BESTIL INDEN TORSDAG KL. 15 OG FÅ LEVERET INDEN JUL - SE JULENS BEDSTE TILBUD HER
×
Artikel

Obstacle Course Racing - Tips

Obstacle Course Racing - Tips

OCR er en ny løbsform, der stormer frem i hele verden og i lille Danmark. Obstacle Course Racing (OCR) eller forhindringsløb har stor vækst for tiden. Disse løb henvender sig til dig der vil prøve kræfter med en sportsgren, som har elementer af crossfit og løb. 

Vi har taget en snak med en af Danmarks absolut hurtigste drenge inden for OCR disciplinen. Nikolaj Dam har på kort tid vundet flere OCR løb og fik i 2015 en flot 5. plads til VM i Ohio, USA.

 

Vil du i gang med OCR, så har Nikolaj her et par træningstips og et par forslag til hvilke OCR løb du kan komme i gang med.   

 

Obstacle Course Racing (OCR)

 

Hvad er OCR? Er det stort i DK? Hvilke løb kan du anbefale?

OCR står for Obstacle Course Racing og er på dansk oversat til forhindringsløb. OCR er grundlæggende langdistanceløb (5-15km) i kuperet terræn, med indlagte forhindringer bl.a. i form af mure af træ eller metalstillads, armgang, rebklatring og lignende, der skal forceres. Ofte er der også indlagt vand og/eller mudderhuller, som ruten går gennem. 
OCR interessen er steget støt de seneste år i Danmark, men tog rigtig til da Nordic Race havde første løb i år 2012.

I forhold til mit kendskab var det første ”OCR” løb i DK muligvis Evolutionrace, som startede i 2005. Dengang blev det ikke kaldt OCR, da udtrykket ikke var nået til Danmark i nu. OCR startede i England dernæst USA og videre til resten af verden.


Der er efterhånden en del OCR løb i Danmark, men jeg kan kun tale ud fra de løb jeg selv har deltaget i som er Evolutionrace, Nordic Race, Toughest og Tough Guy (England).

 

Evolutionrace

Evolutionrace Evolutionrace er for dem, der ønsker en seriøs udfordring, der sætter krav til styrke og udholdenhed. Jeg deltog selv fra 2007-2011 i alle løbene. Løbet kræver i den grad specifik forberedelse til ens styrke- og løbeform, da forhindringerne/udfordringerne er relativt hårde sammenlignet med andre OCR løb.

Nordic Race

Nordic Race er for alle, da de har forskellige distancer der tilgodeser alle niveauer, hvilket er super godt, så alle kan få en positiv oplevelse med sporten.

Toughest

Toughest et svensk løb, der forsøger at standardisere OCR og give sporten den anerkendelse som den fortjener. Det er altid 8 km med +40 forhindringer. Dog varierer underlaget meget. Fx foregår Aalborg-ruten primært på asfalt mens København-ruten er i sand. Toughest for alle, da forhindringerne er designet sådan at man kan vælge den normale gennemførsel og en ”FAST LANE” som er lidt hårdere, men til gengæld kommer man hurtigere igennem, såfremt man ikke fejler. Dette gør løbet mere teknisk og strategisk.

Tough Guy 

Tough Guy er det oprindelige OCR der startede i England i 1987 og siden hen har inspireret andre løb i USA og senere resten af Europa og Danmark. Den store udfordring i dette løb er kulden, da løbet foregår i januar måned og har indlagt flere vandpassager. Men er det er hele oplevelsen værd.

 

 

Hvor længe har du dyrket OCR og hvor kom interessen fra?

Som jeg har nævnt deltog jeg i 2007-2011 i alle Evolutionrace løbene. Jeg hørte om det første gang, da jeg så en annonce i et magasin udgivet af Forsvaret, hvor jeg syntes, det lød som en fed udfordring, jeg ikke ville misse. I 2007 deltog jeg som Junior og vandt min aldersgruppe og var bedste age grouper i et felt på ca. 200 mand. Efter det løb blev der tændt en gnist, og jeg deltog i både vinter- og sommerløb indtil 2011, hvor jeg sluttede med at vinde eliteklassen i 2010 og 2011. Efter dette ramte triatlon-bølgen Danmark og jeg havde brug for et nyt fokus og har trænet triatlon lige siden. Jeg havde et mindre OCR comeback i 2012 og 2013, hvor jeg deltog i vinterversionen af Tough Guy Original med henholdsvis en 6. og 3. plads overall.

 

Så gik der lige et par år med 100% dedikation til triatlon sporten lige indtil Toughest ramte Aalborg i juni måned i 2015. Jeg havde hørt positivt om løbet og kunne ikke holde mig tilbage og måtte derfor deltage, men egentlig mest for sjov, da jeg egentlig stadig dyrkede triatlon. Jeg fik en 7. plads i det hidtil stærkeste OCR felt, jeg havde oplevet.

 

Med en ide om, at hvis jeg justerede på et par ting og trænede lidt mere specifik, så havde jeg troen på at podiet var inden for rækkevidde. Senere på året fik jeg lidt tilfældigt fat i Inov8, der sagde til mig, at de godt ville sponsorere beklædning til mig, hvis jeg løb et par Nordic Race’s. Det gjorde jeg så, hvilket gik ganske fint med en 3., 2. og 1. plads til Sprint, Beach og Warrior. I slut september 2015 deltog jeg i Toughest CPH, hvor jeg fik en 2. plads.

 
 
 OCR traning
 
 

Hvordan du træner til OCR?

Jeg har ganske vist dyrket triatlon 4 år, men forsøger lige pt. at målrette træningen lidt mere på OCR. Jeg tror på, at man ikke skal gøre det alt for kompliceret, og man kan derfor ikke komme uden om, at i OCR indgår langdistance løb, så jeg har helt bestemt mest fokus på løb. Her forsøger jeg at løbe med løbere, der er hurtigere end jeg selv. Så jeg løber blandet med Odense Triatlon Klub og Odense Atletiks ”hurtigløbere”, hvor jeg bliver presset maksimalt. Dette giver mig den nødvendige hurtighed, der skal til. Derudover laver jeg tung styrketræning til ben, TRX træning for overkrop og kernemuskulatur. For nyligt har jeg startet på at træne i Odense Boulder Klub, der giver mig den nødvendige styrke til at bære min egen kropsvægt, da mange OCR forhindringer indebærer at klatre og dermed bære sin egen kropsvægt. Jeg håber ikke, det lyder alt for kompliceret ;)

 

Hvilket tøj og sko skal man bruge til OCR og mud races?

Jeg løber i Inov8 X-talon 190 løbesko, fordi den kun vejer 190 gram og har rigtig godt greb og føling med underlaget. Skoen er super funktionel i blødt underlag, som sand og/eller mudder. Derudover er det ikke noget specielt over min yderligere beklædning, som løbeshorts og t-shirts. Jeg løber bevidst ikke med handsker, med mindre det er rigtig koldt. Da jeg synes, det er bedst at bevare følingen med bare hænder.

 

Køb Inov-8 trailsko her

  

Hvis man interesserer sig for OCR eller godt kunne tænke sig at høre mere, vil jeg anbefale at tage kontakt til Danish Obstacle Course Racers(DOCR) hvis formål er at fremme OCR sporten i Danmark. Tjek det ud på Dansk OCR forening med dertilhørende Facebook side. 

 

Nikolaj Dam OCR racer

(Foto: Nikolaj Dam - toughest.se)

 

- Navn: Nikolaj M. Dam

- Sport: Obstacle Course Racing

- Bosat: Odense

- Beskæftigelse: Læser kandidat i Idræt og Sundhed på SDU. 

  • Garmin Aktivitetsure | Se forskellene på alle VIVO-modellerne

    Se sammenligningen af Vivofit 4, Vivosmart 4, Vivosport, Vivomove HR og Vivoactive 3 og vælg den rigtige!

  • Årets Bedste Løbesko 2018

    Hvilke løbesko er årets bedste? Vi præsenterer her de løbesko, som vi mener har fortjent en plads på listen over årets bedste. Opdateret: December, 2018.

  • Sammenligning: De 3 bedste neutrale Saucony løbesko – Se forskellene

    Se forskellene på topmodellerne Saucony Triumph ISO 5, Saucony Ride ISO og Saucony Freedom ISO 2 og vælg den rigtige.

  • Væk vildmanden til live - Løb trailløb

    Trailløber, Simon Grimstrup, har gjort sig nogle meget interessante tanker om trailløb. Læs bl.a. om "flow" og det at være i "et med naturen".