross 4 mærker jeg en ret tydelig svangstøtte på fodens inderside. Det føles lidt som om, at foden er ”klodset op”. Jeg kan også mærke svangstøtten i Speedcross 5, men det føles ikke helt så markant. Det er som om, at Salomon har gjort svangstøtten lidt blødere eller lidt mere ”smooth”.

Salomon siger selv, at Speedcross 5 er blevet MERE stabil end Speedcross 4. Jeg mærker personligt ikke den store forskel på det punkt, når jeg løber. Det er ret svært at fornemme, når man suser afsted i ujævnt terræn.

Men selvom skoen ikke har decideret pronationsstøtte, så er der ingen tvivl om, at Salomon Speedcross 5 er blandt de mest stabile trailsko på markedet. Og det er måske en af årsagerne til, at den er så populær. I hvert fald betyder den gode støtte og gode beskyttelse, at overgangen fra landevejsløb til trailløb ikke vil føles helt så drastisk, som hvis man sprang direkte fra ”polstret, støttende landevejsløbesko” over i et par meget "minimalistiske trailsko".

 

salomon speedcross 5 test

Salomon Speedcross 5.

 

salomon speedcross 4 test

Salomon Speedcross 4.

  

  

Suveræn komfort i Speedcross 5

Hvad jeg til gengæld tydeligt kan mærke er, at Speedcross 5 er blevet MEGET mere komfortabel. Når vi taler ren komfort, så er Speedcross 5 på et helt, helt andet niveau end Speedcross 4. Det kan nærmest slet ikke sammenlignes. Der er virkelig skruet op for komforten hele vejen rundt om foden i Speedcross 5. En stor del kan tilskrives det, der sker under foden, men den største ros bør tilfalde overdelen, som har fået en kæmpe overhaling.

  

salomon speedcross 5 test

   

  

Fremragende overdel

Overdelen i Salomon Speedcross 5 er simpelthen et mesterværk. Ja faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at den er blandt de bedste overdele, jeg har set på en løbesko, ever! Også når vi tager løbeskoene til landevej med i ligningen.

Den er super blød, ja nærmest polstret på indersiden, og så er den blevet markant mere smidig og mere dynamisk sammenlignet med overdelen på Speedcross 4. Som om den er bedre til at tilpasse sig og følge fodens bevægelser.

  

salomon speedcross 5 overdel

   

Samtidig oplever jeg, at pasformen føles mere afslappet – lidt mere rummelig sammenlignet med Speedcross 4.

Derudover er overdelen meget elegant og lækker at se på. Der er stort set ingen syninger. Alle de støttende SensiFit ”overlays” er nu limet/svejset på, og det ser bare virkelig godt ud. Det føles også meget godt på foden, hvor disse ”trekantede” overlays er med til at gøre skoen mere side-til-side-stabil. 

  

salomon speedcross 5 sensifit

 

Overdelen er meget beskyttende og tætvævet, så der ikke trænger nogen former for skidt ind. Den er ikke vandtæt, men der skal overraskende meget til, før du får våde tæer. Ønsker du en helt vandtæt sko, så findes den også i en Gore-Tex version, som du kan se her: Salomon Speedcross 5 GTX

Ude fortil har både Speedcross 4 og Speedcross 5 en beskyttende tåkappe, og her er der ikke meget forskel på de to sko. Bortset fra den mere elegante finish på Speedcross 5, som tidligere nævnt.

 

salomon speedcross 5 vs. speedcross 4

Venstre: Salomon Speedcross 4. Højre: Salomon Speedcross 5.

  

Begge sko har Salomons klassiske Quicklace snøresystem, hvor man snører skoen ved at skubbe låsemekanismen ned mod skoen, mens man trækker i snørebåndene. Efterfølgende kan man så gemme ”låsen” og det overskydende snørebånd i en lille lomme, så man undgår, at snørebåndet ved et uheld hænger fast i en gren eller lignende.

 

salomon speedcross 5 test

 

Pløsen i Speedcross 5 er en anelse længere end pløsen i Speedcross 4. Den stikker simpelthen længere ud af skoen. Så jeg synes, det er blevet lettere at proppe snørebåndene ned i den lille lomme. Overordnet set fungerer snøresystemet i begge sko dog upåklageligt, om end jeg kender løbere, som foretrækker almindelige snørebånd fremfor Quicklace, da det er lidt lettere at justere spændingen over vristen. Men det er uden tvivl en smagssag.

Samlet set er jeg helt vild med de ændringer, som Salomon har foretaget på overdelen. Det er imponerende, så meget mere komfortabel denne sko er blevet.

  

salomon speedcross 5 test

  

 

Konklusion

Salomon Speedcross 4 var og er en glimrende trail løbesko. Men efter at have testet den nye Salomon Speedcross 5 kan der i min verden ikke være nogen som helst tvivl: Salomon Speedcross 5 er simpelthen bedre på ALLE parametre. Så hvis du var vild med 4’eren, så går du i hvert fald ikke galt i byen ved at anskaffe dig 5’eren.

Og til dig, som aldrig har prøvet en Speedcross fra Salomon, vil jeg sige, at du får en super all-round trailsko med fremragende greb og god komfort, som du kan bruge på alle de løbeture, der foregår væk fra asfalten.

Til info bruger jeg i øvrigt samme størrelse i Speedcross 5, som jeg gør i Speedcross 4. Men jeg strammer skoen lidt ekstra pga. den mere rummelige pasform.

   

Køb Salomon Speedcross 5 her 

   

salomon speedcross 5 test

   

 

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Vinterens 6 bedste løbetights og løbebukser til herrer og damer

    Når temperaturen falder, men du gerne vil løbe, er disse varme vinterløbebukser dine bedste våben! Se vores 6 favoritter til både herrer og damer her.

  • Vinterløbetøj - Sådan klæder du dig på til vinterløb

    Det rigtige udstyr gør forskellen! Klæd dig på efter lag-på-lag princippet, og du er klar til løb i al slags vejr.

  • Test af 4 fede Saucony Trailsko | Se forskellene og vælg den rigtige

    Her ser vi nærmere på 4 trailsko fra Saucony og giver dig overblikket til at vælge den model, der passer perfekt til dig.

  • TEST: Saucony Xodus 10 - Trailsko med maksimal komfort

    Se anmeldelsen af en af markedets mest komfortable trailsko.