Artikel

TEST: Nike Zoom Pegasus Turbo 2 vs. Nike Pegasus 36 vs. Nike Zoom Fly 3

TEST: Nike Zoom Pegasus Turbo 2 vs. Nike Pegasus 36 vs. Nike Zoom Fly 3

Se Jesper Petersen's profil
 Af Jesper Petersen

 

Jeg har testet tre af sommerens helt store nyheder fra Nike – Nike Pegasus 36, Nike Zoom Pegasus Turbo 2 og Nike Zoom Fly 3. I denne artikel forklarer jeg forskellene på de tre sko, ligesom du får min personlige anmeldelse og vurdering. Se sammenligningen af løbeskoene her!

 

Sammenligning: Nike Pegasus 36 vs. Nike Zoom Pegasus Turbo 2 vs. Nike Zoom Fly 3

I tabellen herunder får du det hurtige overblik over forskellene på de tre sko. Efter tabellen gennemgår jeg hver enkelt sko i detaljer.

Du kan springe direkte til anmeldelsen af hver enkelt sko ved at klikke her:

 

- Anmeldelse: Nike Air Zoom Pegasus 36

- Anmeldelse: Nike Zoom Pegasus Turbo 2 

- Anmeldelse: Nike Zoom Fly 3

nike pegasus 36 vs turbo 2 vs zoom fly 3 - sammenligning

Nike pegasus 36, pegasus turbo 2 og zoom fly 3

OVENFRA - Venstre: Nike Pegasus 36. Midten: Nike Zoom Pegasus Turbo 2. Højre: Nike Zoom Fly 3.

 

nike pegasus 36 vs turbo 2 vs zoom fly 3 - sammenligning YDERSIDE - Venstre: Nike Pegasus 36. Midten: Nike Zoom Pegasus Turbo 2. Højre: Nike Zoom Fly 3.

 

nike pegasus 36 vs turbo 2 vs zoom fly 3 - sammenligning

INDERSIDE - Venstre: Nike Pegasus 36. Midten: Nike Zoom Pegasus Turbo 2. Højre: Nike Zoom Fly 3.

 

nike pegasus 36 vs turbo 2 vs zoom fly 3 - sammenligning

YDERSÅL - Venstre: Nike Pegasus 36. Midten: Nike Zoom Pegasus Turbo 2. Højre: Nike Zoom Fly 3.

   


 

Nike Air Zoom Pegasus 36 - Anmeldelse

- En fremragende all-rounder

nike pegasus 36

  

Nike Air Zoom Pegasus er Nikes suverænt bedst sælgende løbesko gennem tiden. Det er en pålidelig arbejdshest af en daglig træningssko, som du kan bruge på ALLE dine løbeture. Den er moderat støddæmpende men har tilstrækkelig komfort til, at du roligt kan tage den ud på de helt lange ture. Og samtidig føles den fast og hurtig nok til, at dagene, hvor der skal mere fart på, også bliver en fest! 

Kort sagt er det bare en fremragende all-round løbesko – og det er helt sikkert årsagen til skoens enorme popularitet!

Mellemsålen består af Nikes klassiske Cushlon Foam i kombination med Zoom Air puder i hele skoens længde. Det giver en behagelig velafstemt støddæmpning, der hverken er for hård eller for blød men ligger et moderat sted midt imellem.

 

nike air zoom pegasus 36 test

 

Overdelen på Nike Pegasus 36 består af en flerlags-mesh, som er forholdsvis tyk og meget, meget blød og behagelig. Pløsen, der ligger oven på vristen lige under snørebåndene, er modsat meget tynd og direkte forbundet til sålen med brede elastikbånd i begge side. Det skaber i samspil med eksterne Flywire-kabler på ydersiden en helt forrygende pasform, hvor overdelen smyger sig behageligt omkring midtfoden. Det giver en næsten strømpelignende pasform.

 

Nike pegasus 36 overdel

God polstring indvendigt ved hælen.

 

I modsætning til Nike Zoom Pegasus Turbo 2 og Nike Zoom Fly 3 er der generelt ”lidt mere sko” i Pegasus 36. Hermed mener jeg bl.a., at der er lidt mere polstring omkring hælen, lidt mere komfort i overdelen osv.. Med Nike Pegasus 36 har Nike ikke været helt så aggressive (som med de to andre sko) i deres bestræbelser på at skære ned på skoens vægt - og det mærker man altså tydeligt i komforten hele vejen rundt om foden. Den er rigtig god.

  

nike air zoom pegasus 36 anmeldelse

 

Hvem er Nike Pegasus 36 til?

Nike Pegasus 36 er det sikre valg til dig, der søger en god, alsidig løbesko, som du kan bruge på alle dine løbeture. Skoen er modsat de to øvrige i denne test ikke udstyret med de allernyeste teknologier. Til gengæld får du her en sko, som er gennemtestet, og som performer præcis, som du forventer – løbetur efter løbetur. Går du efter at få maksimal ”Value-for-money”, så er Nike Pegasus 36 måske det bedste bud på markedet overhovedet.

   

Køb Nike Pegasus 36 her

 

Læs i øvrigt min fulde anmeldelse af Nike Air Zoom Pegasus 36 her: TEST: NIKE AIR ZOOM PEGASUS 36 VS. PEGASUS 35

  


   

Nike Zoom Pegasus Turbo 2 - Anmeldelse

- En turboladet mængdetræningssko

nike zoom pegasus turbo 2 test

 

Nike Zoom Pegasus Turbo 2 er den lettere, blødere og hurtigere version af den traditionelle Nike Pegasus 36. Den er absurd let af en mængdetræningssko at være! Det er helt vildt, at den kan være så let og samtidig give så meget komfort og beskyttelse under foden. 

 

nike zoom pegasus turbo 2 yderside

 

Nike Pegasus Turbo 2 har en to-delt mellemsål bestående af materialer fra allerøverste hylde. Tættest på foden finder vi et lag ”ZoomX”-skum. ZoomX er det bedste materiale, som Nike nogensinde har produceret. Det er ULTRA LET, ULTRA FJEDRENDE og giver maksimal retur-energi. Foruden Nike Zoom Pegasus Turbo findes ZoomX materialet KUN i elite racerskoene i Vaporfly-serien. Man kan med andre ord også betegne Nike Zoom Pegasus Turbo 2, som en hverdags-udgave af Nike Vaporfly.

Under ZoomX ligger der et lag REACT-skum. REACT er ligesom ZoomX et meget blødt og fjedrende materiale. Det er dog ikke helt så let og helt så responsivt, men til gengæld er det Nikes allermest holdbare og slidstærke mellemsålsmateriale.

 

nike zoom pegasus turbo 2 zoomx react

Nike Pegasus Turbo 2 - ZoomX foam (øverst), REACT foam (nederst)

 

Tilsammen giver de to materialer en helt FANTASTISK følelse under foden. Det der ZoomX skum kan virkelig noget! Nike Zoom Pegasus Turbo 2 føles blød, fjedrende og ”livlig”. Og så er den overraskende komfortabel og beskyttende under foden, når man tager den ekstremt lave vægt i betragtning.

Nike Zoom Pegasus Turbo 2 er udstyret med en tynd, moderne og super let overdel. Det er tydeligt, at Nike har gjort alt, hvad de kan, for at skære ned på skoens vægt. Overdelen på Pegasus Turbo 2 er i hvert fald markant tyndere og lettere end overdelen på den ”almindelige” Pegasus 36, og der er nærmest ingen polstring indvendigt omkring hælen. 

 

nike zoom pegasus turbo 2 anmeldelse

Ultra tynd pløs og nærmest ingen polstring indvendigt ved hælen.

 

Pasformen er overordnet set rigtig fin, men jeg synes måske, at Nike er gået en lille smule for vidt i området omkring vristen. Pløsen (der ligger oven på vristen lige under snørebåndene) er også ultra tynd. Og i kombination med nogle meget ufleksible snørebånd, så kan jeg altså mærke trykket fra snørebåndene oven på vristen, når jeg snører skoene helt til. Her savner jeg lidt ekstra komfort! En tykkere pløs eller nogle let elastiske snørebånd (som på Nike Pegasus 36) havde måske gjort en forskel. Jeg vil dog sige, at så snart jeg sætter i løb, så tænker jeg ikke rigtig over det. Men jeg mærker det altså tydeligt, når jeg lige har taget skoene på. 

 

nike zoom pegasus turbo 2 snørebånd

 

Jeg føler desuden, at Nike Zoom Pegasus Turbo 2 faktisk er en lille smule længere indvendigt end alle andre Nike løbesko, jeg tidligere har prøvet. Nike Pegasus 36 og Nike Zoom Fly 3 passer mig perfekt i en størrelse US 9 (EU 42,5), men Nike Zoom Pegasus Turbo 2 i samme størrelse føles en smule for lang – faktisk burde jeg nok have haft den et halvt nummer mindre… Og hvem ved, måske pasformen så havde været endnu bedre, idet jeg i så fald måske ikke behøvede at stramme snørebåndene så meget for at få et godt hold på foden?? I hvert fald synes jeg, du bør overveje at købe Nike Zoom Pegasus Turbo 2 et halvt nummer mindre, end du sædvanligvis bruger i Nike løbesko.  

 

nike zoom pegasus turbo 2 review

 

Denne lille pasforms-”udfordring” skal dog ikke stå i vejen for det samlede billede af skoen. Det er en virkelig, virkelig god løbesko! Og du kan bruge den på alle distancer ved alle hastigheder. Fra rolige joggeture til intervaller i højt tempo til marathon. Den her sko kan bare ALT!

 

nike zoom pegasus turbo 2 test

 

Bortset fra pasformen omkring vristen, som efter min mening er dårligere end hos Nike Pegasus 36, så gør Nike Zoom Pegasus Turbo 2 det bedre på alle andre parametre. Man forstår hvorfor Nike kalder den en ”TURBO-udgave” af Pegasus. Den er lettere, den er hurtigere og den har mere komfort (under foden). Til gengæld koster den også markant mere end Nike Pegasus 36.

 

nike zoom pegasus turbo 2 test

 

Hvem er Nike Zoom Pegasus Turbo 2 til?

Nike Zoom Pegasus Turbo 2 er til dig, der søger en let, hurtig og komfortabel løbesko, som du kan bruge på alle dine løbeture. Skoen er mindst lige så alsidig, som sin ”lillebror”, Nike Pegasus 36.

Er prisen ikke et issue, og kan du leve med en lidt dårlige pasform i overdelen, så får du med Nike Zoom Pegasus Turbo 2 altså en løbesko, der er proppet med de nyeste teknologier, og som efter min mening er en af de bedste all-round løbesko på markedet.

 

Køb Nike Pegasus Turbo 2 her

  


  

Nike Zoom Fly 3 - Anmeldelse

En race-sko med masser af power

nike zoom fly 3 - test

 

Nike Zoom Fly 3 er en meget speciel løbesko. Speciel på den måde, at den føles MARKANT anderledes at løbe i end alle andre løbesko, som du formentlig nogensinde har prøvet. Det er kun de tidligere udgaver af skoen (Nike Zoom Fly Flyknit) og elite racerskoene i Vaporfly-serien, der føles på nogenlunde samme måde. Mere om det senere… 

Nike Zoom Fly 3 er en konkurrence-løbesko. En interval- og tempo-løbesko. En løbesko til de dage, hvor der virkelig skal fart på!

 

nike zoom fly 3 anmeldelse

 

Traditionelt forbinder man konkurrence-løbesko med lav vægt og en fast/hård mellemsål, så man kan sætte hurtigt og effektivt af fra jorden.

Men den nye tendens indenfor konkurrence-løbesko, som blev startet med udviklingen af Nike Vaporfly 4% (der har slået utallige verdensrekorder i langdistance løb) går i en helt anden retning. Her er der fokus på tykke mellemsåler med masser af ”bounce” i kombination med en indlejret carbonfiber plade. Og set ud fra et performance-perspektiv, så er denne ”fjeder-effekt” i mellemsålen og det ”svirp” i afsættet, som carbon-pladen bidrager med, altså nok til at kompensere for den øgede vægt. 

 

nike zoom fly 3 - review

 

Mellemsålen i Nike Zoom Fly 3 består af et tykt lag REACT skum, der er meget blødt og fjedrende. Og inde i midten ligger der så en stiv carbonfiber plade, som du kan se på billedet herunder.

 

nike zoom fly 3 carbon plate

Carbonfiber pladen i Nike Zoom Fly 3.

 

Nike Zoom Fly 3 er med sin meget tykke REACT mellemsål klart den blødeste under hælen af de tre sko i denne test! Til gengæld er Zoom Fly 3 også klart den hårdeste / mest faste under forfoden. Og så er den også den tungeste! Det er umiddelbart ret skørt, når man tænker på, at det er den mest race-agtige af de tre, og at vægt spiller en kæmpe rolle i forhold til, hvor hurtig en løbesko er!

Men Nike Zoom Fly 3 har en geometri og en udformning, som bare skriger ”FART”. Hele sål-enheden er udformet på en måde, så man bliver presset frem på foden, og man føler, at man nærmest ”falder forover”. Og den stive og spændstige carbonfiber plade, der ligger indlejret i hele sålen, giver skoen en utrolig responsiv følelse og et ekstra ”kick” i afsættet, når sålen ”retter sig ud”.

Kombinationen af den bløde og bouncy REACT-skum og den stive carbonfiber plade gør Zoom Fly 3 utrolig ”spændstig” og komfortabel på samme tid. Jeg tvivler faktisk på, at du finder en race-sko med mere komfort end Nike Zoom Fly 3.

 

nike zoom fly 3 løbesko

 

Sammenlignet med forgængeren Nike Zoom Fly Flyknit er den blevet mere stabil – særligt når man løber rundt i sving. Her har man i Nike Zoom Fly Flyknit en fornemmelse af, at man nærmest skrider ud over sålen og vrider rundt på foden, hvis man drejer for skarpt. Jeg har ikke den samme følelse i Nike Zoom Fly 3 – den er afgjort blevet mere stabil. Men sammenlignet med Nike Pegasus 36 og Nike Zoom Pegasus Turbo 2 er Nike Zoom Fly 3 klart den MINDST stabile. 

Nike Zoom Fly 3 er en sko, der er skabt til fart, og man mærker tydeligt, at skoen fungerer bedst ved højere hastigheder. Jeg vil ikke anbefale den, som din primære løbesko, og jeg vil personligt ikke bruge den på rolige joggeture eller lange ture i roligt tempo. For ved lavere hastigheder med landing direkte på den ultra bløde hæl føles Zoom Fly 3 MEGET ”levende” og ustabil. Men til intervaller, tempoture og konkurrencer fra 5 km til marathon er det en fremragende løbesko!

 

nike zoom fly 3 pasform

  

Nike Zoom Fly 3 har en rigtig ”race-fit” pasform – den suverænt mest tætsiddende pasform af de tre sko i denne test. Den sidder nærmest limet til foden, hvilket jeg personligt er helt vild med! Hvis Nike Pegasus 36 har en ”strømpelignende” pasform, så har Nike Zoom Fly 3 altså en ægte strømpe-pasform. 

Overdelen på skoen er tydeligt opdelt i to. Yderst er der et ULTRA tyndt og syntetisk materiale kaldet Waporveave. Det er et helt nyt materiale, som også netop er blevet introduceret på den nye topmodel Nike VaporFly Next%. Materialet er en blanding af nylon og termoplastisk polymer, og det har den egenskab, at det ikke absorberer vand. Det sikrer, at skoen ikke bliver ret meget tungere, hvis du løber i regnvejr eller på våde veje. Indvendigt er der en mere klassisk mesh-”indersok” i direkte forbindelse med et elastisk neoprenlignende materiale, der slutter tæt over vristen og rundt om anklen. Jeg har absolut intet negativt at sige om pasformen på denne sko. Den sidder fuldstændig fantastisk på min fod. Men har du brede fødder, så tror jeg ikke, at det er skoen for dig.

 

nike zoom fly 3 vaporweave

Ny Vaporweave overdel.

  

Nike Zoom Fly 3 har et  hældrop på 8 mm, hvilket er nøjagtig det samme som Nike Vaporfly Next%. Nike siger, at det forholdsvis høje hældrop (for en race-sko) er til for at minimere belastningen på achillesenen, og det synes jeg virkelig at skoen gør. Sammenlignet med mange andre race-sko, der har 4 mm hældrop, føles Nike Zoom Fly 3 mere skånsom og beskyttende – særligt på de længere distancer. Og selvom du sværger til sko med lavt drop, så kan du efter min mening sagtens løbe i Nike Zoom Fly 3. Sålens udformning bevirker nemlig, at du lynhurtigt kommer frem på foden, uanset om den første kontakt med underlaget sker på hælen, midtfoden eller forfoden.

Skoen sidder som sagt forrygende på foden og den føles fantastisk at løbe i ved højere hastigheder (når du lige har vænnet dig til den anderledes følelse). Men helt ærligt, så forstår jeg ikke hvorfor den skal være SÅ tung. Bevares, det er stadig en let løbesko – men det giver i min verden ingen mening at en alsidig mængdetræningssko, som Nike Pegasus 36, skal være LETTERE end Nike Zoom Fly 3 – det er altså én af Nikes TOP-løbesko til konkurrencer, intervaller og hurtig træning! Når det så er sagt, så føler jeg ikke, at skoen er specielt tung, når man først har den på foden. Men jeg undrer mig stadig…

 

nike zoom fly 3 - erfaring

   

Hvem er Nike Zoom Fly 3 til?

Nike Zoom Fly 3 er oplagt som ”løbesko nr. 2” til dig, der søger en hurtig race-sko til de dage, hvor der skal fart på. Skoen har et meget moderne design, og giver en anderledes og helt unik løbefølelse, som du ellers kun finder i de (vanvittigt) dyre topmodeller i Nike Vaporfly-serien. Nike Zoom Fly 3 kan ses som en mere holdbar og slidstærk udgave af Nike Vaporfly. Den vil være et godt valg til dig, der ønsker en hurtig, sjov og anderledes race-sko.

  

Køb Nike Zoom Fly 3 her

  

  

Mere inspiration?

Find flere artikler i vores inspirationsunivers lige her:

Inspiration og artikler - klik her

Produkter relateret til dette indlæg

  • Guide: brug superkompensation til at udvikle din træning

    Den tidligere topløber, Allan Zachariassen, fortæller dig i denne artikel, hvordan du kan tage dine løbeevner til det næste niveau ved hjælp af superkompensationsprincippet.

  • Guide: bliv en bedre løber i bakket terræn

    Her giver den tidligere topløber, Allan Zachariassen, dig tips og tricks til hvordan du kan forbedre dig som løber ved hjælp af bakketræning.

  • TEST: De 3 bedste Asics Trailsko – Se sammenligningen

    Vi har testet Asics FujiTrabuco Pro, GEL-FujiTrabuco 7 og FujiLyte XT. Se forskellene og find din næste trailsko her!

  • De 5 bedste løbejakker til efterår/vinter til mænd og kvinder 2019

    Se de bedste løbejakker, der får dig sikkert og komfortabelt gennem efterårets og vinterens løbeture.