Artikel

Bedste løbejakker til overgangssæsonen

Hvilken løbejakke skal du have i din garderobe, så du er klar til dine løbeture i overgangssæsonen? Her får du en oversigt over, fordele og ulemper ved løbejakkens forskellige funktioner.

Løbejakken er ét af de vigtigste items at have i sin garderobe – i hvert fald her til overgangssæsonen. Jeg vil tage dig i hånden og guide dig til fordele og ulemper ved løbejakkernes forskellige funktioner – for én ting er sikkert, din løbejakke skal passe til dig og dine behov, for at dine løbeture forbliver gode her i overgangssæsonen.

Det kan være svært at vide, hvor meget tøj og hvor varmt et lag tøj man skal have på, når man skal ud at løbe. En god tommelfingerregel er at kigge på vejrudsigten og på sit kommende træningspas. Det er meget individuelt, om du helst vil fryse en smule de første par kilometer, for du skal nok få varmen undervejs, eller om du hellere vil vælge en løbejakke, der er lidt ekstra varm. Du skal i hvert fald helst efter 10-15 minutters løb gerne føle dig tilpas klædt på.

Pasform

Pasform er meget individuel. For nogle er en kropsnær løbejakke essentiel, da løbejakken blafre/flagrer mindre, især hvis der er vind. Hertil findes der løbejakker med strækbare paneler i siderne, hvilket giver en større bevægelsesfrihed, på dine løbeture. Andre kan godt lide at have en lidt løsere, måske nærmere oversize løbejakke, så de også har ekstra plads til deres basislag indenunder – og fordi de synes, det kan være rart, ikke at have noget på der strammer for meget, når de er ude at løbe.

Åndbarhed

En fordel er helt klart åndbarheden i løbejakkerne. Af flere årsager. Det giver en bedre komfort, samt gør det lettere for kroppen at komme af med overskudsvarmen, hvilket jeg tænker, at vi er mange der foretrækker på vores løbeture.

Materiale

Når jeg er på udkig efter en ny løbejakke, er materialet og jakkens funktioner det jeg bemærker allerførst. Løbejakken er mit yderste lag, og dens vigtigste funktion er, at den skal beskytte mig mod vind og vejr. Det har meget at sige på mine løbeture, at jeg føler mig varm og komfortabel – så jeg blot kan fokusere på det givne træningspas.
Løbejakker findes i helt ultralette materialer som polyester, som mange foretrækker for lethedens skyld. Andre foretrækker en løbejakke, hvor der f.eks. er noget for på indersiden. Personligt synes jeg ikke, at det ene udelukker det andet. Jeg vil vælge ud fra, hvilket træningspas jeg skal løbe og have i baghovedet med hvilket basislag jeg skal have under min løbejakke.
En vandafvisende løbejakke er genial, når det blæser og når temperaturerne ligger mellem 4-12 grader.
Der findes også vandtætte løbejakker. Her er fordelen, at de primært er designet til at holde regnen ude og derved fungere som en regnjakke. Ulempen er, at de typisk har mindre åndbarhed.

Lommer

Lommer er en go-to funktion på løbejakker – i hvert fald for mit vedkommende. Og gerne mange af dem! Lommer findes både som lynlåslommer og stiklommer, hvor de hver især har deres forskellig funktion. Opbevaringsmæssigt og også ofte placeringsmæssigt.
Brystlommer ses på flere og flere løbejakker, da det er en placering mange foretrækker. Fordelen ved brystlommer er, at mange oplever, at det er her deres telefon ligger bedst. Den ligger stabilt og ubemærket.
De største lommer til accessoires, såsom handsker og hue og f.eks. drikkedunk, ses primært på siderne eller lænden, da det også er en placering, hvor man ikke bemærker, at man har de større ting liggende.
Sidelommerne kan også være en smule mindre, da det primært er her man har sine nøgler og især også sine geler. Gelerne skal opbevares, så de er supertilgængelige til dine lange løbeture, hvilket er den største fordel ved sidelommer og brystlommer.

Reflekser

En helt essentiel funktion til overgangssæsonen er, at der er reflekser at finde på løbejakken. Så er du hvert fald altid sikret at kunne blive set, om du er ude på de helt tidlige morgenløbeture eller om det er om aftenen kilometerne skal løbes.

Detaljer 

Fingerhuller er også at finde på størstedelen af løbejakker. Især til overgangssæsonen hvor man af starten af sin løbetur godt have lidt kølige hænder, fungerer fingerhuller rigtig godt. Netop så man kan undgå at have handsker med. For mit vedkommende fungerer fingerhuller supergodt, da jeg synes det er for varmt at løbe med handsker.Hætte er en funktion, der deler vandene. Der er for og imod. Mange synes, at det er rart at have en hætte de kan trække på, hvis det begynder at regne, hvor andre synes, det er en funktion, der er mere i vejen, end den gavner.

 

Løbejakker

Se hele udvalget af løbejakker her:

LØBEJAKKER


Populære artikler