Artikel

Prisvindende retursystem

Prisvindende retursystem

På scenen til prisoverrækkelse. Fra venstre Rolf Andersen (løbeshop.dk), Michael Gregersen og Kristian Qvistgaard (Tric Solutions), Kenneth Knudsen (Gejst Studio)

 

FDIH's e-handelspris:


Hvert år kårer FDIH, som er Foreningen for Dansk Internet Handel, vindere inden for 12 forskellige e-business relaterede kategorier. I 2016 var kategorierne som følger:

 

- Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 3-25 mio. kr.
- Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 25-75 mio. kr.
- Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 75 mio. kr.
- Bedste B2B-virksomhed
- Bedste nye e-handelsvirksomhed
- Bedste omni-channel-virksomhed
- Bedste cross border-virksomhed
- Bedste e-handelscase
- Brancheprisen 2016: Fødevarer direkte til døren
- Brugernes favorit
- Guldprisen
- Årets bedste optimeringsdetalje

 

Hos løbeshop.dk var vi i år blevet nomineret i sidstnævnte kategori med vores nye online retursystem.
Onsdag d. 18. maj blev vinderen kåret til en prisfest i Tivoli Hotel og Congress Center i København, og det viste sig at juryen havde fundet vores retursystem så godt og innovativt, at vi vandt prisen foran stærke konkurrenter fra NEXT Forsikring, Normann Copenhagen og Stof & Stil.

Hvad er det så, som gør at netop løbeshop's retursystem er så godt at det fortjener en pris? Der er jo andre, som også giver mulighed for at registrere sin returforsendelse online.

3 elementer:

Den grundlæggende del af systemet er ikke i sig selv revolutionerende. Har man oprettet sig som fordelskunde kan man logge ind på sin konto, finde sin ordre og vælge hvilke varer, som man ønsker at returnere. Det fungerer fint, men det er set før hos mange andre webshops.

Næste del er mere unik og nu begynder udvalget af lignende systemer at være kraftigt begrænset, hvis ikke næste skåret væk.
Når du har valgt hvilke produkter du ønsker at returnere, vil returvarens pris blive krediteret med det samme, så du allerede nu kan shoppe videre for returbeløbet.
De nye varer vil blive afsendt efter at vi har modtaget returvaren på vores lager, men du er sikret at den vare du ønsker i stedet, ikke når at blive udsolgt - systemet reserverer varne til dig så snart du gennemfører returordren.

Den helt unikke feature ligger i systemets tredje element.
Ovennævnte funktioner er, som udgangspunkt, afhængige af at du har været logget ind som fordelskunde da du lavede ordren, og at du igen logger ind når du vil lave returordren. Det er helt almindelig procedure, og svarer til hvordan det foregår hos andre webshops med et online retursystem.
Hos løbeshop.dk har vi udviklet en mulighed for at indlæse en ordre og returnere varer, selvom du ikke er logget ind. Det gør i særdeleshed gavn for dem, som ønsker at returnere en vare de har fået i gave. Ved at indtaste ordrenummer, efternavn og postnummer på kunde/gavegiver, indlæses ordren og man kan oprette en returordre, på samme måde som hvis man var logget ind som fordelsklubkunde.

Hvis du vil se systemerne demonstreret, har vi lavet et par små videovejledninger her.

 

Et godt samarbejde:

Systemet har været længe undervejs, forstået sådan at det er flere år siden, at tanken om systemet opstod. Det var dog først i forbindelse med lancering af vores nye website i november 2015, at vi synes at vi fandt en tilfredsstillende løsning.
Det hele blev realiseret i et samarbejde med Århusianske Gejst Studio, som har designet websitet, og Aalborgensiske Tric Solutions, som er noget nær verdensmestre i at implementere de ideer vi får. Samarbejdet med Gejst og Tric har efterhånden stået på i en del år, og samme duo har ligeledes stået bag løbeshop.dk's forrige design.

 

Brug retursystemet:

 

Log ind og returner

 

Returner varer uden at logge ind

 

  • Løbsrapport fra Great Dane Backyard Ultra 2019

    Læs Jesper Elfvings oplevelser fra et meget anderledes ultraløb, hvor kun én løber gennemfører!

  • Løb til arbejde med en løberygsæk - Sådan kommer du i gang

    Kombinér træning og transport og få mere tid i hverdagen. Læs her hvor nemt du kommer i gang.

  • Soar Running

    Vi byder velkommen til Soar Running. Et britisk niche brand, som laver high-performance løbetøj til dem, som vil have noget lidt andet end det man normalt finder i butikkerne.

  • Vi søger planner til vores indkøbsteam

    Vi søger en begejstret talknuser til vores indkøbsteam. Få ansvaret for indkøbsbudget og være med til at sikre omsætningshastigheden på vores webshops.